Studerende fortrød – nu nedlægger JP to praktikpladser

To praktikanter er ifølge JP løbet fra forhåndsaftaler, og derfor har avisen valgt at nedlægge to praktikpladser. »Jeg synes, det er en konsekvens, vi har behov for,« siger chefredaktør. »Det bør ikke komme bag på JP, at det er aftaler, der kan fortrydes,« siger Pia Færing

”Panikdagen” kan i år ende som en ”panikuge”.

For første gang er det tilladt at indgå ikke-bindende aftaler mellem studerende og praktiksteder før Store Match-dag – kendt som Panikdagen. Det har flere medier gjort i denne uge, hvor praktikstederne holder åbent hus for de studerende.

Jyllands-Posten indgik mandag forhåndsaftaler med to studerende. Men tirsdag meddelte de to, at de havde fået et bedre tilbud, og ophævede aftalerne.

Som direkte konsekvens har Jyllands-Posten valgt at nedlægge to praktikpladser, fortæller chefredaktør Pierre Collignon.

Det betyder, at avisen nu søger ni og ikke 11 praktikanter, som de i første omgang gjorde.

»Pladserne bliver ikke oprettet igen. Og jeg regner heller ikke med, at de er med næste gang. Jeg synes, det er en konsekvens, vi har behov for,« siger Pierre Collignon til Journalisten.

Jyllands-Postens beslutning vækker ikke forståelse hos Pia Færing, praktikkordinator på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

»Det bør ikke komme bag på JP, at det er aftaler, der kan fortrydes. Og de bør være glade for, at de studerende ringer tilbage og siger, at de alligevel ikke vil have pladsen,« siger hun.

»Vi spilder hinandens tid«

På Jyllands-Posten forstår Pierre Collignon ikke, at der er blevet åbnet for forhåndsaftaler, når skolen samtidig opfordrer de studerende til at løbe fra dem.

»Man etablerer en legalisering af, at man kan bryde aftalerne. Jeg mener ikke, at man bør lave aftaler uden at overholde dem. Man bringer alle i en dårlig position, hvor vi spilder hinandens tid. De studerende skal ikke bringes i en situation, hvor de er i den vildfarelse, at arbejdsgivere synes, det er sjovt, at de er ligeglade med vores aftaler,« siger chefredaktøren.

Jeg mener ikke, at man bør lave aftaler uden at overholde dem.

Pierre Collignon

Pia Færing mener ikke, de studerende har været ligeglade med aftalen hos Jyllands-Posten.

»De to studerende har da været pressede, da Jyllands-Posten mandag tilbød dem en plads. De kunne ikke vide, om andre ville gøre det samme, og har derfor sagt ja. Det gør andre så, deres ønskepraktikplads endda, og så siger de ja til den i stedet. Det er den bedst opnåelige aftale for de studerende,« siger hun.

Ifølge Pia Færing viser det, at systemet giver de studerende bedre vilkår for at beslutte sig for, hvor de vil i praktik henne.

»Den chance havde de aldrig fået på Store Match-dag, hvis Jyllands-Posten havde ringet først. Der ville de studerende så kun have to minutter til at beslutte sig for, om de ville sige ja til pladsen fra den første, der ringer. Men her vinder de tid til at se, hvad de får af tilbud, og hvad de så helst vil have,« siger hun.

Har skabt mere kaos

Regelændringerne har kun betydet, at systemet er blevet mere hektisk, mener Pierre Collignon.

»Jeg synes, det har ført til, at alle tyvstarter,« siger han og fortsætter:

»Vi skal have en seriøs måde at gøre det her på. De studerende skal have ordentlig tid til at sætte sig ind i mulighederne. Vi har aldrig lavet aftaler under hånden og har altid respekteret reglerne. Derfor ser jeg heller ikke noget behov for at indføre muligheden for forhåndsaftaler.«

Pia Færing erkender, at forløbet om praktikpladser er blevet mere rodet.

»Vi havde ikke gennemtænkt den konsekvens, at alle ville lave forhåndsaftaler. Når vi siger, at det ikke er bindende, er det for ikke at skabe en ny Store Match-dag mandag. Men vi har skabt kaos alligevel, og jeg er slet ikke overbevist om, at det her er godt. Men lige præcis Jyllands-Posten er faktisk et eksempel på, at det giver de studerende bedre vilkår,« siger hun.

Vi hører fra flere studerende, at mange praktiksteder lukker aftaler tidligt, og at det er med til at stresse dem yderligere. Har systemet ikke gjort det mere stressende?

»Stress er et vilkår. Det bliver aldrig roligt, medmindre jeg trækker lod. Jeg ville helst hive plasteret hurtigt af, men de studerende vil have det trukket langsomt af. Og det får de. For nogle er det mere stressfuldt, men for andre giver det en bedre aftale,« siger Pia Færing.

Sender underskrevne kontrakter

Pierre Collignon udtrykker forståelse for, at de studerende er forvirrede over, hvordan de skal håndtere de nye regler. Men:

»Jeg oplever også en del studerende, der presser på for at få en forhåndsaftale. Og de forventer selvfølgelig, at jeg overholder det. Det skal jeg nok gøre, for vi overbooker ikke. Vi sender de studerende en kontrakt underskrevet af os, så de kan sove trygt om natten,« siger Pierre Collignon, der ikke vil afvise at indgå flere forhåndsaftaler med studerende i løbet af ugen.

I hans øjne ville både medier og studerende havde været bedre stillet, hvis systemet havde været som ved seneste Store Match-dag. Han håber, at systemet vil blive ændret, så processen kommer til at foregå mere redeligt og med bedre mulighed for at tænke sig om.

De nye regler bør ikke underkendes med det samme, fordi ugen måske bliver mere hektisk for de studerende, siger Pia Færing.

»Man bør måle systemet på aftalerne, der kom i hus. Det var også en dårlig aftale for Jyllands-Posten, fordi de studerende ikke helst ville dem,« siger hun.