Det kan betale sig at sætte spørgsmålstegn ved de nye regler for aktindsigt. Freelancejournalist Rikke Gundersen ser ud til at have sparet 2-3.000 kroner, fordi hun ikke tog Arbejdsmarkedsstyrelsens afgørelse for pålydende.

»Læren er, at man ikke skal lade sig slå ud af et negativt svar. Alle journalister bør afprøve loven – nu hvor den er blevet ændret,« siger Rikke Gundersen.

Hun havde bedt om aktindsigt i nogle af Arbejdsmarkedsstyrelsens data. Styrelsen svarede, at dem kunne hun godt få, men det ville koste 2-3.000 kroner, fordi databasen er udliciteret, og styrelsen skulle selv betale for at få de pågældende informationer trukket ud.

Det svar undrede Rikke Gundersen sig over, fordi hun måneden før havde søgt en lignende aktindsigt og fået informationerne uden problemer. Forskellen var ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen selv den nye offentlighedslov, der trådte i kraft første januar, som giver ret til at få nogle informationer fra myndigheders databaser. Myndighederne kan kræve betaling, hvis de skal hente informationerne hos eksterne leverandører.

Da Journalisten spørger Arbejdsmarkedsstyrelsen, hvorfor de nu kræver betaling for en aktindsigt, der var gratis en måned tidligere, ændrer styrelsen holdning. Rikke Gundersen får nu tilsendt en ny afgørelse, hvor der står, at hun ikke skal betale noget for at få informationer.

»Det er dejligt, at de ændrede afgørelsen. Det er lidt ærgerligt, hvis man skulle betale for oplysninger, som tidligere var gratis. Det kunne betyde, at der var historier, som ikke blev lavet, fordi medier og journalister ville være tilbageholdende med at betale, når de ikke vidste, om der var historier i tallene,« siger Rikke Gundersen.

Journalisten har spurgt Arbejdsmarkedsstyrelsen, om den ændrede afgørelse skyldes, at vi gik ind i sagen. De svarer ikke direkte på spørgsmålet, men skriver i et skriftligt svar:

”Styrelsen har besluttet ikke at opkræve de faktiske omkostninger i den konkrete forespørgsel fra Rikke Gundersen. Det skyldes, at Beskæftigelsesministeriet har besluttet, at der skal indføres fælles retningslinjer på området gældende for hele ministerområdet.”

Der er ikke noget nyt i, at myndigheder kan kræve betaling for aktindsigt i udliciterede databaser. Det kunne de også under den gamle lov, forklarer Oluf Jørgensen, der er forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og var medlem af Offentlighedskommissionen. Det eneste nye er, at betalingsmuligheden fremgår af en bekendtgørelse fra Justitsministeriet.

Da Offentlighedskommissionen kom med sin betænkning i 2009, var der også afsnit, der netop handlede om at få aktindsigt i udliciterede databaser.

»Casen illustrerer jo i den grad, at der er problemer. Vi diskuterede det en del i Offentlighedskommissionen. Problemet er, at nogle af de kontrakter, som er indgået med eksterne myndighedsleverandører, er formuleret uhensigtsmæssigt. Grundlæggende må man gå ud fra, at myndigheder har brug for at trække data fra databaser. Derfor skal man selvfølgelig lave en aftale, så man ikke skal betale store summer for at få enkle dataudtræk,« siger Oluf Jørgensen.

Styrelsen svarer i en mail til Journalisten ikke på kritikken af, at man ikke har sikret sig en aftale, hvor man frit kan få udleveret det offentliges data fra leverandøren, men de skriver, at der er store mængder gratis data tilgængelig på jobindsats.dk.

Rikke Gundersen har nu fået sin aktindsigt og opfordrer andre journalister til at skynde sig, hvis de er interesserede i området:

»Det handler om at udnytte det, inden Beskæftigelsesministeriet får lavet fælles retningslinjer,« siger Rikke Gundersen.