Medarbejderne på Berlingske nedlagde otte aviser, men fik ikke forhindret fyringer.

"Det er ledelsens opgave at holde styr på, at vi ikke er for mange. De har brugt faldende annonceindtægter som undskyldning, men det er ikke et lyn fra en klar himmel. Det er en dårlig ledelse, der først reagerer med ansættelsesstop 14 dage før fyringerne," siger Jens Langergaard. Han sidder i bestyrelsen for medarbejderforeningen og er tidligere fællestillidsrepræsentant i Det Berlingske Hus.

"Det hele kunne have været løst fredeligt, hvis der var sket en vurdering af ressourcerne langt tidligere. Det er helt grotesk, at ledelsen ikke har båret sig mere kløgtigt ad," siger han og forklarer, at medarbejderne sejrede, selv om de ikke fik forhindret en eneste fyring.

Det eneste, de strejkende medarbejdere måske fik ud af strejken, var, at ledelsen sagde ja til at fritstille de fyrede kolleger. Deres oprindelige plan lød på, at nogle såkaldte "nøglemedarbejdere" ville blive bedt om at arbejde i noget af deres opsigelsestid.

"Det er aldrig til at vide, om det var strejken, der fik ledelsen til at ændre holdning. Men strejken kan måske betyde, at ledelsen vil blive mere omkostningsbevidst fremover. Skulle det komme til nye fyringer, håber jeg, at ledelsen vil være mere samarbejdsorienteret og gøre det mere elegant og respektfuldt."

I begyndelsen var der ikke helt enighed blandt medarbejderne om, hvorvidt det var rigtigt at strejke.

På det tidspunkt ville ledelsen have medarbejderne til at acceptere, at der skulle ske fyringer. De lovede til gengæld en gulerod.

"Der var intet bagved løfterne. Intet, kun peanuts. Derefter var folk ikke uenige," siger Langergaard og klandrer ledelsen for den taktik:

"Det er en velkendt forhandlingsteknik i krig, men her drejer det sig om mennesker, ledelsen skal samarbejde med bagefter.

Læs også: De gamle røg ud