Politiken indbyder næsten færdige journaliststuderende til at skrive i 10 dage for avisen JazzLive på et såkaldt kulturjournalistakademi. De får mad og transport, men ingen løn. Freelancernes formand kalder det »usselt«, Journalisthøjskolen og Politiken kalder det uddannelse.
Hvor meget undervisning skal man modtage, før 10 dages gratis arbejde er uddannelse? Det spørgsmål stiller nogle de journaliststuderende sig selv lige nu.

For andet år i træk søger Politiken efter studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles 7. og 8. semester samt på Syddansk Universitets kandidatuddannelse i journalistik.

Politiken og JazzLive-avisen afholder, hvad de kalder et kulturjournalistakademi under årets jazzfestival. Her vil fire studerende fotografere og skrive til jazz-avisen i 10 dage for et dagligt diætbeløb på 200 kroner, plus udgifter til transport og eventuelt ophold i København, hvis man ikke er bosiddende i byen.

I opslaget præsenteres akademiet med ordene:

»Medierne har brug for flere journalister, som kan kombinere speciel indsigt i kulturområdet med de klassiske journalistiske dyder. Og jazzmusikken – som i øjeblikket er inde i en eksplosiv udvikling (..) har brug for journalister, som ved noget om jazz. Derfor tilbyder vi tre skrivende journaliststuderende og en fotojournaliststuderende at være med til at producere JazzLive i perioden 6. juli til 15. juli samt undervisning i kulturjournalistik før festivalen og en efterfølgende evaluering af hver enkeltes indsats.«

FreelanceGruppen formand Iben Danielsen er ikke imponeret over Politikens tilbud:
»Jeg synes, det er en ussel tilgang over for både de uddannede journalister og de studerende. Det lyder helt urimeligt,« siger hun til Journalisten.dk.

Politiken-journalist og redaktør på JazzLive Kim Faber forsvarer, at de journaliststuderende arbejder gratis:
»Det er legitimt, fordi vi også giver undervisning og forpligter os til at coache og give feedback undervejs. De studerende får noget igen,« siger han.

Men er én dags undervisning nok til at kalde noget et kulturjournalistikakademi?

»Kulturjournalistakademi skal forstås lidt ironisk og med gåseøjne,« siger Kim Faber.

»Vi ved selvfølgelig godt, at vi ikke uddanner folk til kulturjournalister med én dags undervisning, men vi men giver de studerende mulighed for at snuse til området og få kontakter, de muligvis vil kunne bruge en dag, hvis de vil være kulturjournalister.«

Iben Danielsen kommenterer:
»Det lader til at være en desperat måde at luske sig inde på de studerende, som selvfølgelig tænker på deres fremtid og gerne vil have Politiken på deres CV.«

Det er Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der har sendt mailen med kulturjournalistakademiet rundt til alle de studerende på sidste halvdel af uddannelsen.

FreelanceGruppen har tidligere kritiseret uddannelsesinstitutionen for at udbrede, hvad de kalder formidling af jobopslag på underbetalt journalistisk arbejde.

Daværende rektor Anne-Marie Dohm svarede dengang:
»Det er ikke min opgave at kontrollere, om et jobtilbud lever op til overenskomsten. Det må være en sag mellem fagforeningen og dens medlemmer.«

Uddannelsesleder på DMJX, Henrik P. Bjerggren har sendt mailen ud til de studerende, og han er af samme holdning som den daværende rektor.

»Principielt er gratis arbejdskraft uholdbart. Jeg har sendt det her opslag direkte ud til de studerende, fordi der er et undervisningsaspekt i det, og jeg tror, at de kan lære noget. Så er det op til de studerende at tage stilling til det. Alternativet er at hyre freelancere til fuld pris, og det vil nok ikke ske.«

I Politikens opslag henvises der til en af sidste års journalistiske bidragsydere David Wedege, hvis de studerende vil have mere at vide.

Den tidligere formand for Kredsen af Journaliststuderende føler sig ikke udnyttet som gratis arbejdskraft:
»Jeg synes at det var forsvarligt og absolut berigende, men jeg gik ikke ind i det uden betænkeligheder. Jeg følte mig ikke udnyttet, for Jazz-udgivelsen er lidt en sideting i forhold til den klassiske avis. Men ibyen.dk har bragt vores artikler uden honorar, og man kan diskutere, om sådan en videreudnyttelse er helt fin i kanten, « siger David Wedege.