Journaliststudiet i Aarhus har igen i år fået rekordmange ansøgere. Men ansøgerne er bedre, end de plejer at være, og det gør det sværere at komme ind. »Nogle kan gå fra samtalen og tænke 'yes, det gik godt'. Og det gjorde det, men bare ikke godt nok i år,« siger skolens Solveig Schmidt.
Har du været til optagelsesprøven til journalistlinjen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) i år? Så kan det være, at du har været med til at løfte niveauet, så det i år har ramt et højere leje, end det plejer.
DMJX oplyser nemlig, at niveauet for ansøgerne i år har været markant højere. Det gælder både den skriftlige prøve og de mundtlige optagelsessamtaler, fortæller kvalitetsleder Solveig Schmidt til Journalisten.dk.
Det er Solveig Schmidt, der har ansvaret for optagelsesprøven. I år har der været 1.386 ansøgere. Det er på samme niveau som sidste år, som til gengæld var et rekordår. De foregående 3-5 år har niveauet ligget omkring 1.000 ansøgere.
Det fremgår blandt andet af den skriftlige prøve, hvor ansøgerne kan få op til 400 point.
»Til den skriftlige prøve krævede det simpelthen 10 point mere at klare prøven i år end sidste år, fordi niveauet har været højere, end det plejer. Gennemsnittet har fået flere point,« siger Solveig Schmidt til Journalisten.dk.
Det betyder, at ansøgerne i år skal runde 310 point og ikke sidste års 300 point for at komme ind.
Men også de mange interviews, som syv hold på vegne af skolen gennemfører med ansøgere i Aarhus og København, har vist et højere niveau.
»Alle de syv hold – 14 personer – har sagt til mig, at de har givet flere positive bedømmelser, end de plejer. Det er første gang, jeg har prøvet, at alle hold samstemmende siger, at niveauet var højt. Vi får en god fornemmelse af ansøgerne ved de her interviews, og der plejer at være et højt niveau. Men i år var det altså endnu bedre,« siger Solveig Schmidt.
Konsekvensen er naturligvis i sidste ende, at det bliver sværere at komme ind. Når gennemsnittet præsterer bedre i år, så hæves barren for, hvor dygtige de kommende studerende skal være.
»Det er jo dejligt for os, at ansøgerne er så kvalificerede. Men det betyder også, at nogle kan gå fra samtalen og tænke 'yes, det gik godt'. Og det gjorde det, men bare ikke godt nok i år. Det kan jeg sagtens forstå, hvis nogen bliver skuffede over.«
Solveig Schmidt understreger, at DMJX altid har flere kvalificerede ansøgere, end de har plads til.
»Vi sender hvert år et nej ud til folk, der er fuldt kvalificerede til at komme ind. Sådan var det også, da vi havde 1000 ansøgere til 250 pladser. Og sådan er det stadig, nu hvor vi har 1400 ansøgere til 250 pladser.«
Ansøgerne får svar på, om de er kommet ind på studiet, i næste uge.
8 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles bygninger opførtes i 1971-73, Birkhøjterrasserne i Farum Midtpunkt 1970-74. Sidstnævnte er senere blevet renoveret grundet for højt indhold af PCB, miljøgiften, der blev forbudt i byggeri 1977. Den havde været meget brugt i fuger til betonelementbyggeri og har nu en plads som en af det 'beskidte dusin', der søges afviklet gennem Stockholm Konventionen.
Ingen, der har haft deres gang på DMJX, er nok i tvivl om, at det er beton så det klodser, eller at luften er tyk af partikler af mangel på ventilation. Det må så ikke føre til PCB-panik, da stoffet hverken kan ses, smages eller lugtes. Det kan måles, når det ophobes i kropsfedtet og kan virke kræftfremkaldende. Det kan vejes, når det nedsætter fødselsvægten blandt efterkommere af folk, der spiser ekstra meget fisk og havdyr. Når indsatsen er så høj, kan man fristes til at lade tvivlen komme paranoiaen til gode. Personligt er jeg hellere positiv og proaktiv. Så i anledning af at jeg overvejer en karriere på skolen, ville jeg dog lige sikre mig, at regeringens PCB-handlingsplan fra 2011 tages med i de aktuelle renoverings- og ombygningsplaner. I en mail om optagelsesprøven spurgte jeg til PCB: ”Er jeres bygninger undersøgt? Er eller bliver dette indtænkt i de aktuelle renoveringsplaner for bygningerne?”.
Svar fra rektor 23. januar i år: ”Jeg kan desværre ikke besvare dine spørgsmål, eftersom vi ikke informerer om interne arbejdsgange og projekter. Men Danmarks Medie- og Journalisthøjskole følger naturligvis de love og regler, der er gældende på alle de områder, hvor højskolen har aktiviteter.”
Svaret videresendt til DSR, der replicerer 26. januar: ”Jeg skal indledningsvis bemærke, at De Studerendes Råd, DSR, udelukkende træder ind i individuelle sager, hvis den omhandler studerende på skolen. Generelt kan jeg oplyse, at DSR har en fornuftig dialog med ledelsen på DMJX omkring både optagelsesprøven og den forestående ombygning”
Et par glimrende ikke-svar fra en dreven kommunikatør og en måske kommende ditto. De sættes dog i relief af begivenheder fra forgangne efterår, der ironisk nok involverer begge parter. DSR efterlyser hos ledelsen de undervisningsmiljøvurderinger, der minimum skulle være lavet to af siden 2005 (en UMV hvert tredje år eller tiere efter forholdene). De kan ikke findes, for de findes ikke. Prorektor håbede dengang at kunne gennemføre en vurdering af miljøet i marts 2012. Om en sådan udtaler Dansk Center for Undervisningsmiljø vejledende: ”Den gennemførte undersøgelse og dens resultater skal offentliggøres på skolens hjemmeside”. Den er ikke at finde på en søgning, men er nok lige på trapperne. En påmindelse om sagen vil givet egne sig dårligt til det nye websites nyhedsprofil, selv om skolens lovbrud ikke behøver virke så påfaldende, at det kalder på kommentarer:
http://www.journalisten.dk/dmjx-glemmer-tjekke-undervisningsmiljoet
Den mulige helbredstrussel på DMJX render ingen steder, så den viger foreløbig pladsen for lidt breaking news relateret til ovenstående.
Der blev ikke svaret lige godt på alle dele af optagelsesprøven. Årets ”Sprog og ide”, der skal ”teste dit sprog og dine evner til at få ideer”, består af tre opgaver, hvor ansøgeren selv skal disponere sin tid, dog så de alle besvares. Den første opgave var at skrive en reklameburereautekst som agitation for pligten til at være glad. Der var gjort opmærksom på at: ”Du må ikke løse opgaven ved at gengive andres udsagn”. Dette var nok skrevet som en advarsel om at undgå klicheer, et problem prøven havde givet i 2010. Dengang var der for mange besvarelser af en ”Sprog og ide”-opgave, der havde lignet hinanden; Derfor udgik den af bedømmelse. Det blev trods den udtrykkelige advarsel nødvendigt igen som løsning i 2012, hvor ansøgerne ellers er super … sådan da. De få, der rent faktisk skilte sig ud og måske havde givet netop den første opgave ekstra tid og opmærksomhed, kunne nok føle sig unfair behandlet. Her sørger DMJX for, at ansøgerne får afstemt forventningerne til studiet og journalistikken, sådan at de ikke først for sent erfarer, at verden er ret så uretfærdig og at man også kan være for dygtig.
Nyheder som denne vil vi nok ikke se i fremtiden på skolens nye website. Det skal ”brande Danmarks Medie- og Journalisthøjskole som det førende uddannelses- og videnscenter” og det mål bliver forfulgt nidkært og effektivt; Dyrt har det da været. Væk er nu det sociale nyhedsrum, der blev introduceret i december 2009. Notitsen ”Er du klog nok?” fra 21. april om videnstesten er rykket frem til 2. juli, men uden de 128 kommentarer med spørgsmål, svar, ros og ris. Modsat en snes andre – f.eks. 11. junis ”Journalistuddannelsen oversvømmet af superansøgere” - er de to nyheder om tildelte priser fra april og maj også fundet værdige til at overleve den nye prioritering. Heller ikke kilden til gennemførselsprocenterne kan længere findes via DMJX's website. Det er den sang, vi kender fra TV: for mange tal, nej, nu bliver det vist for teknisk. Så der linkes nu i bekvemt samarbejde med ministeriet til en statistik uden de fire første år før indførelsen af samtalerne. Tallene fra min seneste kommentar kan indtil videre stadig uddrages her: http://statweb.uni-c.dk/Databanken/uvmDataWeb/ShowReport.aspx?report=EAK-tilgang-vidudd
DMJX kommunikerer klart budskabet, at det er dem, der kontrollerer informationerne, der har magten og omvendt!
Som andre uddannelsesinstitutioner skal DMJX sænke elevfrafaldet for at hæve flere taxameterpenge. Det sker ved at interviewe dem, der efter optagelsesprøven fik for få point til at blive direkte optaget og fik flere point end dem med beskeden ”ikke optaget”. Ansøgerne screenes for studieegnethed, og angiveligt er det den bedste halvdel heraf, der optages. Ministeriet for Børn og Undervisning har beregnet gennemførselsprocenterne blandt journalister og billedjournalister for perioden 2001-2010:
2001: 83% 2002: 81% 2003: 81% 2004: 85% 2005: 81%
2006: 81% 2007: 82% 2008: 81% 2009: 82% 2010: 82%
Samtalerne indførtes i 2005, året efter den højeste gennemførsel og fortsætter trods, at der ikke gennemføres mere efter tiltaget end før. Det kalder på en forklaring. Den udløsende faktor er den rapport om journalistuddannelserne fra Danmarks Evalueringsinstitut, der udkom 2004. Den refererer til det daværende DJHs selvevalueringsrapport:
”I rapporten påpeges det at prøven ikke egner sig til at teste ansøgernes studieegnethed eller sociale kompetencer, som ellers vurderes at være af afgørende betydning for at kunne gennemføre studiet og udøve faget. På denne baggrund drøftes fordele og ulemper ved at indføre personlige samtaler som et led i optagelsesproceduren.”
Evalueringsinstituttet konkluderer efterfølgende:
”DJH anbefales at udforme optagelsesprocedurer der afspejler den kompetenceprofil man ønsker at tiltrække, og at sikre at de studerendes forudsætninger og egnethed prøves inden de optages.”
Skolens ledelse havde måske et ønske om at hale ind på opkomlingen SDU, der havde og har markant bedre gennemførselsprocenter. Der kunne nu henvises til et pres udefra, men man valgte oven i at sælge budskabet om en årlig udgift (2005-skøn) på ca. 100.000 kr. over for lærere og elever med en påstand om et frafald i 2004 på 27%. Procenten fremkommer ved i nævneren at fokusere på det laveste antal fuldførende journalister i tiårsperioden; det var 164 i 2004, men svingede ellers mellem 180 og 211. I tælleren sattes årets 43 afbrudte journalistforløb tillagt en bonus på 2 fotojournalister (faget udeladt i nævner). Brøken ganges med 100 og voila: 27%. At de afbrudte forløb så sandsynligvis er elever, der burde have sluttet senere end 2004 interesserer nok kun folk, der laver statistik uden først at have besluttet, hvad den skal vise.
Det nuværende DMJX kunne nok opnå samme resultater som nu ved at rafle om ansøgernes studieegnethed, men skal have ros for at være på forkant med tidens evaluerings-, rapporterings- og kommunikeringskultur.
Kilder: Illustreret Bunker 2005 og nederste link her: http://www.dmjx.dk/statistik/studerende.html
Men hvad betyder en lidt tilfældig rekruttering af ”samfundets vagthunde”, når elever og læreres liv og deres afkoms helbred muligvis trues på DMJX? Så den tager vi næste gang.
Spørgsmålet er, om der reelt er tale om 'rekord-mange ansøgere'.
Da undertegnede tilbage 1991 gik til optagelsesprøve (med skrivemaskine på ryggen og ekstra farvebånd i rygsækken), mener jeg, vi efterfølgende fik at vide, at vi havde været + 2000 ansøgere/deltagere.
Dengang var det rekord.
Kh. Jacob Vestergaard, DJH 1992-1996.
ØHH!???
»Til den skriftlige prøve krævede det simpelthen 10 point mere at klare prøven i år end sidste år, fordi niveauet har været højere, end det plejer. Gennemsnittet har fået flere point,« siger Solveig Schmidt til Journalisten.dk.
Det betyder, at ansøgerne i år skal runde 310 point og ikke sidste års 300 point for at komme ind.
Det kunne vel ikke være fordi prøven var nemmere i år, fru kvalitetschef Solveig Schmidt?
Lone
Flere