Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Helgstrand Dressage opgiver ikke sin sag mod TV 2, efter at Retten i Aalborg i dag har frikendt TV 2 og dermed afvist begæringen om at nedlægge forbud mod de optagelser, TV 2 har lavet med skjult kamera på stutteriets grund.
Det fremgår af et Facebook-opslag fra Helgstrand Dressage.
Her bliver det gjort klart, at stutteriet anker afgørelsen:
”Vi venter nu på Landsrettens behandling og beslutning og vil afholde os fra at kommentere sagen indtil da,” lyder det i opslaget.
Helgstrand Dressage, der ejes af dressurrytteren Andreas Helgstrand, begærede i juni om fogedforbud, efter at TV 2 ved hjælp af en muldvarp ansat som hestepasser har lavet skjulte optagelser hos stutteriet. Det er den begæring, retten i dag har afvist. Samtidig er TV 2’s redaktør blevet frikendt i sagen.