SURT B.T.

Kristian Lunds entre som chefredaktør blev dramatisk. Han blev på sin anden chef-dag budbringer for rigtig dårlige nyheder. For første gang afslører Det Berlingske Hus, at B.T. giver underskud - mindst 40 millioner. Op mod 30 journalister skal fyres.
Kristian Lunds entre som chefredaktør blev dramatisk. Han blev på sin anden chef-dag budbringer for rigtig dårlige nyheder. For første gang afslører Det Berlingske Hus, at B.T. giver underskud – mindst 40 millioner. Op mod 30 journalister skal fyres.

Det er torsdag den 2. september. Det er blot to døgn siden, Kristian Lund tog pinefuldt afsked med det, han kalder hele sit liv – sine 14 år på Børsens Nyhedsmagasin.
I halvandet døgn har han kunnet kalde sig chefredaktør på B.T. og hen på eftermiddagen denne torsdag, skal han møde sine nye medarbejdere. I en måned har han arbejdet med at formulere sit nye projekt i sit nye liv som den øverste chef på den skrantende formiddagsavis B.T. Han har gjort sig tanker, mange tanker. Og dem skal medarbejderne nu have del i.
Ét af Lunds mål er, at B.T. skal blive mere sur. Og inden hans tiltrædelsestale er færdig, er i hvert fald journalisterne blevet sure. Alvorligt sure. Sådan så avisen er tæt på at blive smidt den torsdag. På et tre timer langt fagligt journalistmøde stemmes der om arbejdsnedlæggelse. 41 er imod, 28 er for.
I tre kvarter taler Kristian Lund om, at avisen nu skal have »en spidsere stil og luge ud i kolonihavehyggen«, at det skal være slut med »tivoli-opsætning«, og at »vi skal turde mere, satse mere, provokere mere«.
Han afslører, at han vil sætte ind på fem punkter: Holdninger, fortælleglæde, sprog, planlægning og organisation.
Og i talen når han nærmest også at love medarbejdere evigt troskab. Noget B.T.-journalister måske især har brug for, da Kristian Lund er deres femte chefredaktør i 90´erne. »Jeg regner personligt med, at jeg skal bæres ud,« siger han.
Han viser mod ved ikke alene at ville udfordre landets største formiddagsavis, Ekstra Bladet, men også landets største morgenavis, Jyllands-Posten, vil han snuppe læsere fra. »Den avis har overtaget formiddagsavisens rolle i Jylland. Men Jyllands-Posten er en alt for avanceret avis for det publikum.«

Mummespil dur ikke
Ord, som afslører visioner og vilje, vælter i tæt kø ud af den nye chefredaktørs mund. Han når også lige at lange ud efter B.T.s familieoverhoved – Det Berlingske Hus. Han er ikke tilfreds med strukturen i organisationen, blandt andet at Berlingske Tidende, Weekendavisen og B.T. ikke har særskilte økonomier.
»Derfor vil jeg arbejde for, at B.T. hurtigst muligt bliver en selvstændig forretningsenhed – med egne regnskaber, som vi i fællesskab kan glæde os over eller græde over. Gerne et aktieselskab. Det mummespil, der praktiseres i dag, dur ikke. Jeg tror også på åbenhed. I skal vide, hvordan det går. Sådan er det ikke i dag, simpelthen fordi det er en umulighed. Alting er pløret sammen, højest uprofessionelt, utrolig umoderne, men ikke desto mindre er det tilfældet.«

Gravalvorligt
Få minutter efter ordene om det uprofessionelle bladhus kommer den overgang i hans tale, som få tilhørere vil glemme.
»Desværre er B.T.s økonomi uhyre spinkel. Vi taber penge, mange penge. Og dermed slutter den mere sprudlende del af mit indlæg. Nu er det alvorligt. Gravalvorligt. Jeg er ked af det.«
Det er nok ikke tilfældigt, at Kristian Lund i sin tiltrædelsestale vælger kritiske ord om sin egen organisation og manglende gennemskuelighed i det enkelte blads økonomi. For blot otte dage før Kristian Lunds tiltræden på B.T., bliver han orienteret om chok-tal på B.T.
Avisen går ikke bare skidt, sådan som han var blevet orienteret om ved ansættelsen – den giver underskud, et stort underskud. Omkring de 40 mio. kr. og måske er tallet i virkeligheden 60 mio. kr.
Det bliver den næste del af talen, medarbejderne husker, da de går fra goddag-mødet. De husker tallet 45; så mange risikerer at blive afskediget. De husker underskudstallet 40 mio. kr., og så husker de, at chefredaktionen er blevet beordret til at finde 30 mio. kr. over de næste måneder.
Selv om der ikke er præcise tal på fyringerne, så er de i hvert fald så omfattende, at B.T.s ledelse har måttet orientere Arbejdsmarkedsnævnet. Udgangspunktet for forhandlingerne er fyring af 30 journalister og otte ledere.
Det er kun et par måneder siden, medarbejderne sidst fik en orientering om B.T.s tilstand fra deres chefredaktion, og her hed det sig, at selv om oplaget er alvorlig lavt – helt nede på 123.000 mod 226.000 for ti år siden – så er der stadig god økonomi i at udgive B.T. I begyndelsen af august blev denne udlægning gentaget på et samarbejdsudvalgsmøde.
For hver 1.000, B.T. går ned i oplag, skønnes det, at avisen mister en indtægt på 1,5 mio. kr. om året.
JOURNALISTEN erfarer i øvrigt, at der er lavet en »fald-bort-analyse« på B.T., altså at direktionen har lavet beregninger på, hvor meget koncernen ville spare ved at lade B.T. dø. Det hedder sig, at formålet med undersøgelsen har været at synliggøre B.T.s omkostningsniveau, og ikke konkrete overvejelser om, at avisen skal nedlægges eller sælges.

Intet vidst
Ifølge Lund har chefredaktionen ikke kendt til det enorme underskud.
»Det er ikke sjovt,« siger Kristian Lund til JOURNALISTEN.
»Det er så bestemt ikke den start, jeg har drømt om,« tilføjer han og lægger hovedet på blokken på, at han ikke ved sin ansættelse har anet, at hans første opgave ville være at afskedige journalister.
»Jeg har ikke kendt de underskudstal, før på et ledelsesseminar i slutningen af august,« siger Kristian Lund.
Han har ved sin ansættelse sikret sig en stor pose penge, som han blandt andet kunne købe nye journalister for. Journalistindkøbene er nu aflyst for at bringe antallet af fyrringer ned.
Samtidig står Kristian Lund med det problem, at han ved sin »bøddel-entre« mister meget af den forandringsvillighed blandt B.T.-journalisterne, som han har satset meget på.

Dårlig stil
»Beslutningerne om besparelser på B.T er af nyere dato. Og det faldt uheldig i forhold til Kristian Lunds ansættelse,« siger koncernøkonomidirektør i Det Berlingske Officin, Mikael Thinghuus:
»Jeg synes, det er synd for Kristian Lund, som kommer med mange gode, konkrete og implementerbare ideer. Det ville da have været rart for ham og os alle sammen, hvis han lige med det samme kunne kaste sig over at gøre B.T. endnu bedre og vende oplagsnedgangen. Men den økonomiske realitet gør, at vi er nødt til at gøre tingene i en rækkefølge, hvor der først skal afskediges folk,« siger koncernøkonomidirektøren.
»Det er dårlig stil,« konstaterer tillidsrepræsentant Jytte Kjærgaard.
»Jeg havde aldrig drømt om, at jeg af alle skulle vælge at citere A.P. Møllers kloge ord om »rettidig omhu«,« tilføjer Jytte Kjærgaard, som ellers ikke ønsker at sige noget, så længe forhandlingerne om afskedigelserne foregår.

Læs også portræt af Kristian Lund: En hyggelig, hård hund

0 Kommentarer