Tre journalister havde på forhånd fået 'lunser' af stort regeringsoplæg. Men så spolerede en Politiken-journalist det planlagte spin ved at henvise til en nyere ombudsmandsafgørelse. Fremover bliver der længere mellem 'lunserne'.

SPIN. Drejebogen var helt traditionel:

Regeringen havde lavet et stort oplæg om videregående uddannelser til Globaliseringsrådet. Oplægget indeholdt gode historier. Mange gode historier. Derfor skulle sagen også sælges ordentligt.

To ministerier lavede aftaler med journalister fra henholdsvis Information, Berlingske Tidende og Mandag Morgen. Planen var, at hvert medie skulle have en bid af oplægget, og at medierne skulle udkomme som en tretrinsraket med hver deres solohistorie: Information om lørdagen, Berlingske Tidende om søndagen og Mandag Morgen om mandagen.

Journalisterne var alle indforstået med denne plan.

Ovenstående udspillede sig i begyndelsen af november, men det kunne være sket på alle andre tidspunkter.

Medierådgivere skal skaffe så god omtale som muligt. Derfor er det bedre, at enkelte medier banker til en nyhed på forsiden, end at en fælles pressemeddelelse lander i notespalterne. Og udvalgte journalister, der får 'lunserne', siger ikke nej tak til en solohistorie. Sådan ser drejebogen ud.

Men to dage før tretrinsraketten skulle affyres, dukker der pludselig en ny karakter op:

Line Aarsland fra Politiken ringer til Videnskabsministeriets informationschef, Allan Boldt, og spørger, om hun kan få oplægget. Hun dækker stofområdet og kender derfor til det kommende oplæg.

Det kan ikke lade sig gøre, er Allan Boldts første svar. Han siger, at andre medier allerede har fået noget af oplægget.

Line Aarsland protesterer. En stor sag, som 'alle rykker på', bør alle have adgang til, mener hun.

Allan Boldt argumenterer med, at Line Aarsland også får sine solohistorier. Denne gang er turen bare kommet til andre.

Men det vil Line Aarsland ikke acceptere. Derfor henviser hun til en udtalelse fra ombudsmanden, som slår fast, at man ikke kan afslå aktindsigt, bare fordi andre journalister har fået noget solo.

Til Allan Boldts store ærgrelse.

»Det er klart, at jeg blev irriteret. Hun ødelægger jo – i gåseøjne – aftalen,« siger Allan Boldt, der dog øjeblikkelig er klar over, at slaget er tabt.

Dagen efter modtager Line Aarsland regeringens oplæg med bud. Journalisterne fra Information og Berlingske Tidende får til gengæld en opringning fra Allan Boldt om, at hele strategien er spoleret.

Og så er det pludselig et åbent slag. Alle får travlt. Lige med undtagelse af Noa Redington, der er redaktør på Mandag Morgen.

Han har fået sin luns fra Undervisningsministeriet og er næsten færdig, da han bliver ringet op af Undervisningsministeriets pressechef, Nicolai Kampman.

Nicolai Kampman er også blevet kontaktet af Line Aarsland og giver nu besked om, at Noa Redington ikke længere er alene med historien.

Redaktøren på Mandag Morgen tager konsekvensen og 'lægger historien ned'.

»Det var da fantastisk frustrerende. Jeg havde brugt meget tid på den. Men der er ikke noget at gøre ved det. Pointen er bare, at der sidder en skide dygtig journalist på Politiken,« siger han.

Noa Redington er en af dem, der har lært af forløbet:

»Vi har ikke noget imod at få solohistorier fra ministerier eller andre steder. Men vi vil nok tænke os lidt om, inden vi rykker ud med hele kavaleriet igen,« siger han.

Det er heller ikke sikkert, at kavaleriet behøver at holde sig klar. Mens Undervisningsministeriet kun sjældent uddeler lunser, så vil man i Videnskabsministeriet på baggrund af den spolerede strategi også være mere tilbageholdnende.

»Når jeg bliver opmærksom på, at sådan er spillereglerne, så er jeg da forsigtig en anden gang,« siger Allan Boldt.

Ved det efterfølgende globaliseringsmøde uddelte Allan Boldt hele materialet til alle interesserede journalister samtidig. Altså ingen solohistorier.

»Det er klart. Nu er der jo flere, der er opmærksom på den her regel,« siger han.

• Ombudsmandens udtalelse

  Den 14. januar 2003 henvendte Jyllands-Postens politiske redaktør sig til Statsministeriet for at få statsministerens europapolitiske tale, der skulle holdes dagen efter.

  Redaktøren fik afslag med den begrundelse, at Politiken allerede havde fået lov til at bringe talen som kronik den 15. januar og behandle talen journalistisk.

  Det afslag skrev Jyllands-Posten om i avisen – og ombudsmanden tog efterfølgende sagen op. Meget senere udtalte ombudsmanden, at den slags forskelsbehandling ikke går. Statsministeriet burde have udleveret talen til Jyllands-Posten med det samme.

  Læs mere: www.ombudsmanden.dk under 'udtalelser' og 'Statsministeriet'