Journalist på Cover og Politiken, Susanne Madsen, er netop kåret til årets modejournalist. Læs her hvorfor.
Susanne Madsen, der skriver modeartikler til magasinet Cover og Politiken, er blevet kåret til årets modeskribent 2010. Det er lige sket til prisoverrækkelse på Hotel Skt. Petri i København.
Susanne Madsen får prisen, fordi hun »formidler tung viden på let facon« og har et »usædvanligt valg af modehistorier«.
»Hun er en ægte storyteller, der bevæger sig uhindret mellem sociologi, historie og business,« siger Dorrit Bøilerehauge, der er leder af Videncenter for Design og Business, Teko VIA University College, i en pressemeddelelse. Det er også Dorrit Bøilerehauge, der er initiativtager til prisen.
Ud over Dorrit Bøilerehauge tæller juryen Lotte Freddie (dagbladet Børsen), Michael Holm (Kopenhagen Fur) og Helle Touggaard (Danmarks Medie- og Journalisthøjskole).
Susanne Madsen er uddannet fra London College of Fashion i modejournalistik.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.