»Det er en rigtig ærgerlig tendens, at man er villig til at forlænge de fede år for dem, der har en fast stilling lige nu – men til gengæld sælge ud af sine fremtidige kollegers muligheder.«

Sådan siger formanden for Danske Mediestuderende, Mathias Bay Lynggaard, om den overenskomst, kollegerne på Børsen tirsdag eftermiddag godkendte.

Aftalen sikrer de fastansatte en garanti mod at blive fyret i to år og stiller dem stærkere, hvis ledelsen vil udlicitere opgaver de kommende år. Til gengæld mister nye medarbejdere på Børsen retten til lønnet frokostpause og betalt orlov, ligesom startlønnen falder 4.700 kroner til 26.000 kroner (før tillæg). Overenskomsten er trådt i kraft per 1. marts 2015.

Dansk Journalistforbund har forsøgt at stoppe aftalen, og næstformand Tine Johansen kaldte den i går ”usolidarisk”. Hun mener, at den skaber et A- og et B-hold af medarbejdere på Børsen.

Studerende: Kortsigtet løsning

Nu melder de studerende i DJ sig også på banen.

»Det er en skam, at man vælger at se tingene i så kortsigtet perspektiv. Man sikrer de nuværende fastansatte i to år i stedet for at hjælpe alle, der kan være så heldige at få job på Børsen de næste mange år. Det er usolidarisk,« siger Mathias Bay Lynggaard.

Hvorfor vedkommer en aftale på Børsen jer som studerende?

»Det vedkommer da alle, der kunne forestille sig at være journalister på Børsen på et tidspunkt.«

Børsens tillidsrepræsentant, Peter Buck Rasmussen, har forklaret, at medarbejderne i forhandlingerne måtte træffe et svært valg, da ledelsen truede med fyringer.

»Efter omstændighederne er det det bedst opnåelige resultat. Vi havde en konkret risiko for betydelige tab af arbejdspladser, hvis vi ikke fik snakket os til rette,« sagde Peter Buck Rasmussen i går til Journalisten.

Ikke til gavn at sænke lønnen

Peter Buck Rasmussen sagde i går til Journalisten, at aftalen også kan ses som en styrke for unge og nye medarbejdere.

»De får jo nemmere adgang til Børsen, sådan ser jeg på det. De her vilkår – for eksempel en lavere startløn – vil give adgang for mange unge, som kan få en platform her på Børsen. Jeg synes egentlig, det er en styrke for unge kolleger, der står uden for huset og gerne vil ind,« forklarede Peter Buck Rasmussen.

Men det afviser Mathias Bay Lynggaard.

»Jeg mener ikke, at en sænkelse af grundlønnen skal ses som et fremskridt. Men det er et argument, jeg tit hører fra chefsiden: Hvis alle bare gik ned i løn, så kunne vi få to medarbejdere til 20.000 kroner i stedet for en til 40.000 kroner. Den kan vi da godt hoppe på, men det er en virkelig dårlig idé, for så er vi pludselig 10, der arbejder til næsten ingen løn.«

Medarbejderne har stået i et dilemma, hvor de måtte vælge mellem fyringer eller ringere vilkår for kommende medarbejdere. Ville du ikke have valgt det samme?

»Det er selvfølgelig et svært valg med det scenarie, ledelsen har stillet op. Men vi kan ikke bare rulle rundt hver gang, ledelsen kommer og siger ”gå ned i løn og afgiv goder, ellers fyrer vi jer”. Så har vi tabt alle kampe herfra og til dommedag. Jeg har da heller ikke lyst til at se nogen fyringer på Børsen. Men her giver man jo problemet videre til nogle andre,« siger Mathias Bay Lynggaard.

Nu er der råd til flere ansatte

Peter Buck Rasmussen afviser, at de fastansatte forlænger de fede år på bekostning af de nyuddannede kolleger.

»Jeg er lodret uenig. Jeg mener, at vi med denne aftale netop har gjort det bedre for nyuddannede journalister, der gerne vil arbejde på Børsen. Det bliver nemmere for dem at komme ind, fordi det er billigere. Det vil efter min vurdering føre til flere ansættelser.«

Er du uenig i, at aftalen alt i alt giver nye kolleger dårligere vilkår?

»Det er klart, at de, som bliver ansat, har lidt dårligere vilkår. Spørgsmålet er bare, hvor mange der ville blive ansat, hvis vi holdt fast i en høj løn og disse goder. Virkeligheden ude i mediemarkedet er, at ledelserne sidder og regner minutiøst på hvert skridt, de tager. Derfor er økonomien afgørende for, om de ansætter nogen.«

Har han ret i, at det tit er et argument, man hører fra chefsiden?

»Det var i hvert fald et væsentligt argument ved forhandlingerne, vi lige har haft her på Børsen. Det var afgørende for eksempelvis projektansættelser i fremtiden, at startlønnen kom ned.«

Optjent igen på tre år

Peter Buck Rasmussen peger på, at det er en del af aftalen, at nyansatte i løbet af tre år vil opnå en lønstigning, så de ligger på samme niveau, som startlønnen gør i dag.

»Det er i virkeligheden ikke så voldsomt, for de nyansatte opnår på tre år at komme tilbage på niveau med nogle ret kraftige lønspring,« siger han.

Netop det ser Mathias Bay Lynggaard dog anderledes på.

»Det er ærgerligt, at man sætter nye kolleger tre år tilbage på lønstigen,« siger han.

DJ godkendte ikke aftalen

Normalt skal DJ’s hovedbestyrelse godkende overenskomster. Men Børsen har en særaftale fra 1977, som gør, at avisens medarbejdere selv kan godkende overenskomster. DJ skal kun orienteres.

Derfor kunne medarbejderforeningen godkende aftalen tirsdag eftermiddag.

Forud for afstemningen havde DJ's Overenskomst- og Aftaleudvalg over for tillidsfolkene givet udtryk for, at de anbefalede et nej. Det samme gjorde DJ's næstformand Tine Johansen. Hun skrev en anbefaling til medarbejderne, hvor hun argumenterede for et nej til aftalen. Brevet blev ifølge Peter Buck Rasmussen refereret og debatteret på medarbejdermødet tirsdag før afstemningen.