To journalist-studerende på SDU kræver 15.000 kroner i erstatning af Journalisten for at have kopieret teksten i en Lixen artikel. Chefredaktør erkender fejl, men kalder beløbet urimeligt.
Journalisten har gentagne gange skrevet om stigende problemer med plagiater og brug på citat- og ophavsret, men nu er det pludselig fagbladet selv, der er blevet skydeskive.
Historien begynder med at chefredaktør Troels Evold Widding hører om en historie, skrevet af to SDU-studerende i studie-bladet Lixen. Han kontakter forfatterne, der gerne vil have historien omtalt, og laver en version til Journalisten.dk.
»Vi sender den to dage inden Lixen går i trykken. Men på nettet kan vi så se, at artiklen ligner vores egen – det er fuldstændig samme tekst,« fortæller Mads Therkildsen, der er den ene, af forfatterne.
Lixens redaktør kontakter herefter DJ, hvor juridisk konsulent Christian Dølpher bekræfter, at historien er citeret så tæt originalen, at der er sket et brud på ophavsretten. Og det får de to studerende til at rejse et erstatningskrav til Journalisten på 15.384 kroner – beregnet som 12 timers arbejde til o¬-aftalens tarif, og herefter fordoblet, som det er kotyme i erstatningssager.
Brevet sendes til en forbløffet chefredaktør på Journalisten.
»Jeg er noget overrasket. Vi havde aftalt, at jeg skulle lave en citathistorie. De sender historien og vil gerne citeres, og jeg henviser til Lixen to gange og slutter af med at linke til deres hjemmeside,« siger Troels Evold Widding.
Han erkender dog, at der blev citeret for meget fra artiklen, og at det var en fejl.
»Det er for dårligt, for sjusket, og det er jeg ked af. Så juridisk set har de en sag. Men taget i betragtning, at det drejer sig om en historie på 1000 tegn, så synes jeg at urimeligheden taler for sig selv i et erstatningskrav på 15.000 kroner. Der er trods alt ikke tale om, at vi stjæler historien og lader som om, den er vores, så jeg ville nok ikke selv have reageret på den måde« siger han.
Christian Dølpher fra DJ synes også, erstatningskravet er lidt højt sat. Det var ikke ham, der rådgav om erstatningens størrelse, og han ville formentlig have forslået en mindre beløb.
»Kravet er baseret på arbejdsmængden for en hel artikel, men som jeg erindrer det, er det nærmest kun en tredjedel, der citeres, så det ville nok være mere nærliggende at tage udgangspunkt i en tredjedel eller måske halvdelen af det fulde honorar,« siger Christian Dølpher.
Mads Therkildsen slår fast, at det ikke handler så meget om pengene, men om det principielle i at fagbladet ikke må plagiere.
»Men vores timetal er sat en del lavere, end det vi reelt har brugt. Vi har trods alt ringet og mailet rundt til 70 mennesker, og det tager tid,« siger Mads Therkildsen, og pointerer, at og han og hans medforfatter Silas Fuglsbjerg med hensyn til erstatningskravet kun har gjort, hvad de er blevet rådet til af DJ og deres undervisere.
Rådet til prissætningen kom fra Freelancegruppens formand Kristian Melgaard.
»Jeg har sagt, at hvis forbundets jurist bekræfter, at der er tale om plagiering, så er det o-aftalen gange to. Og så må fagbladet bare sige undskyld og gribe til pungen,« siger Kristian Melgaard.
Han mener, Journalisten som fagblad har et særligt moralsk ansvar.
»Man siger, at Cæsars kone skal være ren. Og det mener jeg også gælder her – Journalisten må holde fanen højt.
Og den præmis er Troels Evold Widding med på.
»Ja – man kan godt sige, vi skal være særligt opmærksomme på det, og derfor er sagen også møgirritterende.«
DJs næstformand Fred Jacobsen er ærgelig over at stå i en rolle, hvor den ene part i sagen er et medlem, og den anden er en af forbundets ansatte. Han håber derfor på et hurtigt forlig.
»Når medlemmer henvender sig til os for at få råd, så skal de behandles som ethvert andet medlem. Og er der begået en overtrædelse, kan vi ikke gøre forskel på, om det er en af vores egne, eller nogen udefra. Men jeg synes i dette tilfælde det er oplagt, at man sætter sig ned og finder ud af det sammen,« siger Fred Jacobsen, der ikke vil udtale sig om, hvorvidt erstatningskravet er rimeligt.
Både Troels Evold Widding og Mads Therkildsen siger, at de er indstillet på at indgå et forlig.
46 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hej Lars
Du spørger: "Hvordan ved Dollerup og KaJO, at der ikke allerede er klare retningslinjer?"
Nej, det ved Dollerup og KaJO og en hel del andre DJ'ere heller ikke noget om, og det er ligesom problemet. Jeg forstår udmærket, at de vil have spørgsmålet på HB, når nu man ikke kan få et klart svar af DJ her på debatten. En i øvrigt ganske udmærket debat, hvor langt de fleste skiller tingene ad. For jer er helt enig med dig i, at man ikke skal politisere enkeltsager. Jeg kan bare ikke se, de studerende har andet valg, når nu de ikke kan få et klart svar. Jeg kan i øvrigt ikke se, hvad det har med noget at gøre, om det er en lille eller stor kreds af debattører og om Anders Dollerup er ung. Det glæder mig, at du vil tage spørgsmålet seriøst.
Bedste hilsener
Morten
Jeg forstår så udmærket Lars Werges indlæg - og jeg tror såmænd problemet ligger et helt andet sted: Forbundet er blevet meget stort, så de ansatte er blevet mere pressede og næstformanden har nu fået en større opgave i at sikre gode arbejdsforhold for forbundets ansatte. Alt sammen, hvor medlemmerne ind imellem lades i stikken - ind imellem. Jeg har oplevet det på pensionsområdet. Jeg har oplevet det ifb med flere ansættelsesaftaler som fleksjobber, som forbundet ikke rigtigt har fået ind under huden. Det er ærgerligt, når man som medlem føler, at forbundet er endnu en modstander i kampen for at nå retfærdighed; den ret man jo gerne skal opnå.
Kære Lars
Jeg er naturligvis enig med dig i, at vi ikke skal male fanden på væggen, skyde gråspurve med kanoner og og slå store brød op. Faktisk så var det også min holdning, at vi ikke skulle gøre det til en principiel sag, da det må være et enkeltstående tilfælde af dårlig rådgivning. Uhyre uheldigt og pinagtigt, men dog enkeltstående. Jeg har som bestyrelsesmedlem i KaJO også været inde over, hvordan vi skulle hjælpe vores medlemmer bedst muligt i denne sag.
Der hvor jeg råber vagt i gevær, trækker en streg og taber underkæben er ved den ellers så driftsikre næstformands udtalelser. Fred Jacobsen skriver i denne tråd:
”I nogle tilfælde kan det være, at vi henvender os til den krænkende part. Det er en vurdering fra sag til sag - og når det handler om sager mellem medlemmer, er det naturligvis ofte det, vi gør. Og når det sker inden for egne rækker, finder jeg det helt naturligt.”
Nu havde Christian Dølpher, som jeg også kender som en god og solid vejleder i juridiske spørgmål, ellers lige fået forklaret sig med, at han troede, det var en henvendelse af journalistisk karakter og ikke desideret rådgivning. En fejl, javist, og pisseubehageligt for vores medlemmer men altså en stor, men enkeltstående fejl.
Der hvor jeg bliver skindhamrende rasende er, når Fred går ind og beskriver, hvordan proceduren er, når man normalt henvender sig. Det er altså normalt, at ens henvendelse ikke bliver behandlet med fortrolighed. Det er altså naturligt, at forbundet fortæller videre, at et medlem har henvendt sig. Det er jo himmelskrigende stupidt.
Og derudover er det for ringe, at forbundet på et forsoningsmøde derefter lover fuld opbakning til sine medlemmer, for derefter at gøre det modsatte. Sig mig, mener I freelancevilkårne for alvor, eller er det bare noget, vi leger, vi skal have for det? Det kan jo ikke passe, at vi i lokalforeningerne muligvis skal til at hyre juridisk bistand, for at forsvare de vilkår DJ har bestemt. Men igen, det er den konkrete sag. KaJO blander hovedbestyrelsen ind i det, fordi Fred beskriver nogle rådgivningsforhold, som vi mener er skruphamrende forkerte.
Derfor håber jeg bare på, at det er et kortvarigt sytemnedbrud for hin velsmurte diplomatimaskine. Så hvis næstformanden kan æde sine ord, dryppe en liter undskyld oven i og tilføre et svæt garantier for fortrolig rådgivning i forbundet, så kan det HB-punkt da ikke tage meget mere end fem minutter ;o)
Bedste hilsner,
Rasmus Mark Pedersen
PS. Noget helt andet jeg har undret mig over i denne sammenhæng: Hvad laver en chefredaktør i forbundet?
Jeg har fulgt den her debat med stigende undren. Først over et mediums tilsyneladende tåbeligheder i form af tyvstjælen af ophavsret. Dernæst over, hvor meget tingene er blevet blandet sammen både af debattører, herunder desværre også af min næstformand Fred Jacobsen.
Nu kan jeg forstå på debatten, at jeg som HB-medlem på et tidspunkt skal tage stilling i sagen, fordi unge Dollerup har påtaget sig at føre emnet på dagsordenen. Dollerup kræver, på vegne af KaJO og de to unge skribenter, at der 'udstikkes klare retningslinjer for, hvad proceduren er, når et DJ-medlem henvender sig til DJ for at få vejledning.'
Nu står det jo ethvert medlem - i særdeleshed måske endda et HB-medlem - frit for at kræve en sag på dagsordenen. Og jeg vil respektere enhver sag på samme dagsorden, men jeg vil også mene, at det er et noget tyndbenet grundlag at skulle tage stilling til et så principielt spørgsmål på.
Hvordan ved Dollerup og KaJO, at der ikke allerede er klare retningslinjer?
Og hvis der ikke er, kan vi så være sikre på, at de to studerende, der har været udsat for en uretfærdig behandling, er repræsentanter for en hel hob af ligestillede medlemmer? Kunne det ikke lige så godt være et sammentræf af uheldige omstændigheder?
Kunne man forestille sig, at den her sag netop har fået så stor bevågenhed - fra en i øvrigt forholdsvis lille kreds af debattører - fordi den er så exceptionel?
Kunne man måske nå til det punkt, hvor vi igen skiller tingene ad - i en sag om røveri af ophavsretten, foretaget af 'Journalisten' ved chefredaktør Widding og dermed til afgørelse ud fra forholdsvis velkendte regler og normer, og i en sag om en-to fodfejl af en af forbundets travle konsulenter? Fodfejl, som pågældende konsulent jo for længst har forsøgt at forklare her på sitet.
Jeg lover at tage det seriøst, når emnet bliver debatteret i HB. Men det klæder lige så lidt journalister og mediefolk, som det klæder Christiansborg-politikere, når de forsøger at politisere ud fra enkeltsager.
Mvh. Lars W.
Debatten er god - det eneste, der mangler er nu, at Fred og Thing åbent indrømmer, at de har klumret rundt som elefanter i et glashus.
Flere