Danske Mediestuderende erkender nu, at de kontroversielle nye regler for praktik har slået fejl. De studerende har ellers bakket op om ændringerne og afvist kritikken.
De nye regler betyder, at praktiksteder og praktikanter for første gang kan indgå aftaler før Store Match-dag, kendt som ”Panikdagen”. Aftalerne er dog ikke bindende.
Formålet var at undgå hemmelige aftaler, men resultatet har været mere panik og kaos, erkender formand Mathias Bay Lynggaard.
»Nogle få medier er gået meget hårdt efter at indgå aftaler hurtigt, som der ikke kunne rokkes ved. De har lagt et socialt pres på de studerende, og det er klart, at så føler andre medier sig tvunget til at gøre det samme. Resultatet er, at systemet igen har fortjent øgenavnet ”panikdag”,« siger han.
Vi har taget fejl
Mathias Bay Lynggaard afviste ellers kritikken af de nye regler over for Journalisten tirsdag.
»Det er jo ikke bindende aftaler, så der er ingen grund til stress. Man bliver ikke presset til at sige ja hurtigere, for sådan er systemet ikke indrettet.«
I dag siger han:
»Vi har taget fejl. Vi havde regnet med, at folk ville handle, som systemet var tænkt. Det var naivt. Når jeg ser tilbage på, hvordan praktikforløbet plejer at være, har der altid været nogle medier, som går helt til grænsen og over. Det troede vi, de nye regler kunne afhjælpe, men det er ikke sket.«
Over 100 forhåndsaftaler
Danske Mediestuderende lagde torsdag aften en besked til de studerende i debatfeltet på journalisten.dk samt på deres Facebook-side.
Her lyder det blandt andet, at foreningen er i gang med at kontakte alle studerende for at få et overblik over, hvor mange forhåndsaftaler der er, og om nogle medier har indgået flere aftaler, end de har pladser.
Mathias Bay Lynggaard fortæller, at man ikke er færdige med at kontakte alle studerende endnu. Men indtil videre er han bekendt med 101 forhåndsaftaler for studerende på DMJX i Århus og RUC, samt 5-6 aftaler for studerende fra SDU.
Til de studerende: Vi er kede af det
I brevet til de studerende står også, at Danske Mediestuderende er kede af, hvordan forløbet er endt.
»Vi er kede af, at vi ikke havde set det komme, at nogle medier ville presse de studerende til at indgå bindende aftaler. Det var aldrig meningen. Nogle medier tænker hverken på systemet eller de studerende, men kun på sig selv. Vi har været for naive,« uddyber Mathias Bay Lynggaard.
Han ønsker ikke at pege på konkrete eksempler på de medier, han langer ud efter.
De studerende forventer vel også, at en aftale er en aftale. Går det pres ikke to veje?
»Jeg har hele tiden sagt til de studerende: I kan ikke vide jer sikre. Det er tilkendegivelser, I får, og medierne kan ophæve dem når som helst,« siger Mathias Bay Lynggaard.
Kritik og kaotisk forløb
Flere store medier – herunder Radio24syv, DR, Ekstra Bladet og Jyllands-Posten – har kritiseret de nye regler for at skabe mere kaos.
Der har også været flere usædvanlige episoder i ugens løb.
En studerende fortalte til Journalisten i går, hvordan han indgik forhåndsaftaler med tre forskellige medier på én time mandag eftermiddag. Det førte til, at Jyllands-Posten – som var et af de to medier, han valgte fra tirsdag – nedlagte hans plads i protest.
Syv afbud på Børsen
Børsen-journalist Peter Søndergaard fortalte i Journalistens debatfelt, at syv meldte afbud til avisens åbent hus torsdag, fordi de allerede havde indgået aftaler.
”Jeg vil ønske dem stort tillykke med pladsen, men jeg tillader mig samtidigt at undre mig over, at medierne åbenbart ikke kan kende forskel på bindende og ikke-bindende aftaler,” skrev Peter Søndergaard.
Og Fagbladet Folkeskolens praktikvejleder Maria Becher Trier skrev torsdag aften på Danske Mediestuderendes åbne Facebook-side, at bladet stod uden praktikant.
”Vi på fagbladet Folkeskolen indgik en forhåndsaftale i mandags, efter vi havde haft ni samtaler. Vi informerede alle om, at vi gjorde det og tog ikke flere til samtale. Her til aften sprang praktikanten fra. Så vi står nu igen med en ledig plads og synes bestemt heller ikke om det nye system,” skrev hun.
Praktikformand: En aftale er bindende
De nye regler er vedtaget i Praktikudvalget. Formand Christian Kierkegaard, der også er journalistisk direktør i Danske Medier, fastslog i går:
»Meningen med de nye regler er, at en studerende og en virksomhed allerede i denne uge kan indgå en aftale, hvis de er enige. Det afdramatiserer Store Match-dag og gør det samtidig muligt for virksomheden at sige åbent til alle andre studerende: Vi har lavet en aftale, så vi holder ikke flere samtaler,« sagde han til Journalisten.
Christian Kierkegaard mener, en aftale indgået i åbent hus-ugen er moralsk bindende.
»En virksomhed bør kunne forvente, at den studerende stopper sin jobsøgning og ikke besøger flere praktiksteder. Tilsvarende må virksomheden stoppe med samtaler, hvis alle pladser er lovet væk. Det er hele grundlaget for det nye system,« sagde han.
Skal ikke blande moral ind i det
Men Mathias Bay Lynggaard mener ikke, aftalerne er bindende.
»Hvis du står på Store Match-dag, så skal du overholde din aftale. Det er jeg enig i. Men hele meningen med åbent hus-ugen er, at de studerende kan besøge flere medier og finde ud af, hvor de passer ind. Her kan man godt tale sammen og sige ”ja, jeg vil gerne jer”, men det vil være helt rigtigt, at man så ringer bagefter og siger ”nu har jeg fundet et andet medie”.«
Kan du forstå, det forvirrer, når Christian Kierkegaard siger, en aftale er moralsk bindende, og du siger, at man gerne må løbe fra den?
»Jeg synes ikke, man skal blande moral ind i det. Jeg har hele tiden sagt til de studerende, at de ikke kan vide, om en aftale bliver overholdt, før de har skrevet under på Store Match-dag. Man kan da håbe, at en forhåndsaftale holder, men man skal have en Plan B. Det har aldrig været meningen, at et ja i åbent hus-ugen binder hverken mediet eller den studerende,« siger Mathias Bay Lynggaard.
Christian Kierkegaard opfordrer til, at mediet indgår en aftale og herefter aflyser samtaler med andre. Mener du, han har misforstået noget?
»Jeg skal ikke blande mig i, hvad Christian Kierkegaard siger. Men reglerne er helt klare. Det har aldrig været meningen, at en forhåndsaftale aflyser resten af processen.«
”Peter” gjorde det rigtige
Mathias Bay Lynggaard henviser til ”Peter” – den studerende, som i går fortalte sin historie på Journalisten. Peter endte med at sige ja til tre praktiksteder mandag.
Tirsdag valgte han DR Nyheder og ophævede sin aftale med Jyllands-Posten og Ekstra Bladet. Peter er et opdigtet navn, da Journalisten har valgt at anonymisere den studerende af hensyn til hans karriere i mediebranchen.
»Det er helt rigtigt, hvad Peter gør. Han afsøger mulighederne, ser på de tilbud, han har fået, og så melder han klart ud. Det er faktisk ideal-modellen for, hvordan det her burde foregå. Han har fulgt reglerne, for et ja er ikke et permanent ja,« siger Mathias Bay Lynggaard.
Skal ikke fortsætte
Hvis du havde vidst, hvad du ved nu, havde du så sagt ja til det her nye system?
»Nej, det havde jeg nok ikke. Det står klart, at vi ikke skal fortsætte med det her system.«
»Jeg har svært ved at vurdere, hvor meget værre systemet er blevet. Selvom det kan virke som om, det hele ramler, har praktiksystemet altid været udsat for krads – og berettiget – kritik. Det har altid været ubehageligt. I stedet for små justeringer er løsningen en fuldstændig nytænkning af systemet.«
Løsningen er skrappere kontrol
Mathias Bay Lynggaard understreger, at han vil danne sit forslag til et nyt system ud fra de evalueringer, der kommer ind. Men han mener, løsningen er et system med skrappere kontrol.
»Hvis man rækker folk en lillefinger, tager de hele armen. Det ser vi nu. Derfor kan løsningen være et system med korte og meget styrede faser for opslag, åbent hus, samtaler og ansættelse, så forløbet i højere grad ligner et ansættelsesforløb, som vi kender det fra "den virkelige verden". Det er desværre ikke alle, der kan opføre sig, som systemet er tænkt, så der må være strenge krav og bedre sanktionsmuligheder.«
Det har også været foreslået, at man fordeler pladserne ved lodtrækning. Det afviser Mathias Bay Lynggaard.
»Det synes jeg ikke om. Det er heller ikke mange, der har peget på den løsning i de over 1000 evalueringer fra studerende, vi har fået gennem årene. De fleste peger på, at vi skal finde en helt anden måde at gøre det på. Vi troede, det her var et skridt i den rigtige retning, og det skulle vi ikke have prøvet. Men løsningen er heller ikke at gå tilbage til systemet, som det plejer at være. Det oplever de studerende også som unødvendigt hårdt.«
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hele det her forløb har været en kæmpe fadæse. Intet mindre. Jeg sidder lidt med en følelse af, at det ikke giver nogen mening at tage til Aarhus, når man ikke har fået noget opkald eller nogen aftale i hus. Har ligesom Jesper Gynther oplevet flere gange, at medier valgte praktikanter, før man selv fik chancen for at blive hørt. Hvorfor overhovedet have ansøgninger? Det handler jo bare om at komme først til samtale.
Jeg synes i hvert fald, at alle skal have lov til at få en samtale, før mediestedet bestemmer sig for, hvem de vil have. Det skal ikke være sådan, at man er blevet fravalgt, før man overhovedet har fået åbnet munden og sagt "Hej, jeg hedder Jesper Gynther, og jeg vil rigtig gerne i praktik hos jer"...