Personer er vigtigere end politik. Proces er vigtigere end substans. Pressens dækning af dansk politik er blevet mere tabloid de seneste årtier. Det viser Journalistens optælling af politiske artikler i Ekstra Bladet og Berlingske Tidende.

TABLOIDISERING. Flere personhistorier, flere proceshistorier, mindre substans. Sådan har kritikken lydt, og nu viser en optælling, som Journalisten har foretaget, at der er noget om snakken.

Fagbladet Journalisten satte sig for at undersøge, hvordan vinklingen i den politiske dagbladsjournalistik har ændret sig. Ved analysen af to dagblades artikler om politik over to tilfældigt udvalgte uger i henholdsvis 1990, 2000 og 2010 tegner der sig et klart billede: Færre artikler, der vinkler på den politiske sag, men til gengæld mere fokus på den politiske proces, strategier og vælgerudvikling samt på politikerne som personer.

Ekstra Bladet – den ene af de to aviser, Journalisten har undersøgt – vinklede på sagen i mere end halvdelen af deres politiske artikler i 1990. I 2010 er det mindre end hver tredje. Den anden avis, Berlingske Tidende, har en bred politisk dækning, men også her er tendensen markant – fra 87 procent artikler om substans i 1990 til godt 70 procent i 2010.

Brugen af procesvinklen stiger hos begge aviser frem til 2000, hvor den stabiliserer sig. Derimod øges personfokuseringen hele vejen igennem. På Berlingske Tidende sker der en fordobling hvert tiår fra 4 til 8 og endelig 16 procent af artiklerne i 2010.

Ifølge Peter Bro, leder af journalistuddannelsen på SDU, lægger undersøgelsen sig på linje med andre forskningsresultater. En af forklaringerne på øget fokus på personer er det, han kalder afsmitning fra tv og radio.
»I tv og radio har man brug for en konkret person, der kan lægge ansigt eller stemme til historien. Den formidlingsform smitter af på dagbladsjournalister,« siger Peter Bro.
 
Den øgede personfokusering har efter sommerens store mediedækning af Lene Espersen og Helle Thorning-Schmidt været under beskydning.
"Karaktermords-journalistikken repræsenterer et forældet nyhedsbegreb, der vil formidle politik ved at granske de politiske lederes fortid og personlige levned," skrev blandt andet en indigneret Christian Kock, professor i retorik ved Københavns Universitet, og henviste også til sagerne om Henriette Kjærs privatøkonomi og Naser Khaders brug af sort arbejde.

Men Peter Bro er ikke så skeptisk.
»Folkestyret er indrettet sådan, at vi skal stemme på personer, så ideelt set giver det god mening, at der fokuseres på personer. Og hvis det, at der vinkles på personer, rent formidlingsmæssigt kan hjælpe til, at folk læser og forstår stoffet, så synes jeg også, det er fint,« siger han. Han peger også på, at journalistikken ikke bare har mere personligt fokus, men også går tættere på end tidligere.

»Nu bevæger vi os i højere grad om bag kulisserne. Jeg kan huske, jeg sad og så tv en aften, da Thorning-sagen kørte, og zappede fra 18.30-udsendelsen på DR til 19-nyhederne på TV2. Og begge steder var der stand-ups ude foran Helle Thornings hus i Kartoffelrækkerne. Begge journalister var oppe og banke på og konstatere, at hun ikke var hjemme,« siger Peter Bro.

Udviklingen går den forkerte vej, mener DR's nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup. Tabloidiseringen er gået for vidt, også i DR.
»Jeg blev da voldsomt irriteret, da jeg kom hjem fra sommerferie og kunne konstatere, at den måde, vi har dækket Espersen- og Thorning-sagerne på, stort set har været ved at løbe efter de andre og lave lyn-meningsmålinger og historier om folkestemningen,« siger han.

Journalister bør ikke fremstille politik som to parter, der kaster mudder mod hinanden fra hver sin grøft.
»Så bliver det bare et spørgsmål om, hvem der har den bedste replik og den bedste spindoctor. Og den udvikling risikerer vi at understøtte med traditionel nyhedsjournalistik. Vi skal lave konstruktive historier, der sætter fokus på problemerne og aktivt leder efter løsningerne.«

Når politik i højere grad vinkles på personer, for at gøre det mere spiseligt, sker det blandt andet på bekostning af det, Peter Bro kalder 'systemhistorierne':
»De er vanskelige at formidle. Og spørgsmålet er også, hvor komplekse sammenhænge læseren er i stand til at modtage, når de bliver vant til det andet. Det er i hvert fald en journalistisk udfordring at peppe det op. Og når systemhistorierne laves, sker det i stigende grad med brug af for eksempel skjult kamera, som hos TV2.«
 
Jesper Thobo-Carlsen er mangeårig politisk reporter og i dag politisk redaktør på Berlingske Tidende. Han bekræfter, at systemhistorierne har været på retræten.

»Jeg kan huske, at vi omkring år 2000 lavede flere historier, hvor systemerne talte til hinanden, for eksempel at KL var utilfreds med et eller andet. Eller tendenshistorier om, at flere kommuner gør sådan og sådan. Når de var relevante, gav de udtryk for en markant tendens, når de var dårlige, var de udtryk for ligegyldig journalistik på systemets præmisser,« fortæller han.

Berlingskes politiske redaktør kalder den stigende vinkling på personer for "sugar coating" – et formidlingsmæssigt greb, som kan være udmærket. Problemet er, når det ikke fører nogen steder hen.
»For eksempel når et medlem af Dansk Folkeparti siger noget ekstremt, og vi så forholder det udsagn til partiledelsen, og så kommer den ikke rigtigt videre,« siger Jesper Thobo-Carlsen.

Han fastholder dog, at politisk journalistik både handler om substans, personer og processer – og at der findes gode og dårlige historier inden for alle tre kategorier.
Den holdning deler Ulrik Haagerup. Men han mener også, nyhedsmedierne skal være endnu bedre til at fravælge de historier, der ikke har væsentlighed – selv om det er populært stof.

»Med tabloidseringen risikerer vi simpelthen, at folk bliver dummere, og at nyhedsjournalistikken bare bliver noget, der skal slå tiden ihjel. Vores opgave er at gøre det væsentlige relevant, være kritiske og vælge fra. Det er kernen i god journalistik.«

Undersøgelsen
Journalisten har læst samtlige artikler om politik i hverdagsudgaverne af Berlingske Tidende og Ekstra Bladet i uge 9 og 18 i henholdsvis 1990, 2000 og 2010.

Artiklerne er kategoriseret efter, hvorvidt de vinkler på indhold ('hvad'); proces ('hvorfor'); eller person ('hvem'). Kategoriseringen er magen til den, SDU brugte til en lignende undersøgelse i forbindelse med valgkampen i 2005. Dog kategoriserede SDU ikke efter vinklingen, men efter, hvor mange linjer der handlede om henholdsvis indhold, proces og person.

Ekstra Bladet og Berlingske Tidende er valgt som repræsentanter for henholdsvis tabloid-pressen med tradition for personfokusering, samt omnibus-pressen med tradition for politisk dækning med vægt på indhold.

De to uger er tilfældigt valgt ved lodtrækning. Dog har vi konsekvent fravalgt de måneder, hvor Thorning- og Espersen-sagerne kørte på deres højeste.