Studerende jagter udfordringer, bylines og høje karakterer. Derfor begiver de sig ud i brændpunkterne. Journalisthøjskolen advarer, men kan ikke forbyde dem at rejse ud.

Krig, krise og katastrofe-journalistik. Sådan hedder et af kurserne på Danmarks Journalisthøjskole, DJH.

Det er tænkt som et teoretisk kursus, men nogle studerende rejser direkte til selvmordsbomberne i Palæstina og Hebron, andre til krigszonen mellem Tyrkiet og Irak for at lave reportager.

Skolen kan ikke forhindre det.

Afdelingsforstander Erik Lund, der underviser i faget, og rektor Kim Minke har sendt et anbefalet brev til de studerende, der har bestilt billet til brændpunkterne.

Der står i brevet, at DJH følger Udenrigsministeriets skærpede vejledning, der fraråder alle rejser til såvel Palæstina som til grænsen mellem Irak og Tyrkiet. Der står også, at skolen ikke kan forbyde de studerende at rejse, men beder dem genoverveje deres semesterprojekt, idet det sagtens kan gennemføres, uden at de rejser ud til krigsområderne.

I brevet bliver de studerende også gjort opmærksom på, at der vil være risiko for, at de bliver ramt af gengældelsesoperationer, idet Danmark er med i krigen mod Irak.

"De unge har ikke skolen i tankerne. De tænker mere på chancen for at få deres byline i Politiken," erkender Erik Lund.
Over for de tre studerende, der netop har været nede midt i konflikten mellem israelere og palæstinensere for at følge den internationale politistyrkes arbejde, har han gjort klart, at de sagtens kunne lave deres projekt til et 10-tal uden at være dernede.

"De har rapporter om, hvad der er sket, e-mails mellem parterne, og de har talt i telefon med dem. De kunne lave en flot opgave til ti. Nu afleverer de i stedet en, hvor der også er en reportagedel med. Måske løfter det karakteren til 11.

Er det ulejligheden værd?" spørger Erik Lund.

Han fortæller, at han fik de studerende til at medbringe gasmasker. De troede, de bare kunne skaffe sig nogle dernede.

Kontorchef i undervisningsministeriet Jørgen Torsbjerg Møller siger, at Journalisthøjskolen ikke kan forbyde de studerende at tage af sted.

"Det er voksne menneskers frie valg. Det er et etisk problem, ikke et retsligt. Hvis skolen nægtede at modtage opgaver, hvor eleverne har sat deres liv på spil, ville eleverne kunne gå rettens vej for at få deres opgave anerkendt," siger kontorchefen.

Han siger, man kan fortælle de studerende, at det er dumt og unødvendigt, men at det vil være svært at sætte grænser for, hvad der er farligt.

"Hvad med dem, der sætter sig for at kravle op på Himalaya uden træning for at lave en reportage om dem, der tager op uden ilt? Eller søger farlige dykkereventyr? Det er vel en del af den journalistiske tradition og nerve, at man skal turde noget? Men det er vel også en del af uddannelsen, at man skal lære at sætte en grænse. Grænsen er bare ikke defineret juridisk. Den er styret af almindelig uddannelse eller opdragelse – afhængigt af, hvilket alderstrin du beskæftiger dig med," siger kontorchef Jørgen Torsbjerg Møller.

Læs også: Kritik af et signalement og Freelancere i farezone