Høj motivation, fremmødekontrol og telefonopkald. Det miks bevirker, at de journaliststuderende på RUC og SDU gennemfører i stor stil og dermed sikrer uddannelserne penge.

PENGE. Universiteternes journalistuddannelse er en god forretning, fordi de studerende gennemfører hurtigt og med lavt frafald. Både RUC og SDU får 67.800 kroner i kassen, hver gang en studerende består et studieår – og det er de gode til.

I 2008 var det kun to ud af 74 studerende, der første år hoppede fra SDU's bacheloruddannelse i journalistik – svarende til 2,7 procent. Til sammenligning er universitetets samlede frafald i samme periode næsten 18 procent, mens næsten 70 procent af landets teologistuderende falder fra.

På RUC er tallene lidt mindre imponerende – men stadigvæk positive. 25 procent af de studerende, der startede på kandidatuddannelsen i 2007, har ganske vist afbrudt deres journalistuddannelse. Men det er stadigvæk mindre end de 29 procent, der samlet ophører på RUC's kandidatuddannelser.

Ikke nok med at mange gennemfører. De journaliststuderende er også rekordhurtige. På RUC færdiggjorde de journaliststuderende i gennemsnit kandidatuddannelsen seks måneder hurtigere end resten af universitetets kandidater i studieåret 2009-2010. Også årgang 2010 på SDU færdiggjorde i gennemsnit bacheloruddannelsen i journalistik som nogle af de hurtigste på universitetet.

Uddannelserne peger selv på, at de gode tal blandt andet skyldes høj motivation.
»De studerende ved, hvad de går ind til, når de starter. De vil netop det her og har reflekteret over hvorfor,« siger Peter Bro, centerchef på SDU's Center for Journalistik.

Og Mark Ørsten, studieleder på RUC, peger på, at uddannelsen er målrettet.
»De studerende har et specifikt formål og kan se, hvad de kan arbejde med i sidste ende. Virkeligheden venter lige om hjørnet.«

På RUC bliver motivationen desuden styrket med krav om dagligt fremmøde næsten hver dag mellem 9.20 og 16.00.
»Det betyder meget, at de studerende er på studiet mange timer hver dag. De får en nær relation til underviserne og de andre på semestret,« siger Mark Ørsten.

Ved dagens start bliver de RUC-studerendes navne desuden råbt op, og der bliver sat flueben i den protokol, de studerende meget sigende har døbt "strafferegistret". For mange dages fravær udløser en ekstraopgave.
På SDU er der ikke navneopråb. Men hvis de studerende slækker på tilstedeværelsen, ringer underviserne dem op på mobiltelefonen.

Trods succesen med fremmødekontrol mener studiechef på RUC Inger Rossing ikke, at metoden kan anbefales til RUC generelt.
»Vi er et universitet, ikke en skole. Jeg tror ikke, der er læring i den blotte tilstedeværelse,« siger hun og tilføjer, at de journaliststuderende skal lære en række praktiske værktøjer, som kun kan foregå på RUC.
»Men overordnet har mange lige så meget læring ud af at sidde derhjemme eller lave projektarbejde. Og om de møder op til forelæsninger, er deres eget ansvar,« siger hun.

Mark Ørsten mener ikke, at den strenge kontrol og navneopråbet gør de studerende mindre selvstændige.
»Selvfølgelig skal de studerendes engagement være styret af deres egen lyst til faget. Men jeg tror, at de får stimuleret den lyst, når de også er meget til stede på uddannelsen.«