Plads til det kreative * »Vi har tænkt at give os selv et løft« * Gamle navne forbliver * Ugeaviser mister millioner

Plads til det kreative

En enestående chance for at lave andre ting, mener dagbladschef. Ingen fyringer, har mange tillidsfolk fået løfter om. Alligevel er lokaljournalister på dagbladene usikre på fremtiden.

REFORM. Mange dagblade er i gang med at diskutere fremtid. Men det sker ikke alle steder i officielle fora, så på en del aviser svæver spørgsmål i luften. Skal vores redaktion nedlægges? Bliver jeg til overs? Kræver ledelsen, at jeg skal bo et andet sted?

En del avisledelser har klart meldt ud, at de ikke vil bruge strukturreformen til at fyre folk. Det ville også være dumt, mener chefredaktør Mogens Flyvholm fra Holbæk Amts Venstreblad, der har cirka 27 redaktionelle medarbejdere:

»Det vil være håbløst, hvis bladhuse finder anledning til at fyre medarbejdere på grund af den nye struktur. Nu kan vi få frigjort noget journalistisk arbejdskraft til at lave mere kreativ journalistik og få mere ud af de ressourcer, vi har.«

Som andre dagblade får Venstrebladet, som avisen kaldes, frigjort ressourcer, når journalisterne ikke længere skal dække fem byråd og et stort antal udvalg.

Avisens redaktionelle struktur er stort set sammenfaldende med de to nye kommuner, Holbæk og Odsherred, så de kan dækkes fra de nuværende redaktioner.

Mogens Flyvholm har tanker om, at Venstrebladet skal vende kommunikationsstrømmen.

»I dag har vi public service-forpligtelse til at orientere om kommunerne, så vi kommunikerer fra rådhuset til borgerne. Vi vil forsøge at vende strømmen, så vi tager udgangspunkt i borgerne og lave public journalistik. Det kan skabe en betydeligt stærkere generel interesse hos læserne. Vi vil forsøge at engagere borgerne og være med til at skabe identitet, når de får længere til rådhuset. Måske vil vi lave en form for 'bogbus-redaktion'. Vi har god erfaring fra vores sommerudgaver, hvor vi finder mange gode historier ved at gå tæt på,« siger Mogens Flyvholm.

Tankerne diskuteres for tiden på Venstrebladet, der i første omgang forsøger at tegne de store linjer, før en redaktionel proces sættes i gang.

Flere aviser har allerede taget et spring ind i fremtiden. De omstrukturerer, så redaktionerne matcher de kommende storkommuner. Det gælder for eksempel på Dagbladet, hvor Stenlille-redaktionen er flyttet sammen med redaktionen i Sorø. Siden 1. februar har de tre kolleger dækket den kommende Dianalund Kommune. Det samme sker med Fakse-redaktionen, som rykker til Haslev.

Samtidig har avisen oprettet en ny Sjællands-redaktion, som skal dække den nye Region Sjælland. En ekstra journalist er ansat på Sjællands-redaktionen, mens lokalredaktionerne har mistet to praktikanter.

»Vi vælger at dække de nye kommuner nu, fordi folk alligevel er begyndt at tænke i de baner. Indtil nu har vi ikke dækket Dianalund. Så vi skal i gang med et rimelig sejt benarbejde i Dianalund, hvor folk i forvejen kan vælge mellem Kalundborg Folkeblad, Holbæk Amts Venstreblad og Sjællands Tidende. Det er bestemt en udfordring, siger tillidsrepræsentant Lars Andersen, der er lokalredaktør i Sorø.

Dagbladet og Frederiksborg Amts Avis har nogle fælles funktioner og har tilsammen omkring 110 redaktionelle medarbejdere.

Sjællandske Medier er også ved at lave om, siger Helge Wedel, der er journalistisk redaktør:

»Reformen betyder, at vi er i gang med at lave redaktionsstrukturen om. Vores enheder skal matche de nye, større kommunale enheder, men omdrejningspunktet er fortsat lokalt. I den større struktur er der er behov for det lokale medie, der er med, hvor det sker. Det er vigtigt, at det lokale medie ikke løber skrigende bort, bare fordi strukturerne laves om.«

Viborg Stifts Folkeblad med 22 i redaktionen har også indstillet sig på den nye struktur. En journalist er flyttet fra lokalredaktionen i Kjellerup til lokalredaktionen i Bjerringbro, som nu er den eneste, avisen har uden for hovedredaktionen.

»Her i huset har vi på medarbejderplan forsøgt at lave et udvalg, og vi har også snakket lidt om fremtiden på et møde i redaktionssamarbejdsudvalget, hvor vi har bedt om en udmelding. Vi har fået den helt klare besked fra ledelsen, at de ikke vil bruge det til at fyre folk,« siger tillidsrepræsentant Bo Hovgaard Hansen.

»Vi har fået at vide, at vi skal fastholde den geografiske dækning og lave andre historier. Vi presser på for at få en debat om, hvad vi så skal dække, og hvad der så kan lade sig gøre,« siger tillidsmanden, der er lokalredaktør i Aalestrup.

Bopælspligt og muligheden for hjemmearbejdspladser er nogle af de spørgsmål, Torben Duch Holm får. Han er tillidsmand for 150 af de 240 redaktionelle medarbejdere på NORDJYSKE Medier og møder stor utryghed blandt kolleger på lokalredaktionerne.

»Vores fornemmelse er, at ledelsen har en plan om at slå flere redaktioner sammen. Jeg har bedt om en redegørelse og om at få det op på vores næste møde i redaktionsudvalget. Det kan være fornuftigt med større redaktioner i mange tilfælde, fordi man er flere om at arbejde sammen, og det giver færre weekendvagter. Men vi skal til at diskutere både fordele og ulemper. Det er vigtigt at tænke sig om: Hvilke redaktioner har vi, og hvilke konsekvenser får det at ændre på dem? På mange af vores redaktioner klager de over, at bemandingen ikke er tilstrækkelig, så der er stadig brug for folk,« siger Torben Duch Holm.

Flere kolleger har henvendt sig til ham, fordi de er bange for at blive mødt med et krav om at flytte.

»Problemet opstår, hvis man får bopælspligt et andet sted. Vores udgangspunkt er, at flytning skal ske ad frivillighedens vej. Nogle mener, det kan klares med hjemmearbejdspladser, mens andre er betænkelige ved den løsning. Hjemmearbejdspladser skal kun oprettes i de tilfælde, hvor både ledelse og medarbejdere går ind for det, og så skal vi have en aftale, så man kan komme ud af det igen,« siger tillidsmanden på NORDJYSKE.

Ja, ledelsen på NORDJYSKE Medier overvejer at oprette større redaktioner, bekræfter chefredaktør Ulrik Haagerup.

»Vi er i gang med at kigge på det. God journalistik er holdarbejde, hvor man kan inspirere hinanden. Vores bestræbelser går på at lave større enheder, hvor journalister kan arbejde sammen, dele kilder og research og komme til at arbejde mere fleksibelt. Det vil give dem en bedre hverdag, og det vil give et bedre journalistisk indhold. Det betyder også, at et lokalområde ikke nødvendigvis skal levere så og så meget stof per dag.«

Ulrik Haagerup kalder reformen en enestående mulighed for at ryste posen og for at lave god journalistik, i stedet for at man med det yderste af neglene kæmper for at få fyldt en lokal rubrik med historier, som måske er mindre væsentlige.

»Vi har allerede nogle erfaringer. I efteråret samlede vi vores redaktioner fra Sindal og Hirtshals i Hjørring. Jeg tror, at journalisterne har fået en bedre hverdag, og at læserne er blevet mere tilfredse.«

Og til journalisternes bekymring om at blive mødt med krav om at flytte, siger chefredaktøren:

»Bopælspligt? Det har vi skrottet for længst. Det er selvfølgelig en fordel, at man bor i det område, man skal dække. Men det er vigtigere, at man har en dygtig journalist, end at vedkommende lige præcis bor i en helt bestemt landsby.«

Flere tillidsfolk er blevet lovet, at der ikke vil ske fyringer. Det gælder blandt andre Steffen Lilmoës på JydskeVestkysten, der har 145 redaktionelle medarbejdere.

»Ledelsen har helt klart meldt ud, at kommunalreformen ikke skal bruges til at skære ned på medarbejderne. Når vi bruger mindre tid på kommunalbestyrelsesmøder og på at dække de politiske udvalg, tror jeg der bliver frigjort kræfter til noget andet, og det er godt. Vi ved jo, at læserne ikke er så interesserede i, hvad der sker i et byråd, eller hvad politikerne mener om hinanden, så det er bare godt, at vi også skal tænke i andre baner,« siger Steffen Lilmoës.

JydskeVestkysten udkommer i syv forskellige udgaver. Om der skal være færre eller flere fra 2007, er endnu ikke afklaret.

På Vejle Amts Folkeblad vil der heller ikke ryge hoveder på redaktionen. Avisen er i fuld gang med at forberede sig på de nye tider.

»Vi får jo Vejle som hovedby i den nye region, og blandt andet ryger fire-fem lokalredaktioner ind under Vejle. Vi er meget på det indledende stadie, hvor vi kortlægger vores abonnenter og så videre. Vi tror på, at det bliver en spændende udfordring, snarere end et problem,« siger tillidsrepræsentant Mogens Hansen.

De 30 i redaktionen på Ringkjøbing Amts Dagblad og Dagbladet Skjern-Tarm er ifølge tillidsrepræsentant Poul Osmundsen også trygge ved fremtiden:

»Præcis hvad der skal ske, ved vi ikke endnu, men vi forventer at blive inddraget. Der er slet ikke lagt op til fyringer i den forbindelse. Vi tager det ganske stille og roligt. Selvfølgelig er fyringer da noget, man kommer til at tænke på, men vi kan ikke rigtig se, at det kan lade sig gøre. Vi er lige begyndt at lave radio, og vi skal også til at skrive til nettet. Det kræver, at der er nogen til at gøre det.«

Tillidsrepræsentant Thomas Johansen på Skive Folkeblad, der har 19 redaktionelle medarbejdere, er også helt rolig ved det nye danmarkskort:

»Min klare opfattelse er, at der ikke kommer til at ske ændringer i bemandingen af den grund. Vi dækker lokalområderne fra Skive, så vi har ingen lokalredaktioner. Vores måde at gribe tingene an på bygger på kommunegrænserne, så selvfølgelig skal vi til at diskutere, hvordan vi vil arbejde i fremtiden.«

Endelig er der en række dagblade, som ikke officielt er begyndt at debattere, hvad reformen vil betyde. Snakken går på de lokalredaktioner, som føler sig i farezonen. For eksempel har Fyens Stiftstidendes lokalredaktioner på Højfyn og i Assens på eget initiativ holdt møder, ligesom lokalredaktionerne i Faaborg og Assens snakker meget sammen. Lokalredaktionerne ligger i kommuner, som efter alt at dømme vil blive slået sammen fra 2007.

»Ud over de møder er der ikke sket noget. Vi har så travlt, at det er vi overhovedet ikke begyndt på endnu. Jeg mener, at jeg har spurgt i ledelsen, men jeg har ikke fået noget konkret svar. Vores økonomi er god, så umiddelbart tror jeg ikke at ledelsen vil bruge reformen til at fyre folk,« siger Lene Sarup, tillidsrepræsentant for 140 kolleger på Fyens Stiftstidendes.

»Der er selvfølgelig flere ting, man skal overveje, hvis man vil lægge lokal-redaktioner sammen. Der kan være fordele ved større redaktioner, men det skal holdes op mod, om abonnenterne så føler sig snydt. Når man dækker en kommune nu, skal man være fagmedarbejder på det hele. Den nye struktur giver mulighed for, at vi kan få nogle flere fagmedarbejdere.«

På Århus Stiftstidende er de heller ikke begyndt.

»Så langt er vi slet ikke kommet endnu,« siger Bjarne Jensen, der er tillidsrepræsentant for næsten 100 kolleger.

»Vi har tænkt at give os selv et løft«

Fyns Amts Avis har nedsat en tænketank og overvejer at genåbne lokalredaktionen i Nyborg.

Tekst: Lis Agerbæk Jørgensen

NÆRHED. Der er i dag 40 redaktionelle medarbejdere på Fyns Amts Avis. Står det til tillidsmanden, vil strukturreformen betyde flere journalister.

Chefredaktøren ser reformen som en chance for at udvikle avisen.

»Vi regner med at fastholde det samme antal lokalsider og den samme stab, måske med lidt ændringer i fordelingen af medarbejderne,« siger Ole C. Jørgensen, ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør for Fyns Amts Avis.

På Østfyn samles Ørbæk, Ullerslev og Nyborg i én kommune med Nyborg som hovedby. Her nedlagde Fyns Amts Avis en lokalredaktion for tre år siden.

»Det er nok nærliggende at oprette en redaktion i Nyborg. Det kan også tiltrække nogle Nyborg-abonnenter,« mener Ole C. Jørgensen.

Tillidsmand Carsten Olsen vil arbejde for, at der ansættes en eller to flere på avisen.

»Hvis vi skal oprette redaktion i Nyborg igen, skal vi dække et langt større område, og så er det ikke nok med én person. Vi har et princip om at være tæt på og om at nå ud til folk, og når vi skal dække et større område, kræver det også flere folk. Jeg forstår på ledelsen, at det er noget, vi kan snakke om,« siger Carsten Olsen.

Avisen regner med at fastholde redaktionerne i Faaborg og Ringe, selv om de to byer kommer til at ligge i samme kommune.

»Det kræver en koordinering af arbejdet, og vi slår helt sikkert ikke søm i, før Lars Løkke har godkendt den geografisk lidt spøjse kommune,« siger Ole C. Jørgensen.

I en tænketank, som Fyns Amts Avis nedsatte for to år siden, har fem grupper siden årsskiftet arbejdet med at snakke fremtid. Hvor skal vi have redaktioner, hvem og hvor mange skal sidde der, og hvordan skal vores journa-listik være?

Mange redaktionelle medarbejdere deltager i gruppearbejdet, der foregår i arbejdstiden og er frivilligt.

»Nogle mener, at når der kommer færre byråd og færre udvalg, så er arbejdet hurtigere gjort. Jeg mener, at vi skal tættere på de mennesker, der bor i de nye kommuner, og tættere på beslutningsprocesserne. Folk kommer til at bo længere væk fra, hvor beslutningerne bliver taget, så det er et godt argument for, at vi skal følge beslutningerne meget tæt. Desuden vil det blive mere krævende tidsmæssigt at følge lokalområderne. Som alle ved, tager det længere tid at tage ud og snakke med folk end at ringe til dem,« siger tillidsrepræsentant Carsten Olsen.

»Vi har tænkt at give os selv et løft. Vi vil bruge nogle kalorier på, hvordan vi finder nye kilder for at fastholde fokus på de små lokalsamfund. Vi er stoppet op for at se på, hvad vi gør for at fastholde yderområderne i de nye storkommuner. Vi opfatter strukturændringerne som yderligere en mulighed for udvikling. Jeg tror dybest set ikke, at vi kommer til at lave en dårligere avis, tværtimod. Det kommunale stof er ikke altid det, læserne er mest glade for,« siger chefredaktør Ole C. Jørgensen.

Gamle navne forbliver

FORTID. Kan en avis stadig hedde noget med amt, når det, som navnet står for, er fortid? Sagtens, mener chefredaktør Ole C. Jørgensen, Fyns Amts Avis, og kollegaen Mogens Flyvholm, Holbæk Amts Venstreblad.

Ole C. Jørgensen ler i telefonen, da han bliver spurgt:

»Det er uhyggeligt vanskeligt at ændre et avisnavn. Det vil være en meget voldsom proces, hvis vi skal skifte navn, og det har ikke været et tema, hverken i arbejdsgrupperne eller i bestyrelsen.«

Hans kollega i Vestsjælland skal heller ikke have noget klinket.

»Holbæk Amt ophørte med at eksistere i 1970. Venstrebladet kom vi til at hedde for hundrede år siden, og vi har været radikale lige siden. Men vi hedder Venstrebladet i daglig tale. Det er vores brand, så det vil bare forvirre begreberne, hvis vi skifter navn, siger Mogens Flyvholm.

Ugeaviser mister millioner

Strukturreformen kommer til at koste ugeaviserne mange annoncekroner og kan betyde lukning af flere små lokalaviser.

Tekst: Henrik Møhring Madsen

OMLÆGNINGER. Flere af landets omkring 320 ugeaviser risikerer at blive ramt alvorligt på pengepungen af strukturreformen. 100 store kommuner vil næppe annoncere lige så meget som de nuværende 271 mindre kommuner.

Samtidig vil en del lokale foreninger slå sig sammen på grund af de ændrede kommunegrænser. Det vurderer formanden for Foreningen af danske lokale ugeaviser, Thorkild Christensen, som også er redaktør for Aars Avis.

»Mange i foreningen er ængstelige for det her. Det er der sådan set også grund til. På sigt vil nogle af de helt små aviser nok blive tvunget til at lukke,« spår han.

Thorkild Christensens egen avis, Aars Avis, står til at miste omkring en million kroner i annonceindtægter, når Aars slås sammen med Løgstør, Farsø og Aalestrup kommuner og bliver til Vesthimmerlands Kommune.

»Det er da mange penge ud af en omsætning på 11-12 millioner kroner om året, men vi er vant til, at verden ændrer sig hele tiden,« siger Thorkild Christensen.

Til gengæld ser han gode muligheder i, at ugeaviserne får del i de annoncer, som de nye kommuner skal bruge til at informere om alle de ændringer, der følger af strukturreformen.

»De første to-tre år tror jeg ikke, at der sker de store ændringer i kommunernes annoncering. De vil have et stort behov for at komme ud i alle lokale medier for at fortælle alle borgere om den nye struktur.«

Thorkild Christensen frygter ikke så meget for kommunalannoncerne som for rubrikannoncerne fra de lokale foreninger.

»Der er allerede en bevægelse i gang, hvor for eksempel vælgerforeninger og borgerforeninger begynder at slå sig sammen som følge af de større kommuner. Hvis for eksempel ti små vælgerforeninger slår sig sammen til én stor, så mister vi altså ni annoncører med ét slag,« siger Thorkild Christensen.

Politikens lokalaviser mister også millioner af kroner, vurderer Jan Halling, direktør for Politikens Lokal-aviser, som blandt andet udgiver 18 ugeaviser på Sjælland.

»Politikens Lokalaviser står til at miste et antal millioner annonce-kroner på grund af kommunesammenlægningerne. Men vi satser på at få vores del af de nye kommunernes behov for at informere om alt det nye,« siger Jan Halling.

At strukturreformen kan generere annoncekroner, er en informationsavis bragt som indstik i lokalavisen Det Grønne Område et eksempel på. Avisen »En fælles fremtid« var Søllerød og Birkerød Kommunes forsøg på at forklare borgerne om de store ændringer, som følger af sammenlægningen af de to kommuner, når de bliver til Rudersdal Kommune.

Informationsavisen blev lavet i et samarbejde mellem Søllerød Kommunes kommunikationsafdeling og journalister ansat på Det Grønne Område, som ejes af Politikens Lokalaviser.

Jan Halling ser også gode muligheder for, at ugeaviserne kan lave bedre journalistik, fordi sammenlægningerne og de større kommuner alt andet lige vil give bedre historier.

»Vi får ikke i samme grad plads til at skrive, om solsikkerne er højere i år end sidste år. Der vil ske alt for mange væsentlige ting i de nye store kommuner, som vi bliver nødt til at fortælle vores læsere.«

Politikens Lokalaviser forventer heller ikke at skulle skære blandt de redaktionelle medarbejdere.

»Vi vil ikke skære ned som følge af det her. Tværtimod vil vi bruge lejligheden til at opruste journalistikken. Vi er godt i gang med at planlægge, hvordan vi skal gribe det an, for vi skal være på plads til kommunalvalget i november.«

Jan Halling holder i øjeblikket møder med medarbejderne på de aviser, som måske skal lægges om som følge af reformen.

»Vi overvejer for eksempel, hvad vi skal gøre i Nordsjælland, hvor Birkerød Avis og Det Grønne Område kommer til at udkomme i den ny Rudersdal Kommune. Der er masser af muligheder og udfordringer i det her,« siger Jan Halling.

Læs også i dette nummer af Journalisten:

*
Strukturreformen og kommunerne: De første reform-ofre * Uvished i amterne * Jobfesten er aflyst
*
Strukturreformen og radio/tv: Regionalradioer fortsætter som hidtil * TV 2-regionerne rykker tættere sammen * Ro på TvDanmark