search

»Stubbekøbing er altså ikke Nordfalster!«

Der var dækket op til konfrontation med den kritiske masse, da fremmødte mediechefer til Redaktørernes Døgn på Hotel Svendborg tirsdag skulle lytte til udvalgte danskeres oplevelse af danske aviser.

Der var dækket op til konfrontation med den kritiske masse, da fremmødte mediechefer til Redaktørernes Døgn på Hotel Svendborg tirsdag skulle lytte til udvalgte danskeres oplevelse af danske aviser.

Bo Petersen er landbrugsmedarbejder på Lolland og 47 år. Han gik ud af skolen midt i 9. klasse; har tre børn og er gift. Og Bo Petersen holdt dagbladet Folketidende til for fire måneder siden. Men nu er det slut.
»Jeg synes ikke, der stod noget i den,« forklarer han forsamlingen – med tilføjelsen:
»Men jeg savner den.«

Og dermed sammenfatter Bo Petersen fint stemningen i den fokusgruppe som Søren Schultz Jørgensen fra Kontrabande og Aslak Gottlieb fra Medieundervisning.dk har sammensat til seancen. De fire mediebrugere har mange meninger om medierne – også selv om de er holdt om med at bruge dem.

Bo Petersen uddyber sin kritik således:
»Jeg kunne læse avisen en hel uge, uden at der stod noget om den område, jeg bor i.«
»I skriver om Stubbekøbing, men det kalder jeg ikke Nordfalster!«

Og han får omvendt alt for meget af noget, han absolut ikke har bedt om. Fx Breivik-sagen:
»Han skal dømmes og have en dom. Men vi gider ikke høre mere om ham. Giv os en notits, når sagen er slut.«

Da det bliver mediechefernes tur til at spørge Bo Petersen, hvad han konkret savner i avisen, er det ikke mindst mere nærhed. Avisen skal tættere på. Meget tættere på for at ramme Bo Petersen:
»Men jeg synes at journalister er dovne. Jeg er formand for en forening med fugle. Der skal vi bruge noget PR, når vi udstiller i Sakskøbing,« fortæller Bo Petersen.

I stedet for at ringe til redaktionen, er Bo Petersen nu begyndt selv at skrive pressemeddelelser:
»Og så kommer det i; bare skrevet lidt om. Og det er da lidt dovent!"

Fatima Hachem er opvokset på Østerbro. Hun er den ældsgte i en søskendeflok på fem; hun studerer; hendes forældre er indvandret fra Libanon og ufaglærte, og hun har kun købt papiravis to gange i sit liv. Hun lever online via smartphone og bærbar og får ikke mindst sine nyheder fra artikler vennerne anbefaler på Facebook.

Men hun er absolut ikke dårligt informeret alligevel. I det hele taget er hun en stor udfordring for mediecheferne:
»Jeg stoler ikke på nogen medier. Medierne har skabt sin egen virkelighed; de afspejler ikke min virkelighed. Det gælder i forhold til minoriteter eller såkaldte indvandrere.«

Og det nytter ikke noget, at medierne forsøger at være kritiske. Det bliver de i virkeligheden kun mindre troværdige af, mener hun:
»Jeg læser meget om politik også på Facebook. Når jeg læser en artikel, smutter jeg direkte ind og ser hvad politikerne selv skriver om sagen på deres profil. Tit kan man på politikernes statusopdateringer se om historien holder.«

Fatima Hachem mener generelt ikke den udpegede skurk er skurken:
»Jeg har ikke tillid til medierne, men vil hellere stole på politikerne.«
I det hele taget jager medierne konflikter uden at tilføre sagerne ny substans:
»Medierne giver taletid til folk, der ikke vil noget. Hvad er budskabet med at blive ved og ved? De samme emner og informationer. Det giver ikke mening at blive ved.«

Henning Skriver, 36 år, selvstændig indenfor byggeri. Han er umiddelbart enhver mediechefs drøm. Holder tre aviser og er altid online.
Men selv om han er storforbruger af medierne, får de ikke megen ros:
»Mediebranchen skal altid finde det sure og kritiske frem om folk. Det er vigtigt, at det gode kommer med.«

Det gælder blandt andet artikler om byggeri, som Henning Skriver ved meget om.
»Når man skriver at ejendomspriserne falder 30 procent, så er der regioner i Danmark, hvor priserne aldrig er steget. Jeg føler, at fødekæden smadres; folk tør ikke gå i gang med et byggeri til 400.000 kroner, hvis de har læst, at det hele går ned.«

Finn Holm, 67 år, er magister i kemi. Han læser Ingeniøren og Jyllands-Posten. Han synes, at medierne tit gør det godt – men savner substans.
»Jeg ser flere og flere artikler, hvor man kan spørge: Er det god journalistik? Og hovedparten af journalisterne mener jo også, at der er et etisk problem i journalistikken. Det kan skyldes tidspres.«
Ofte ser han kilder, som han ikke ved, om han kan stole på fagligt.
»Jeg arbejder med fødevarer og sundhed og ernæring. Der er mange ernæringseksperter, der får ordet. Jeg er bekymret for hvad det er for nogle eksperter.«
»Der er for mange eksempler på dårlig journalistik og dårlig analyse. Jeg er bange for at journalisterne ikke har tiden til at bearbejde tingene.«

Efter kritik fra fokusgruppen og spørgsmål fra mediecheferne, er tiden kommet til at cheferne skal give en løsning, der kan gøre kritikerne til betalende mediebrugere.
En populær løsning fra salen er, at alle de kritiske læsere, skal have mere af præcis det, de efterlyser:
"Der skal være mere om eksotiske fugle i Folketidende!" lyder det blandt andet.
"Det lyder godt. Jeg glæder mig til det!" replicerer Bo Petersen

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen