Politiken indbyder næsten færdige journaliststuderende til at skrive i 10 dage for avisen JazzLive på et såkaldt kulturjournalistakademi. De får mad og transport, men ingen løn. Freelancernes formand kalder det »usselt«, Journalisthøjskolen og Politiken kalder det uddannelse.
Hvor meget undervisning skal man modtage, før 10 dages gratis arbejde er uddannelse? Det spørgsmål stiller nogle de journaliststuderende sig selv lige nu.
For andet år i træk søger Politiken efter studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles 7. og 8. semester samt på Syddansk Universitets kandidatuddannelse i journalistik.
Politiken og JazzLive-avisen afholder, hvad de kalder et kulturjournalistakademi under årets jazzfestival. Her vil fire studerende fotografere og skrive til jazz-avisen i 10 dage for et dagligt diætbeløb på 200 kroner, plus udgifter til transport og eventuelt ophold i København, hvis man ikke er bosiddende i byen.
I opslaget præsenteres akademiet med ordene:
»Medierne har brug for flere journalister, som kan kombinere speciel indsigt i kulturområdet med de klassiske journalistiske dyder. Og jazzmusikken – som i øjeblikket er inde i en eksplosiv udvikling (..) har brug for journalister, som ved noget om jazz. Derfor tilbyder vi tre skrivende journaliststuderende og en fotojournaliststuderende at være med til at producere JazzLive i perioden 6. juli til 15. juli samt undervisning i kulturjournalistik før festivalen og en efterfølgende evaluering af hver enkeltes indsats.«
FreelanceGruppen formand Iben Danielsen er ikke imponeret over Politikens tilbud:
»Jeg synes, det er en ussel tilgang over for både de uddannede journalister og de studerende. Det lyder helt urimeligt,« siger hun til Journalisten.dk.
Politiken-journalist og redaktør på JazzLive Kim Faber forsvarer, at de journaliststuderende arbejder gratis:
»Det er legitimt, fordi vi også giver undervisning og forpligter os til at coache og give feedback undervejs. De studerende får noget igen,« siger han.
Men er én dags undervisning nok til at kalde noget et kulturjournalistikakademi?
»Kulturjournalistakademi skal forstås lidt ironisk og med gåseøjne,« siger Kim Faber.
»Vi ved selvfølgelig godt, at vi ikke uddanner folk til kulturjournalister med én dags undervisning, men vi men giver de studerende mulighed for at snuse til området og få kontakter, de muligvis vil kunne bruge en dag, hvis de vil være kulturjournalister.«
Iben Danielsen kommenterer:
»Det lader til at være en desperat måde at luske sig inde på de studerende, som selvfølgelig tænker på deres fremtid og gerne vil have Politiken på deres CV.«
Det er Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der har sendt mailen med kulturjournalistakademiet rundt til alle de studerende på sidste halvdel af uddannelsen.
FreelanceGruppen har tidligere kritiseret uddannelsesinstitutionen for at udbrede, hvad de kalder formidling af jobopslag på underbetalt journalistisk arbejde.
Daværende rektor Anne-Marie Dohm svarede dengang:
»Det er ikke min opgave at kontrollere, om et jobtilbud lever op til overenskomsten. Det må være en sag mellem fagforeningen og dens medlemmer.«
Uddannelsesleder på DMJX, Henrik P. Bjerggren har sendt mailen ud til de studerende, og han er af samme holdning som den daværende rektor.
»Principielt er gratis arbejdskraft uholdbart. Jeg har sendt det her opslag direkte ud til de studerende, fordi der er et undervisningsaspekt i det, og jeg tror, at de kan lære noget. Så er det op til de studerende at tage stilling til det. Alternativet er at hyre freelancere til fuld pris, og det vil nok ikke ske.«
I Politikens opslag henvises der til en af sidste års journalistiske bidragsydere David Wedege, hvis de studerende vil have mere at vide.
Den tidligere formand for Kredsen af Journaliststuderende føler sig ikke udnyttet som gratis arbejdskraft:
»Jeg synes at det var forsvarligt og absolut berigende, men jeg gik ikke ind i det uden betænkeligheder. Jeg følte mig ikke udnyttet, for Jazz-udgivelsen er lidt en sideting i forhold til den klassiske avis. Men ibyen.dk har bragt vores artikler uden honorar, og man kan diskutere, om sådan en videreudnyttelse er helt fin i kanten, « siger David Wedege.
6 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Ingen beskhed rettet mod Doky og Koppel. Det var kun for at sige, at en meget lille top i dansk jazz kan lave penge på jazz, der bare kommer i nærheden af fede journalistlønninger, og det formoder jeg kun, de pågældende musikere har gjort sig fortjent til.
Det er foruroligende, hvis nogen sidder og skummer fløden på baggrund af andres gratis arbejde, men rytmisk musik er og bliver et område med meget lidt fedt - men med masser af passion i.
Sagen er faktisk foruroligende. Der hersker helt specielle tilstande indenfor den rytmiske musik, hvor det er blevet mere reglen end undtagelsen, at der betales intet eller meget lidt til journalister og fotografer, uanset kvalifikationer.
Politiken er her blandt andet oppe magasiner som Soundvenue, som notorisk ikke betaler for journalistik, anmeldelser, og foto så vidt jeg er orienteret (og på den baggrund burde lukke!), og Gaffa, som har 350 kr som fast beløb for liveanmeldelser og 100 kr for pladeanmeldelser, og slet ikke lønner fotografer (de betaler til gengæld okay for artikler). Ligesom de skrivende ude på jobbet ofte vil møde barpersonale som er frivillige (læs: ulønnede deltidsansatte), ligesom musikerne for overhovedet at få job på spillestederne, bliver spist af med et par tariffer (til hele bandet), hvis de da får det.
Men dagbladene har her været en helle, hvor man kunne slæbe en anstændig hyre hjem for sit arbejde. Hvis den bastion også skrider, som det smager lidt af, er det stærkt foruroligende. I en branche, som gør fagforeninger irrelevante og hylder tilstande, der peger mod af feudalsamfundet.
(PS. Den bedske bemærkning om familierne Doky og Koppel, ville jeg gerne have været foruden. Som kender af scenen, ved jeg, at forskelsbehandlingen er en myte. De har det ligeså svært som alle andre. Ja, måske endda værre pga janteloven).
Lad os nu blive fri for disse sædvanlige, rigide belæringer om at man undergraver markedet. Med den indstillling kan vi lynhurtigt stemple hele standen som ukollegiale stympere - især dem som formaster sig til at sælge en feature til et dagblad for 4000 kroner. Kritikken er skudt helt ved siden af her.
Jeg valgte som studerende at gå ind i festivalavisen på baggrund af en samlet vurdering af Politikens og Copenhagens Jazz Festivals temmelig seriøse idé om at fremme jazzjournalistik - og hvis indhold på ingen måde kan sidestilles med vilkårene i et ordinært job. Ikke én arbejdsløs freelancer er gået glip af én eneste krumme. Sidste år fordoblede man sideantallet i en meget tynd og gratis festivalavis med hjælp fra studerende, men det udbyttende element er svært at få øje på.
Så har jeg foræret mit arbejde til nogen, må det have været til den musikscene, som jeg privat holder meget af, og det er et område, hvor jeg har lavet frivillig journalistik og kommunikation i fattige non-profit sammenhænge i mere end 15 år.
I jazzmusikbranche sidder man typisk værre i det end rumænske studerende, hvis ikke man hedder Koppel eller Doky til efternavn. Festivalkulturen er overalt præget af frivillig con amore-arbejdskraft - selv af den kvalificerede slags - og det er derfor, de overhovedet kan køre rundt.
David Wedege, freelancejournalist
"Alternativet er at hyre freelancere til fuld pris, og det vil nok ikke ske.", mener Bjerggren. Nej, det kan der da være noget om - i hvert fald så længe man blot kan få gratis arbejdskraft hos journaliststuderende, der allerede har udtjent deres "værnepligt" under mindst et års praktik. I øvrigt er de kandidatstuderende på Syddansk Universitet færdige med deres bachelor i journalistik - de ER journalister. Hvor meget tjener en færdiguddannet journalist gennemsnitligt på 10 dages arbejde? Hvis man sammenholder dette med én dags undervisning (plus det løse i form af den løbende sparring, jo,jo, men den får mange lønnede journalister nu også fra deres kolleger dagligt), så lyder det godt nok som et dyrt "kursus" i kulturjournalistik. Både dyrt for den ulønnede journaliststuderende, men også dyrt for de færdiguddanede kolleger, der oplever brødet blive taget ud af munden på dem på grund af platte og useriøse idéer som Politikens Kulturjournalistakademi.
Kære David,
Kan du betale dine faste udgifter derhjemme med fri lejlighed og rejserefusion? Husker du at opgive den gratis transport til familien til skattevæsenet? Og naturligvis værdien af fri lejlighed i Køwenhavn i to uger!
Sidst, men ikke mindst. Når du en gang selv er færdig med uddannelsen, og måske er arbejdsløs/freelancer, så husk at sende en venlig tanke til de unge, der laver gratis arbejde for nogle af landets største medievirksomheder. Det er undergravende og illoyalt. Men det finder du nok ud af.
De bedste hilsner,
Morten B.
Flere