DR giver højst journaliststuderende halv betaling for radioprogrammer. DRs chefer presser redaktionerne, så de bliver afhængige af billige produktioner, mener radiolektor.

STUDENTERRABAT. 15.000 kroner lyder af mange penge. Summen blegner dog, når andre tjener dobbelt så meget for den samme mængde arbejde.

Journaliststuderende får betydeligt mindre end færdiguddannede journalister, når de sælger indslag til blandt andre Dokumentar- og Montagegruppen på DRs P1. Prisen er som regel det halve – nogle gange mindre.

»Det er i orden, at studerende ikke får løn for alle de timer, de har lagt i de opgaver, som bliver solgt. De er først og fremmest under uddannelse, så der er tale om en slags lærepenge. Men det er for dårligt, at de bliver betalt så lidt for udsendelser af en halv time eller tre kvarters varighed,« mener Kim Albæk lektor på radiomediespecialet på Danmarks Journalisthøjskole (DJH).

Journalisten har talt med flere studerende, der har solgt opgaver til DR. Ingen af dem ønsker at udtale sig til citat. Men de får typisk under halvdelen af, hvad en uddannet freelancer tjener.

DRs monopol på længerevarende radioprogrammer er en af grundene til, at DR kan købe de studerendes opgaver til halv pris, mener journalist Lars Aarup, der i dag arbejder på Ritzaus Bureau. I sin studietid solgte han radioprogrammer til DR.

»Der er kun ét P1, så dokumentarer og montager i fuld længde kan ikke afsættes andre steder. De studerende vil gerne have deres programmer sendt, så DR kan presse prisen. Men hvis produktet er godt nok til at blive sendt, bør DR betale det samme, ligegyldigt hvem der har lavet det. Men det er halv pris for studerendes programmer,« siger Lars Aarup.

Lars Aarup og makkeren Thomas Brunstrøm solgte et skoleprojekt på 30 minutter for 8.000 kroner til Dokumentargruppen, og i 2002 solgte de deres afsluttende hovedopgave på 45 minutter for 16.000 kroner til Montagegruppen. De to studerende havde arbejdet med hovedopgaven i en måned, vurderer Lars Aarup. Han påpeger dog, at han ikke er utilfreds med de enkelte redaktioner på DR.

»De har stramme budgetter og skal have så meget ud af dem som muligt,« siger Lars Aarup.

Uddannede journalister får fra 28.000 kroner og opefter for en montage. DRs Montagegruppe betaler derimod sjældent mere end 15.000 kroner for en halv times montage lavet af studerende, fortæller leder af Montagegruppen, Erling Kristensen.

»Prisen afhænger af montagens kvalitet og længde. Vi skal ofte efterredigere, og hvis vi bruger op til flere dage i studiet, betaler vi de studerende for den ekstra tid, de bruger,« siger Erling Kristensen.

»I skal vel også redigere i færdiguddannede freelanceres produkter?«

»Deres montager begynder typisk herinde ved os, hvor vi ideudvikler dem. Vi er med fra begyndelsen med ideen, undervejs i produktionen og til udsendelsen af produktet. Vi har ikke så stor indflydelse på de studerendes produktioner, så må vi tage dem, som de er,« siger Erling Kristensen.

Nedskæringer i DR har reduceret det beløb, Montagegruppen kan købe freelanceproduktioner for.

»Vi må være meget prisbevidste, og derfor kan alle ikke få lige meget. Jeg synes dog, at 15.000 kroner er et fornuftigt beløb at få for en eksamensopgave. Jeg kan godt se argumentet for, at de studerende skal have flere penge, men vi har ikke flere. De kan godt bede os om at betale mere – men så bliver programmet ikke sendt,« siger Erling Kristensen.

DJH-lektor Kim Albæk mener, at den stramme økonomi presser DR-redaktionerne til at gøre sig afhængige af billig arbejdskraft.  

»Det ser ud, som om de studerendes produktioner i alt for høj grad er med til at holde liv i den tradition for gode feature- og dokumentarprogrammer, vi har her i landet. Et eller andet sted i DRs ledelse burde man finde midler til at give redaktionerne bedre muligheder for at klare den opgave – uden at være afhængige af studerende,« mener Kim Albæk.

DR betaler studerende 8.000 kroner og dækker udgifter til produktionen, når stationen køber en radiodokumentar på 40 til 45 minutter. Ved normal DR-freelancetakst på 235 kroner i timen og en produktionstid på godt fire uger får en uddannet journalist 35.000 kroner for den samme opgave.

»For min skyld måtte de studerende gerne få mere i løn. Men hvis de studerendes timer blev omregnet til normal løn, ville DR lukke kassen. Det er et spørgsmål om penge,« siger leder af Dokumentargruppen, Erik Valeur.

DRs forretningsmetode er »forkastelig«, mener formand for FreelanceGruppen i Dansk Journalistforbund (DJ), Helle Jørgensen.

»Det er uhørt, at DR gør det. Programmerne er freelance, uanset hvem der laver dem. De studerende graver deres egen og alles grav, når de går med til den betaling,« siger hun.

DJH-lektor Kim Albæk har som tidligere freelancer selv lavet radioindslag for DR.

»Når DR køber programmer til så små penge, udvander markedet for freelancere og for DRs egne ansatte,« mener han.

Faglig konsulent i Dansk Journalistforbund, Lone Amtrup, fortæller, at forbundet uden held har forsøgt at indgå en aftale med DR om brug af studerendes opgaver.

Lone Amtrup opfordrer derfor studerende til at henvende sig til forbundet, når de sælger til DR.

»Studerende bør få et vist beløb per udsendt minut samt have deres omkostninger dækket. Forbundet vil gerne hjælpe studerende, der sælger opgaver. Det er derfor vigtigt, at alle salgsaftaler kommer ind til os,« siger hun.