Den grønlandske regering Naalakkersuisut har foreslået, at Grønlands Radio fremover får en mindre bestyrelse, fra syv til fem mand. Fire af de fem skal være udpeget af regeringen. Tidligere har interesseorganisationer udpeget fire af de syv medlemmer.

Formålet er at gøre bestyrelsen mere beslutningsdygtig og effektiv, lyder det i lovforslaget.

Men der advares fra flere sider.

»Det er jo helt afgørende i et demokratisk samfund, at medierne er uafhængige. Der må ikke være nogen styring fra regeringen. Derfor er det uheldigt, at regeringen vil udpege et flertal – oven i købet et stort flertal – af medlemmerne i bestyrelsen,« siger mediejurist Oluf Jørgensen til KNR.

»Det kan være problematisk, at man politisk udpeger en bestyrelse i en betydningsfuld pressevirksomhed. Vi må håbe, at Naalakkersuisut udpeger bestyrelsesmedlemmer, fordi de er dygtige til at lede en virksomhed – ikke fordi de afspejler Naalakkersuisuts politiske holdninger,« siger KNR’s egen direktør, Søren L. Mortensen.

DJ-kredsformand: Intet odiøst i det

Men i Dansk Journalistforbunds grønlandske kreds, TP, er der slet ikke samme bekymring.

Formand for TP, Mariia Simonsen, har selv siddet i KNR’s bestyrelse fra 1998 til 2002. Hun mener, det er på tide, at bestyrelsen bliver mere professionel.

»Det handler om at professionalisere bestyrelsen, og det ser jeg intet odiøst i. Vi skal have kvalifikationer i højsædet. I dag består bestyrelsen af en masse interesser,« siger hun.

I dag er bestyrelsen i KNR en blandet landhandel af interesser. Eksempelvis udpeger kommunernes sammenslutning KANUKOKA ét medlem, foreningen for lokalradio og –tv udpeger ét, og journaliststudiet udpeger ét. Medarbejderne har en repræsentant, og formanden udpeges af regeringen.

Med det nye forslag vil regeringen udpege fire medlemmer, medarbejderne ét.

Men hvorfor er politikere bedre til at udpege en professionel bestyrelse end repræsentanter for forskellige dele af samfundet?

»Vi har allerede politisk udpegede bestyrelser i alle selvstyrets virksomheder, hvor det fungerer fint med en professionel bestyrelse. Det er bedre, end at interesseorganisationer gør det,« siger Mariia Simonsen.

KNR er udsat for politisk kontrol

KNR finansieres ikke som DR ved licens, men over skatten. Det betyder, at det grønlandske parlament hvert år skal godkende en bevilling. Og her mener Mariia Simonsen, at der i langt højere grad er tale om politisk kontrol.

»Problemet er, at KNR ikke kan planlægge frem i tiden, for det afhænger altid af, hvad politikerne beslutter. Det betyder også, at KNR ikke kan investere flere år frem i tiden, for stationen kan ikke bruge penge, der ikke er bevilget,« mener Mariia Simonsen.

»Jeg mener, KNR er blevet misrøgtet i årevis og udsat for politisk kontrol. Men det handler om, at politikerne sidder på økonomien.«

Hun mener, den optimale løsning ville være at omskabe KNR til en selvejende institution med større økonomisk frihed. En løsningsmodel, hun i øvrigt er enig med Grønlands Arbejdsgiverforening i.

»KNR har brug for mere armslængde i forhold til politikerne. Men det gælder først og fremmest økonomien. KNR ville kunne agere mere selvstændigt som en selvejende institution. I dag kan KNR ikke engang forhandle sine egne overenskomster,« siger Mariia Simonsen.