search

Superregnskab i JP/Pol vil udløse lønkrav

83 kroner. Så meget steg lønnen i kroner og ører sidste år for en journalist på Ekstra Bladet. 267 millioner var overskuddet i JP/Politikens Hus for 2010. Nu kræver de ansatte på JP, Politiken og Ekstra Bladet, at koncerndirektør Lars Munch kommer til læderet. Han stritter dog imod.

83 kroner. Så meget steg lønnen i kroner og ører sidste år for en journalist på Ekstra Bladet. 267 millioner var overskuddet i JP/Politikens Hus for 2010. Nu kræver de ansatte på JP, Politiken og Ekstra Bladet, at koncerndirektør Lars Munch kommer til læderet. Han stritter dog imod.

LØNKAMP. Det er længe siden, det klassiske begreb lønkamp har sneget sig ind i beskrivelsen af de danske bladhuse, hvor ledelsen de seneste mange år har formået at gøre de ansatte solidariske med avisernes dårlige økonomi. Men et overskud på 267 millioner kroner annonceret i februar har opildnet tillidsfolk på Politiken, Ekstra Bladet og Jyllands-Posten til at støve de røde faner af.

»Det er opløftende at se, at vi er ansat i en virksomhed, der kan tjene gode penge. Og det er jo ikke mindst, fordi medarbejderne har udvist meget stor fleksibilitet og produktivitet. Vi forventer at det kommer os til gode,« lyder det fra Tine Johansen, tillidsmand, Ekstra Bladet, som opvarmning til de lokale lønforhandlinger, der begynder til april.

»Ledelsen har hele tiden slået på den dårlige økonomi som et argument for, at vi skulle holde igen. Men det argument kan de ikke komme med nu,« siger Pernille Mac Dalland, tillidsmand, Politiken.

»Regnskabet viser jo, at det går forrygende, så det kunne tyde på, at vi skal være mindre tilbageholdende end sidst, hvor vi endte lige over 1 procent. Jeg kan mærke, at folk forventer, at de får en stigning, de kan mærke. Det taler vi da om hen over bordene.«

Også på Morgenavisen Jyllands-Posten breder duften af lønstigninger sig.
»Vi har noteret os, at inflationen er stigende, og det præger vores forventninger til lønnen. Regnskabet er jo flot, og det giver en vis optimisme,« siger Bo Jørgensen, tillidsmand, der samtidig påpeger, at grundlaget for beskedne lønstigninger nu synes elimineret.

»Vi har jo vist meget stor ansvarlighed ved at acceptere en så beskeden lønfremgang som 1 procent. Vi blev præsenteret for, at branchen stod over for meget store udfordringer, og derfor gik vi sidste gang med til meget beskedne stigninger.«

De smukke tal fra overskuddet udkom ganske paradoksalt side om side med DJ's årlige lønstatistik, der var noget mindre opløftende læsning for mange af DJ's medlemmer. Sammenfaldet medførte øjeblikkeligt en intern opsummering på Ekstra Bladet per mail, hvor det blev understreget kollega til kollega, at de kun var steget 83 kroner i løn om måneden i 2010. Det svarer til 0,188 procent – i en periode, hvor inflationen i Danmark var 2,3.

"Så vi har oplevet en reallønsnedgang," lød det – med det klare signal: "Dette blot til orientering i forlængelse af dagens rekordregnskab."

Baggrunden for den lave lønstigning er, at arbejdsgiverne i foråret 2010 – under de centrale overenskomstforhandlinger – signalerede meget beskedne lønstigninger. Resultatet af de lokale forhandlinger senere på året gav heller ikke meget guld i posen.

»Samlet signalerede arbejdsgiverne, at de ansatte stod til markante forringelser. Der blev talt om finanskrise, dårlige konjunkturer og strukturproblemer i medierne,« opsummerer Claus Iwersen, forhandlingschef i Dansk Journalistforbund. Han er stærkt skeptisk over, at ledelsen på de enkelte medie- og bladhuse ikke tog udgangspunkt i den lokale økonomiske virkelighed – men måske snarere agerede i samlet flok.

»For mig kan det godt virke, som om avisledelserne har ladet sig styre af toppen af industrien. Det kan de tabe troværdighed på. For hvem tror på, at ulven kommer næste gang? Det er undergravende for vores forhandlingssystem, hvis lokale lønforhandlinger styres fra centralt hold. Jeg synes, det er skammeligt,« siger Claus Iwersen.

Og ud over forventningerne til lønnen breder der sig også en – måske alvorligere? – stemning af "vi blev vist taget i røven" i flere danske bladhuse.

»Vi fik at vide i april 2010, at hvis ikke der blev skruet på nogle haner og håndtag, så ville Ekstra Bladet i 2011 give et etcifret millionbeløb i underskud, og i 2012 et stort tocifret,« siger Lars Werge, journalist og tillidsmand på Ekstra Bladet samt medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Journalistforbund.

»Derfra blev spare-, fratrædelses- og fyringsforhandlingerne indledt,« opsummerer han og understreger, at 2010 i stedet blev det bedste resultat for huset i hans seks år som tillidsmand.

Og nu falder tilliden til ledelsens virkemidler under forhandlingerne.
»Det er meget specielt at vide, at de meget mørke fremskrivninger, ledelsen fremlagde, ikke holdt stik,« siger tillidsmand Tine Johansen, Ekstra Bladet.

»Vi kommer i tvivl: Hvornår kan vi tro på fremskrivningerne, og hvornår kan vi ikke? Vi har ikke en jordisk chance for at gennemskue de tal. Og når vi får at vide, at det ser slemt ud, så reagerer vi.«

Har du tabt tillid til ledelsen?
Efter en kort tøven:
»Nej, ikke som sådan. Men jeg har tabt tilliden til de tal, der blev fremlagt. Vi blev opfordret til at udvise rettidig omhu, ellers ville vi stå med røde tal på bundlinjen. Og spørgsmålet er jo, om vi kan tro på de tal i fremtiden. Du kan sige, at jeg har tabt troen på fremskrivninger.«

Ledelsen i JP/Politikens Hus har selv spillet nogle af de gode kort i forhandlingerne over til de ansatte.
"Det er det hidtil bedste resultat i virksomhedens historie," lød det for eksempel fra en stolt koncerndirektør Lars Munch på politiken.dk først i februar, hvor det også blev slået fast, at egenkapitalen er på en milliard kroner og gælden pist borte.

"Jeg vil fremhæve alle tre aviser, som trækker broderparten af overskuddet," fastslog Lars Munch.

Han vil ikke forhandle løn via Journalisten eller andre medier.
»Vi er tilfredse med vores resultatfremgang, som især skyldes effektivisering på tryk og distribution samt gode papirpriser i 2010,« understreger han og fortsætter:

»Den journalistiske kvalitet og substans er selvsagt afgørende for en publicistisk virksomhed som vores, og det er da også mit indtryk, at vi ligger ganske højt i antal journalistiske medarbejdere på vore medier i forhold til konkurrenterne.«

Hertil replicerer Lars Werge:
»Det kan jeg kun give ham ret i. Samtidig med at der blev skåret i antallet af journalister på Ekstra Bladet, steg antallet af chefer. Direktionen er i øvrigt også større end i mange år!«

Til kritikken af, at ledelsen i JP/Politikens Hus tegnede et for mørkt billede af koncernens økonomi, svarer Lars Munch:
»Vi har en god tradition for at reagere, inden tingene går galt i vores virksomhed, hvilket er en af grundene til vores sunde økonomi. Som fondsejet virksomhed har vi kun de penge, vi selv tjener. Hvis vi vil bevare vores stærke position, som er opbygget gennem årtier, er vi tvunget til at agere med rettidig omhu.«

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen