Studerende fik røffel af kommune

To journaliststuderende søgte om aktindsigt, men kommunen svarede, at ansøgningen var "aldeles upassende." Ekspert i forvaltningsret kalder kommunens svar for »vanvittigt«.

To journaliststuderende søgte om aktindsigt, men kommunen svarede, at ansøgningen var "aldeles upassende." Ekspert i forvaltningsret kalder kommunens svar for »vanvittigt«.

Da to studerende fra Journalisthøjskolen søgte om aktindsigt hos Ringkøbing-Skjern Kommune, blev de mødt med beskeden om, at ansøgningen var "aldeles upassende", og at den ville påvirke fremtidens samarbejde med journaliststuderende.

De studerende havde bedt en række af landets kommuner om tal på, hvor mange børn der blev anbragt uden for hjemmet i 2008. Tallene skulle bruges til et undersøgende projekt.

En del af kommunerne svarede ikke på spørgsmålene, og de studerende sendte derfor aktindsigtsbegæringer til de kommuner, der ikke have oplyst tallene.

Én af kommunerne, der fik en aktindsigtsbegæring, var Ringkøbing-Skjern Kommune, der til første mail havde svaret, at man på grund af ekstraordinære organisatoriske udfordringer ikke havde tid til at hjælpe.

De studerende blev noget overraskede, da de modtog svaret på deres aktindsigtsbegæring. Fagchefen for Børn og Familie, René Geisler Rosenkilde, skriver, at han tidligere har oplyst de studerende, at han ikke kan efterkomme deres ønske på grund af organisatoriske udfordringer i kommunen, og derfor:
"(…) finder jeg jeres seneste mail, hvor I søger om aktindsigt på trods af ovenstående aldeles upassende og bestemt ikke befordrende for et fremtidigt samarbejde med journaliststuderende.
Jeg kan oplyse, at jeg agter at videregive jeres mail til vores juridiske team for her at få klarlagt, om I har krav på aktindsigt.
Jeg vil desuden bede jer om at oplyse navn og mailadresse til jeres vejleder og studierektor
."

Den tone er ikke i orden, mener ph.d. og lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing.

»Det er rigtig groft at svare folk sådan. Jeg synes faktisk, de skal sende det til Ombudsmanden,« siger han.

Sten Bønsing peger på tre konkrete ting i henvendelsen, som han mener, er i strid med god forvaltningsskik.

»Tonen er vanvittig. Det er en del af god forvaltningsskik, at de skal svare høfligt til folk. Der er en skjult trussel om, at man har tænkt sig ikke at give aktindsigt fremover. Og det er altså et lovkrav. Sidst er der en mærkelig trussel om, at henvende sig til vejlederen. Jeg ved ikke, hvad de har tænkt sig at meddele dem,« siger Sten Bønsing.

René Geisler Rosenkilde mener ikke, at hans svar var over stregen. Tværtimod anfægter han de studerendes tilgang i de to mails.

»Det er de to mails sammenlagt, der giver mig anledning til det ordvalg. I den første mail bliver jeg kontaktet, hvor de uden omsvøb stiller nogle spørgsmål og implicit forventer, at der bliver svaret på dem,« forklarer René Geisler Rosenkilde.

Han vurderer ud fra den første henvendelse, at de studerende lige så godt kunne have henvendt sig til en anden kommune. Derfor håbede han, at de ville se bort fra Ringkøbing-Skjern, der for tiden er under stort arbejdspres.

René Geisler Rosenkilde angriber især tonen og formen i henvendelserne, som han mener er for formelle. I den konkrete situation havde det dog ikke betydet nogen ændring, da hans afdeling er plaget af administrative udfordringer.

»Det er usædvanligt, at de ikke orienterer om, baggrunden for deres henvendelse er, hvad formålet er og om vi bliver orienteret om resultatet senere. Det gør alle andre faggrupper. Langt hen ad vejen tror jeg, at det ville tjene journalister at være knap så formelle,« siger han.

Sten Bønsing mener dog ikke, at det giver ret til at svare i den tone.

»De kan henvende sig fuldstændigt, som de vil. Der er ingen formkrav. Der er heller ingen krav om, at man skal begrunde sit krav om aktindsigt,« siger han.

René Geisler Rosenkilde forklarer, at meningen med hans svar ikke var, at påvirke det fremtidige samarbejde med journaliststuderende.

»Med en anelse selvransagelse burde jeg havde skrevet, at det kun var det fremtidige samarbejde med lige de to studerende,« siger han.

René Geisler Rosenkilde anerkender, at de studerende har ret til at søge om aktindsigt. Derfor skriver han også i sit svar, at den er overgivet til det juridiske team. Han kan ikke forstå, hvis nogen kan tolke svaret sådan, at han ikke anerkender deres ret til at ansøge om aktindsigt.

René Geisler Rosenkilde siger, at han bad om kontaktoplysninger på vejleder og rektor, fordi han gerne vil i dialog om, hvordan journaliststuderende bør henvende sig.