En unik kombination af hurtighed og dybde samt en tæt kontakt til brugerne er med til at kendetegne nye Internetmagasiner i USA.
Da Internettet blev spundet, betragtede de amerikanske etablerede medier – aviser, tidsskrifter, radio og tv – stedet som et udstillingsvindue. Tænk på hjemmesider såsom cnn.com og washingtonpost.com! Web-udgaverne kunne i bedste fald skærpe interessen for mediernes core business. Sådan var filosofien.
Nu er der i USA opstået et nyt medium, Internet-magasiner. Det er Internet-medier, som kun findes på nettet. Ja, det er dér, de alle er undfanget. Deres livsvilkår har været anderledes barske. De skulle finde deres egen rolle på medie-scenen, træde i karakter og tiltrække en mere end forbigående opmærksomhed hos publikum.
Nogle af Internet-magasinerne har gjort sig de første erfaringer og er blevet ganske succesrige blandt brugerne, om end det fortsat kniber med at fremtvinge et økonomisk overskud. Andre er ved at blive lanceret og næsten brister af forventninger.
Fælles for magasinerne er, at de har en række karaktertræk, der er helt specifikke og som føjer nye aspekter til journalistfaget her i informationsalderen.

Hurtig offentliggørelse
Salon.com er det måske førende amerikanske online-magasin lige nu. Det blev etableret i 1995 af afhoppere fra avisen San Francisco Examiner. Magasinet dækker en vifte af stofområder fra kultur og underholdning over politik til ny teknologi. Læserskaren er vokset støt til 3,4 millioner i december i fjor.
Det oprindelige motiv hos stifterne af salon.com var at bryde de traditionelle mediers ramme. De gamle medier var i for høj grad styret af modtagernes forventede reaktion. Der manglende provokationer, villigheden til at risikere, hed det.
Efterhånden har salon.com også lært at udnytte og værdsætte den unikke kombination af hurtighed og dybde, som Internet-formidlingen åbner mulighed for. Det er ikke kun nyheder, der kan sendes prompte ud. Det samme kan features, analyser og kommentarer. I modsætning til i et traditionelt magasin skal journalisterne ikke vente halve og hele uger på offentliggørelsen af deres værker. De behøver ikke gætte på, hvad der sker fra skrivende stund til læsende ditto. Der er kun et klik til forskel.
“Vi omtaler helst os selv som bredbånd. Artiklerne svarer i deres dybde og detaljer til, hvad der er i et trykt magasin. Men hurtigheden og frekvensen minder mere om henholdsvis radio og dagblade,” siger redaktionschef Scott Rosenberg, en af stifterne.
Han skriver også en fast klumme i salon.com om informationsteknologi.
“Det nyeste kan offentliggøres omgående. Samtidig er journalistikken lige så solid som i traditionelle medier. Så vi har et fortrin,” siger redaktionschef Geoffrey Lewis, TheStreet.com, der har en fortid på det ugentlige finansielle nyhedsmagasin BusinessWeek.
TheStreet.com er et finans-magasin på Internettet, der tilbyder nyheder, baggrund og analyser om erhvervsliv, børs og privatøkonomi. Det blev oprettet i 1996 og er vokset til over 100.000 betalende brugere. Hovedparten er private investorer.
Geoffrey Lewis mener, at den grafiske præsentation på Internettet stadig er tam sammenlignet med et glittet, trykt magasin.
“Det er noget, vi skal arbejde mere med. Problemet er, at det ville tage brugerne lang tid at downloade mange billedelementer, og de gider ikke at vente. Det bliver forhåbentlig løst, når den tekniske kapacitet øges,” siger Lewis.

Større sproglig fleksibilitet
Der sker noget med det skrevne sprog på Internettet. Dette gælder også Internet-magasinerne. Afsmitningen fra den personlige stil i e-mails er tydelig.
“Der er større sprogligt spillerum. Fortællemåden behøver ikke at være så lineær,” siger redaktionschef Josh Daniel fra Slate.
Han har tidligere erfaringer fra et dagblad, et ugeblad og et månedsblad.
Slate minder på flere måder om salon.com. Det dækker også politik og kultur. Slate blev etableret i 1996 af Michael Kinsley, skribent i nyhedsmagasinet Time og debattør i tv-selskabet CNN’s Crossfire. Microsoft er sponsor.
“Man skal helst fortælle historierne på kortere plads, fordi Internettet opfattes som et hurtigt medium. Til gengæld er der mulighed for at skille faktastof ud og indsætte links i hovedhistorien til det,” siger Josh Daniel.
I længere artikler kan man arbejde med diverse tricks til at få læserne til at holde ved til slutningen – skifte side midt i en sætning, lave spændingsopbygning nederst på hver side og gemme pointen og de vigtigste oplysninger til sidst i historien.
Daniel fortæller, at der er artikelmodeller i Slate, som er udviklet på Internettet, blandt andet Breakfast Table. Det er et forum, hvor skribenter udveksler meninger om dagens nyheder, som om de skrev e-mails til hinanden.
“Selv om Internettet er hurtigt, kan det være dybtgående, hvad angår informationsmængden. Oplysningerne kan anbringes i lag, og det er op til læserne at beslutte, hvor dybt de vil gå,” siger direktør Ted Shelton fra drspock.com, et Internet-magasin til forældre om børn, der lanceres i løbet af få måneder.
Flere af Internet-magasinerne har trods Internettets atmosfære af hurtighed positive erfaringer med at bringe længere artikler.
“Vi har en del lange artikler. Hvis læserne er interesserede, så læser de det hele. Det journalistiske grundprincip har altid bestået i at fange og fastholde læsernes opmærksomhed – det gælder også her,” siger Scott Rosenberg fra salon.com.
“Den sproglige stil er lettere. Der er en stærk personlig stemme i skrivningen,” tilføjer Rosenberg.

Troværdigheden
For alle Internet-magasiner gælder, at selv om snoren er længere ude i cyberspace, så føler de at skulle opfylde den traditionelle funktion som vagthund. Men de skal ikke bide, uden at der er en dokumenteret grund til det. I den vidensbank, som Internettet er, kan læserne lige på stedet checke alle oplysninger i artiklerne og afsløre “kendsgerninger”, der er unøjagtige.
“Alle vores journalister har erfaringer fra trykte medier. Den gode praksis derfra skal bevares,” siger Lewis fra TheStreet.com.
“Vi forsøger at være mere frigjorte, men er forpligtet på præcision og troværdighed,” siger Rosenberg fra salon.com.
Slate har det særlige problem, at det skal bevise, at der er klar skelnen mellem Microsofts interesser og de redaktionelle beslutninger.

I dialog med læserne
Internettet er interaktivt. Internet-magasinerne har mulighed for tæt kontakt til læserne, og dette har de stor glæde af. Typisk er artikelforfatternes e-mail-adresser nævnt i forbindelse med artiklerne, og da læseren selv befinder sig på Internettet, kan han omgående affyre en kommentar.
“Mange læsere påpeger aspekter ved artiklerne, der mangler. De kommer med forslag til nye vinkler, og de giver os artikelidéer. Det er langtfra kun kritik. Vi har også etableret elektroniske oplagstavler, som læserne har adgang til,” siger Geoffrey Lewis fra TheStreet.com.
“Kontakten til læserne svarer til radioprogrammer, hvor lytterne kan ringe ind,” siger Ted Shelton fra drspock.com.
“Det er hurtigt og nemt for læserne at reagere. Vi har en meget bred kanal til feedback, som blandt andet giver os mulighed for at rette fejl hurtigt. Vi får en klar fornemmelse af, hvad læserne mener. Da jeg var på en avis, var der kun forholdsvis få læserbreve. Det var langsomt og besværligt,” siger Scott Rosenberg fra salon.com.
Også Slate får mange læserreaktioner, men det er ifølge Josh Daniel en blandet fornøjelse:
“Mange af kommentarerne er ubrugelige, og vi bruger meget tid på at skille de relevante reaktioner ud.”

Nøje kendskab til læservaner
Læserbrevskontakten til læserne er ikke den eneste grund til, at Internet-magasinerne har et indgående kendskab til brugerne. Dette medvirker den nye teknologi også til. Mens traditionelle medier må forlade sig på brugerundersøgelser, kan online-magasinerne registrere præcis hvilken interesse, der er for hvilke artikler. Antallet af besøg på hver hjemmeside tælles op.
“Det er mere præcist end traditionelle læserundersøgelser, om end det generelt bekræfter vores forestillinger,” siger Lewis fra TheStreet.com.
“Vi overvåger nøje læsertrafikken. Men vi har endnu ikke fundet ud af, hvordan vi skal bruge informationerne optimalt. Når en given artikel ikke bliver læst så meget, skyldes det så emnet, stilen, eller fordi den ikke har fået en fremtrædende placering” spørger Josh Daniel fra Slate.
“Man skal også være varsom med at sprede oplysningerne om læserinteressen til journalisterne. Så vil de måske begynde at tilpasse sig læserne formodede ønsker og skære historierne på en bestemt måde,” tilføjer Daniel.
Fra alle Internet-magasiner lyder det samstemmende, at den journalistiske dømmekraft ikke må sættes ud af kraft.
“Vi har vores egen vurdering af, hvad der er væsentligt,” siger Scott Rosenberg fra salon.com.
“En præsident i USA kan jo ikke lede landet på grundlag af meningsmålingerne,” siger Josh Daniel.

Højere annoncepriser
Det nøje kendskab til læsernes vaner på Internettet betyder, at Internet-magasinerne kan kræve en højere stykpris for deres annoncer. Gennem placering af _cookies, elektroniske sladrehanke, kan magasinerne spore brugernes vaner – ikke kun når de læser artikler, men også andre steder på Internettet. Derfor kan annoncer målrettes.
“Vi kan forlange en højere annoncepris på Internettet, fordi vi kender brugerne detaljeret,” siger Ted Shelton, drspock.com.
Alle fastslår dog, at de i deres indsamling af oplysninger er omhyggelige med ikke at krænke privatlivets fred hos læserne.
Internet-magasinernes udbredelse blandt publikum er voksende. Det er dog stadig et åbent spørgsmål, om de kan tjene penge.
“Internet-magasinerne har vist deres berettigelse. De kan kommunikere med læserne på nye måder. Men der er stadig intet svar på, om de kan tjene penge,” siger mediekritikeren Howard Kurtz fra dagbladet Washington Post.

LINKS

www.salon.com
www.slate.com
www.TheStreet.com
www.Business.com
www.drspock.com