Mangfoldighed

Studerende bifalder at kigge optagelsesprøve efter i sømmene

Folkene bag ny undersøgelse af mangfoldigheden på journalistuddannelserne anbefaler at kigge på blandt andet optagelsesprøverne for at højne mangfoldigheden

Det halter gevaldigt med mangfoldigheden på de danske journalistuddannelser.

Det er en af konklusionerne i en ny stor undersøgelse lavet af foreningen Pluralisterne, der arbejder for at fremme repræsentation af kvinder og personer med minoritetsbaggrund i medier og kulturliv.

Ifølge rapporten ’Altså hvorfor kan man ikke bare få lov til at være journalist?’ vil det kræve store ændringer på uddannelserne, hvis man skal hæve andelen af studerende med etnisk minoritetsbaggrund.

Derfor kommer rapporten med en række anbefalinger, som er delt op i kategorierne ’ansvar og ledelse’, ’adgang og optagelse’ og ’kultur og studiemiljø’.

En af de mere vidtrækkende anbefalinger går på, at uddannelserne skal ”revidere optagelsesprocessen og få eksterne rådgivere til at gennemgå de adgangsgivende prøver for eventuelle biases og undersøge, om prøverne er inkluderende i opbygning, indhold og krav”.

Det er et tiltag, man bifalder hos Kredsen af Journaliststuderende (KaJ) på DMJX.

”Det er helt sikkert et punkt, man kan kigge på for at rette op på mangfoldigheden. Vi kan jo godt se, at vi på skolen ikke er repræsentativ for det danske samfund, og det skal man helt klart slå et slag for at gøre noget ved,” siger Mads Norman Søndergaard, formand for KaJ.

Drop prøve om danske ordsprog

I 2022 var Mads Norman Søndergaard selv blandt dem, som tog optagelsesprøven på DMJX, og her husker han, at en af prøverne omhandlede danske ordsprog.

Og det er ifølge ham et eksempel på noget, som rammer skævt, alt efter om man er etnisk dansker eller har minoritetsbaggrund.

”Der tænker jeg, at jeg som pæredansk har lagt øre til væsentligt flere danske ordsprog end eksempelvis en med somaliske forældre. Jeg tænker ikke, at ordsprog som ”der er ingen ko på isen” – forståeligt nok – er blevet brugt særligt mange gange,” siger han.

De danske journalistuddannelser står også over for en stor opgave med at brande sig selv mere, så man kommer ud til flere potentielle studerende, mener KaJ.

Institutleder Henrik Berggren har i en tidligere Journalisten-artikel indrømmet, at det halter med at tiltrække studerende med etnisk minoritetsbaggrund.

”Jeg tror, at vi har tænkt, at optagelsesprøven var åben for alle, og derfor ville det ske af sig selv, at der ville komme flere med anden etnisk baggrund. Men det er bare ikke sket,” sagde Henrik Berggren.

Ingen skal føle sig ekskluderet af drukkultur

Rapporten sætter også fokus på, at nogle studerende føler et ubehag ved nogle af introduktionsforløbene på uddannelserne – blandt andet omkring drukkulturen.

Samlet set er det et gennemgående billede for mange af de studerende med etnisk minoritetsbaggrund, at det er et kulturchok at begynde at læse journalistik, fordi man er the odd one out.

Derfor lyder en af anbefalingerne også, at man skal ”tilrettelægge et trygt og inkluderende introforløb, herunder træning af tutorer i forhold til bias og inklusion”.

Mads Norman Søndergaard har selv været rusvært de seneste to semestre, og i den periode er der sket en del i forhold til alkoholindtaget i introforløbet.

”De seneste to semestre er der lavet ændringer, der betyder, at der ikke er noget som helst, der kræver, at man drikker alkohol. Men hvis nogen føler, de bliver ekskluderet på grund af drukkulturen, så er det noget, man skal kigge på,” siger Mads Norman Søndergaard.

Undersøgelsen er finansieret af DMJX, RUC, SDU og Pluralisterne og støttet af Dagspressens Fond samt Dansk Journalistforbund.

0 Kommentarer