3F gentog »gammeldags« paroler om 'solidaritet' og 'mindsteløn' i stedet for at vise, hvorfor deres produkt skulle være bedre end konkurrenternes. Derfor giver kommunikationsdirektør Sune Bang en middelkarakter for kommunikationen om Vejlegården.
»3F har ikke fejlet voldsomt, som fagbevægelsen ellers ofte gør, når der opstår sådan en sag. Men de har heller ikke udnyttet muligheden for at fortælle os, hvorfor deres produkt er væsentligt,« siger direktør i kommunikationsbureauet København Sune Bang til journalisten.dk.
Han giver 3F en middelkarakter for fagforeningens »mellemfornuftige« kommunikation i den omstridte Vejlegården-sag.
»Noget af det mest centrale i mediesager som denne er, om man er i defensiven eller i offensiven. Fagbevægelsen er notorisk kendt for at være i defensiven. Og selv om 3F var offensive i deres handlinger over for Vejlegården, så røg de meget hurtigt i defensiven i deres kommunikation. De skulle forsvare sig,« siger Sune Bang.
For meget fokus på solidaritet og mindsteløn
Sune Bang har selv erfaring med at lede kommunikation i sager med stor mediebevågenhed. Det har hans bureau blandt andet gjort for pelsavlerne i Kopenhagen Fur.
Hvordan mener du, 3F har været i defensiven?
»3F har gentaget de gammelkendte paroler om gennemsnit, fællesnævnere og mindsteløn. De har talt om, at man bliver stillet dårligere. Jeg tror, vi er mange, der er i tvivl om, hvordan vi helt konkret bliver stillet dårligere. Der er ikke kommet ret meget fakta ud om, hvordan vi er stillet dårligere hos Kristelig Fagbevægelse end hos 3F. Det er spørgsmålet, om 3F har prøvet, men der er ikke kommet ret meget igennem.«
Næste etape i sagens tur i mediemøllen var, at debatten kom til at handle om den danske model. Her formåede 3F at italesætte det overordnede principielle niveau, mener Sune Bang.
»Det er en klar vindersag, at det her faktisk handler om den danske model, der står for skud og måske er ved at smuldre. Der er ikke ret mange, der har lyst til at ødelægge den danske model uanset politisk overbevisning,« siger Sune Bang.
Burde tale til den enkelte medarbejder
Men heller ikke i den del af debatten lykkedes det ifølge Sune Bang for 3F at kommunikere klart ud, hvad medlemmerne får ud af at være hos lige netop dem.
»Her var et helt konkret eksempel, hvor 3F kunne vise, hvad deres produkt er værd. Det er der normalt ikke fokus på, så de burde udnytte det vindue til at fortælle, hvorfor deres produkt er hamrende godt. Men man sidder ikke tilbage med en fornemmelse af, at 3F er en fagforening, der hjælper mig. Det er en fagforening, der i høj grad vil sikre sin egen eksistens.«
3F burde fokusere mere på at svare på, hvad den enkelte medarbejder får ud af at være medlem af 3F, mener Bang.
»De burde tale til den enkelte medarbejder i stedet for at snakke mindsteløn og solidaritet. Hvis du ikke er medlem af 3F, så risikerer du at miste så meget i løn, og hvis du bliver syg, så mangler du det og det. Jeg ved ikke, hvorfor de ikke har gjort det – om det er, fordi de ikke tør, eller fordi de ikke har et produkt, der er godt nok?«
3F manglede larm fra venstrefløjen
Sune Bangs anden pointe handler om alle de aktører, der ikke er direkte involverede i konflikten – men kommunikerer og præger den alligevel.
»Uanset om du kommer fra Vejlegården eller 3F, er det vigtigt for alle os, der hverken er medlem af 3F eller kender Vejlegården, hvad andre siger om sagen. Her blander en række andre aktører sig, for eksempel arbejdsmarkedsforskere.«
Sune Bang henviser til journalisten.dk's artikler om arbejdsmarkedsforskeres rolle i Vejlegården-sagen. Her udtaler Kristelig Fagbevægelse sig blandt andet meget kritisk om navngivne forskere, som de mener optræder politisk. Omvendt siger professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet:
»Det største problem i den her sag har været at få lov til at fungere som eksperter. Vi har ikke fået tid og plads til at forklare, hvad det drejer sig om. Derfor danner befolkningen sig altså en mening ud fra en skæv informationsdækning, som medierne har givet.«
Både eksperter og politikere har udtalt sig helt fra start. Men noget undrer Sune Bang:
»Jeg har hæftet mig ved, at der ikke var ret mange politikere på venstrefløjen, der blandede sig, da sagen startede,« siger han.
»Det var i høj grad højrefløjspolitikere, der kommenterede. Mette Frederiksen og andre gik ind og forsvarede den danske model, men ikke 3F. Selv om der faktisk sidder folk i partierne på venstrefløjen, der har arbejdet i 3F, så var de ikke ude og larme.«
Til gengæld hjalp det 3F's sag, at Dansk Industri gik ind i debatten og forsvarede fagbevægelsens ret til at lave blokade.
»Det skaber jo genlyd, og det forholder vi os til. DI har ingen direkte interesse i konflikten, men indirekte i hele systemet. Normalt ville de jo sige det modsatte af det, de gik ud og gjorde her.«
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg er kommunikationschef i 3F og glæder mig over chancen for at kommentere synspunkterne om vores kommunikation. Når nu jeg ikke blev inviteret til at medvirke i artiklen ;-)
Sune Bang rejser mange vinkler. Da konflikten ikke er slut, synes jeg man skal holde sig til billedet ”so far”. Jeg vil tage fat i to punkter. Det tidsmæssige og retorikken.
Det er rigtigt, at det tog noget tid for os at bringe de grundlæggende kendsgerninger i spil, da medierne – igen – satte strøm på konflikten i Vejle. Den har sådan set været mediedækket og forklaret siden marts, men eksploderer midt i agurketiden. Det sker, og vi skulle lige fordøje, hvad det materielt nye i forløbet var. Set i bakspejlet skulle vi nok ha’ været lidt hurtigere ude med vores synspunkter.
Men vi var oppe imod hårde odds. 3Fs ytringsfrihed blev reelt knækket ved at hackere stort set samtidig lagde 3f.dk og Fagbladet 3f.dk ned. Det gjorde det svært at komme med fakta i sagen til spidse medievinklinger og Facebook-opdateringer.
For en uge siden var vi fri af angrebene og kunne lægge masser af fakta frem om sagen. Alle kan gå ind og læse – ligesom alle kan gå ind og kritisere os på Facebook, rose os, stille spørgsmål. Vi svarer på det hele!
Det bringer mig frem til kritikken i forhold til retorikken. Modsat hvad nogen måske tror, oplever jeg også et meget positivt aspekt ved debatten om konflikten: Nemlig at der nu kommer lys på, hvad fagforeninger er og hvilken kvalitet de rummer. Den debat vil vi anytime gerne tage med Kristelig Fagbevægelse. Sagen er den, at langt de fleste af Kristelig Fagbevægelses medlemmer ikke er på nogen overenskomst. De nyder godt af det arbejde, 3F og andre LO-forbund har lavet med gode overenskomster. Vi vil gerne fortælle, at det ikke er lige meget, hvilken overenskomst man arbejder under. Hvis det er gammeldags retorik, så må det være sådan.
Uanset om man er akademiker, kommunikationsekspert eller journalist opfordrer jeg til, at man lukker øjnene og tænker over følgende: Hvad hvis det var mig?
Har du tænkt over, at din arbejdsgivers frie valg kan gå ud over dig?
Forestil dig, at din arbejdsplads får ny ejer. Han siger, at han ikke bryder sig om den overenskomst, I er ansat under.
Derfor får I nye vilkår under en anden overenskomst. I får lavere løn, længere arbejdstid og andre forringelser.
Hvad vil du sige til det? Skal fagforeningen protestere? Eller synes du, din arbejdsgiver skal have frihed til at sætte dig ned i løn?
Det er, hvad denne konflikt handler om. Og det er, hvad vi forsøger at kommunikere, blandt andet på vores nyoprettede site om konflikten www.fagbladet3f.dk/vejlegaarden
I den aktuelle konflikt er det lykkedes effektivt at sløre denne kendsgerning med en række tvivlsomme udsagn, pebret op i en agurke-tid toppet med, at vores hjemmesider blev lagt ned af anonyme kriminelle.
Det kan godt være, at vi var stækket lidt i starten af forløbet, men jeg er overbevist om, at karakteren for vores kommunikation nu har pil opad.