Svagt faldende ledighed

Men der er store regionale forskelle, og Visuelt Forum er stadig hårdt ramt.

Men der er store regionale forskelle, og Visuelt Forum er stadig hårdt ramt.

Den gode nyhed fra DJ's udviklingschef, Per Nielsen, på dagens hovedbestyrelsesmøde er, at ledigheden blandt medlemmerne er svagt faldende.

»Meget tyder på, at ledigheden i februar falder i forhold til samme tidspunkt sidste år,« sagde Per Nielsen.

Ledigheden er steget i januar, men det dækker over mange nyuddannede. Der skal også tages det forbehold for udviklingen, at andelen af medlemmer, der er i såkaldt støttet arbejde, er stigende.

Der er store forskelle på, hvordan ledigheden fordeler sig blandt grupperne i DJ. DJFotograferne har faldende ledighed, mens Visuelt Forum har stigende ledighed.

Samtidig viser statistikken, at Kreds 3, 5 og 6 er hårdere ramt end andre dele af Danmark. Det kan blandt andet skyldes, at fyringsrunderne har ramt blandt andet Nordjylland senere end resten af landet.

2 Kommentarer

Øjvind Hesselager
10. MARTS 2011
Re: Svagt faldende ledighed

Kære Cecilie

Du har ret, det var ikke godt nok. De seneste ledighedstal fra DJ ligger her.

De er fra november. Tallene fra hovedbestyrelsesmødet er så friske, at de ikke er lagt på endnu - derfor kunne jeg ikke blive mere specifik end tendenserne.

Jeg linker til dem, så snart jeg har dem.

Mange venlige hilsner

Cecilie Borup
9. MARTS 2011
Re: Svagt faldende ledighed

øhhh - kunne vi måske få nogle tal på?

Det var da  den mest upræcise artikel om ledighedsudviklingen, jeg længe har læst. Den falder. Flot! Men fra hvad til hvad? Og hvordan i forhold til resten af samfundet? I må da vide lidt mere i dJ.

 

mvh

Cecilie