Seerne kritiserer, hvis programmerneer for smalle, kommercielle konkurrenter brokker sig, hvis de er for populære. Public service-kanaler balancerer mellem underholdning og oplysning, og de giver national identitet. Sådan lød nogle af stikordene på Input 2003.

Du kan nok ikke lide det, men det er godt for dig."

Den indstilling er ikke vejen frem for public service-stationerne, hvis man spørger Heaton Dyer. Han er nyhedschef på NZTV i New Zealand og var en af fem deltagere i en paneldebat på Input 2003 konferencen i Musikhuset i Århus. Fra den 11.-16. maj så og diskuterede omkring 1.000 deltagere fra hele verden tv-programmer. Godt 100 af gæsterne valgte at tilbringe et par timer med debatten "Public service television, what's the use?" arrangeret af IFJ (International Federation of Journalists) og Dansk Journalistforbund.

De tunge drenge fra store udenlandske public service-stationer blev styret af Lotte Mejlhede fra TV2 og kom med bud på, hvad det vil sige at lave public service-tv. Deltagerne på scenen var ledere fra offentligt ejede tv-stationer i England, Canada, Danmark, New Zealand og Tyskland.

De var ikke overraskende enige om det vigtige i at have public service-stationer som en modvægt til rent kommercielle stationer.

Argumentet fra Heaton Dyer var, at den new zealandske public service-station er med til at bevare en national identitet, når den fortæller historier fra New Zealand.

Grundlæggende var der enighed om, at kvaliteten ganske enkelt er bedre på public service-stationer end på rent kommercielt tv. Men hvad er kvalitet og relevans i public service-tv? spurgte Mejlhede.

"Det er at komme publikum i møde ved at vise hverdagslivet, men det er ikke kun dokumentarprogrammer," mente TV2s programchef Bo Damgaard.

Balancen mellem underholdning og oplysning er dog svær for public service-stationer. På en storskærm tonede DRs tidligere tv-direktør Bjørn Erichsen frem på et båndet indslag. Han er nu leder af tv-afdelingen i European Broadcasting Union, der er en organisation, som repræsenterer europæiske public service-stationer. Han mente, at public service-stationerne må leve med altid at blive kritiseret for det ene eller det andet.

"Det er public service-stationers skæbne at blive kritiseret. Er programmerne for smalle, er der kritik fra seerne. Bliver de for populære, brokker de kommercielle stationer sig, fordi de vil have markedet for sig selv," sagde Erichsen.
Et af kritikpunkterne mod public service er, at programfladen fyldes med for mange amerikanske serier og andet, som ikke er stationernes primære opgave. Deltagerne var enige om, at der er mange programmer, der ikke falder ind under public service-kategorien, men Hans-Jürgen Rosenbauer fra den tyske kanal Rundfunk Berlin-Brandenburg sagde, at det må være i orden for en public service-station både at lave programmer, der har 50 procent af seerne og programmer med en procent.

Danskerne Bjørn Erichsen og Bo Damgaard fremhævede Danmark som det mest succesfulde land i Europa med hensyn til populariteten af public service. 70 procent af vores tid foran tv går med at se udsendelser fra public service-stationer.

Nick Fraser fra BBC havde ingen illusioner om BBCs popularitet.

"Jeg og BBC vil gerne se kanalen som en repræsentant for offentligheden, men den kunne formentlig forsvinde, uden at folk ville have noget imod det. Til gengæld har stationens hjemmeside 800 millioner hits per måned. Den bliver vigtigere end at lave tv fremover," mente Fraser.

JOURNALISTEN følger op på Input 2003 i næste nummer.

Læs også: Input 2003, TV2 kontrakt på vej og TV2 laver akademi