Han har både taget stoffer og haft besøg af en luder i studiet. Den hollandske radiovært Giel Beelen formidler hverdagens virkelighed og får høje lyttertal med sine grænseoverskridende metoder

KONTROVERSIEL. Giel Beelen er i gang med sit ugentlige radioshow. Et ungdomsblad, som lige er kommet på gaden, tilbyder køberen et kondom med whiskysmag i tilgift, og Beelen sidder for åben mikrofon og funderer over smagsoplevelsen. Nogle kvindelige lyttere ringer ind og tilbyder at afprøve det på ham. Selv om tilbuddet frister, føler han sig beklemt ved at have sex med en lytter og benytter i stedet muligheden for at udforske escort-markedet.

De lyttere, der hænger på, hører ham ringe rundt og til sidst få fat i en luder, der indvilliger i at komme ind i studiet og give ham et blowjob med kondomet på. For åben mikrofon får han udløsning.

»Jeg lavede det som en slags dokumentar, hvor folk kunne være med hele vejen. Fra jeg ringede rundt til forskellige escortservices, luderen kom ind i studiet, og jeg kom i studiet, og til lytterne hørte mig tage bad bagefter,« fortæller radioværten.

»Det er et godt eksempel på min måde at lave radio.«

Folk får, hvad de vil have: Populær musik og fascinerende underholdning. Men de får også mere end det. Med sig selv som forsøgskanin prøver Giel Beelen de ting af, som andre bare snakker om, og videregiver fornemmelsen af det. Og med stor succes. Omkring en million lyttere tænder for hans morgenshow mellem klokken seks og ti, og Giel Beelen er blevet kåret som Hollands bedste radiovært.

Han er især kendt for et program, han lavede om stoffer: »The Dope Show«. Idéen fik han af en ven, der fortalte om problemerne i sit arbejde med at holde unge væk fra stoffer.

Showet kørte hver fredag aften i 15 uger, hver uge med fokus på et nyt stof, for eksempel kokain, heroin eller ecstasy. Med sig i studiet havde han en ekspert og mennesker, der var vant til at bruge stofferne. Beelen prøvede selv en del af dem.

»Det gav mig så en uge til at blive normal igen og klar til et nyt stof,« fortæller han.

Showet gav noget anderledes radio, og lytterne kunne høre direkte, hvad effekten af forskellige stoffer var. Under indflydelse af kokain var deres radiovært overbevist om, at stoffer ikke var skadelige, og at mere var godt. Da Beelen senere tog et stof, der minder om lsd, var han helt væk i 15 minutter, og radioen måtte spille sange uafbrudt, til han kom til sig selv igen.

Helt sig selv blev han nu ikke, for han følte sig omringet af små grønne mænd, som specialisten i studiet kunne bekræfte, at alle, der tog stoffet, så.

»Jeg fik rigtig mange mails i den periode fra unge, der skrev, at de havde tænkt sig at prøve stoffer, men at de efter at have hørt programmet ville lade være,« fortæller Beelen, som er glad for den effekt, det havde.

At bruge sig selv i radioens tjeneste har Giel Beelen aldrig været bange for. Som da der var meget snak om unge, der hægtede affaldsspande efter deres biler og kørte omkring med nogen siddende i spandene. Det tog Beelen ud for at prøve selv og sendte live undervejs.

Eller som dengang en mand var i studiet for at fortælle om sin bizarre glæde ved at fange og marinere bier og derefter spise dem. Han havde medbragt en lille skål af lækkerierne, som han spiste af under showet. Giel snuppede også én.

På grund af sin kontroversielle måde at lave radio på er Giel ofte blevet kaldt en »shock jock«; én, der bare er ude på at chokere. Men det mener han selv er forkert.

»Mit mål er ikke at chokere folk, men at vise dem virkeligheden, som den er i dag. Der er altid en grund til det, når jeg tager fat i et emne,« siger han.

For at illustrere forskellen, nævner han som definitionen på en 'shock jock-effekt‘ indslaget på den danske radiostation The Voice i februar i år, da en lytter blev tilbudt 10.000 kroner for at smide en kage i hovedet på en bagerekspedient.

»Selvfølgelig bliver jeg hængende som lytter i det program, men der ikke var nogen grund til at gøre det, og så holder det ikke,« siger han og bemærker, at det vist kun var i studiet, de morede sig.

Han gør det, fordi han tør det. Af sine forældre lærte Giel Beelen, at hvis man bare er åben og ærlig, så er det i orden at støde andre. Som lille var han derfor ikke genert over for eksempel at have tisset i sengen.

»Jeg hader de radioværter, der taler med en unaturligt dyb stemme og siger ting som 'hey, hey, how are you doing?' Jeg tror, de er bange for sig selv, og derfor spiller de en rolle. Den store forskel på mig og dem er, at jeg er mig selv,« siger Giel Beelen.

Sine idéer får han ved at kigge på nyhederne, fra lyttere, der ringer ind med inspiration, eller fra sit eget liv. Han synes ikke, der skal være grænser for, hvordan idéerne formidles i radioen. Bare det sker så ærligt som muligt.

Allerede som otte-årig begyndte han at arbejde på den lokale radiostation, og som 14-årig sad han som discjockey. I starten imiterede han sine egne radiohelte, men som tiden gik, faldt han af og til ud af den rolle.

»Så var jeg mig selv, og det var altid dér, folk ringede ind bagefter og sagde, at det havde været fedt. Så tænkte jeg, at det ville jeg blive ved med,« siger Giel Beelen.

Nogle gange kan hans ærlighed dog være et problem. For hans kone.

»Vi har aftalt, at hun får lov til at sige 'nej, det her er ikke til radioen' om de ting, hun synes er for private,« fortæller Giel Beelen.

»Det har jeg lige skullet vænne mig til, for før i tiden delte jeg alt med mine lyttere.«

At han er blevet gift har også lagt andre begrænsninger på hans udfoldelser. Det med blowjobbet kunne han for eksempel ikke gøre i dag.

Lytterne bliver involveret i Giel Beelens show. Én af hans idéer er, at folk kan registrere sig som »venner af showet« ved at lægge personlige oplysninger og telefonnumre på hans hjemmeside.

Det har omkring 10.000 mennesker indtil videre gjort, og hvis medierne eksempelvis skriver om ishockey, kan Beelen hurtigt ringe til nogen, der har skrevet, at de dyrker sporten.

Eller bliver der diskuteret noget stort i nyhederne om en bestemt arbejds-plads, kan Beelen se, om der er nogen i hans kildenetværk, der arbejder der. Ved at ringe dem op og høre deres personlige mening bliver diskussionen mere nuanceret end det billede, medierne ellers maler.

»Alle har mobiltelefoner og e-mail i dag, og jeg tror, at lytterne også gerne vil være med i showet. At det er fremtiden.«

En anden af hans idéer er også blevet berømt i Holland. GielMobilen er en mobiltelefon, der vandrer blandt berømtheder eller semi-berømt-heder. Hver dag ringer Beelen telefonen op og snakker lidt om livet med den, der har den.

Slutkommentaren lyder: »Du ved, hvad du skal gøre,« hvilket betyder, at vedkommende nu skal give telefonen videre til en ny berømthed.

Med belæg i sin egen succes mener Giel Beelen, at der ikke længere er plads til de radioværter, der får lov til bare at sidde og snakke med hinanden hver dag.

»Det er hyggeligt, og lytteren bliver fortrolig med dem, for det er som at overvære gode venners samtale. Men jeg tror ikke, det bliver ved at være stort i længden,« siger han.

»Jeg ønsker at genskabe den samme følelse af hygge og fortrolighed, men ikke med de samme mennesker hver dag. Jeg er den eneste, der sidder fast i studiet, og sådan kan jeg lide det. På den måde kan jeg bedre koncentrere mig om lytterne og lave sjov med dem. Af og til inviterer jeg kendte mennesker ind, eller bare nogen, der har noget interessant at sige, og sammen med dem giver jeg lytterne følelsen af at overvære gamle venner sludre. Men der er altid plads til, at lytterne kan ringe ind.«

• Blå bog – Giel Beelen
  27 år.
  Arbejder på 3FM, radiostationen med de femtehøjeste lyttertal i Holland.
  Hans motto: »Real music, real people«.