I 2003 indgik Berlingske Tidende en historisk aftale om betaling for freelance-stof. Nu skal aftalen testes.

LØNKAMP. En gruppe kultur-freelancere mener ikke, at Berlingske Tidende betaler godt nok. De indbragte derfor i 2005 deres sag for tillidsmanden. Kort før jul opgav medarbejderforeningen at nå til enighed med ledelsen i striden, og sagen er nu indbragt for Journalistforbundet.

Der er tale om en principiel strid, som også kan få betydning for freelancere på andre arbejdspladser.

Berlingskes aftale med freelancerne følger det enkle princip, at freelancerens vederlag 'ikke må være mindre gunstigt end den samlede aflønning for en fastansat'. Aftalen specificerer, at en fastansat i gennemsnit koster avisen 386 kroner timen.

Freelancerne har længe været frustrerede over betalingen og den manglende forhandlingsvilje, når de skulle sælge artikler til dagbladene.

Helle Jørgensen, freelancejournalist og tidligere formand for FreelanceGruppen, siger:

»Vi konkurrerer med dem, der skriver for sjov, akademikerne og alle mulige lykkeriddere, som har et fedt job og bare gerne vil skrive om deres hobby.«

Men det er ikke bare freelancerne, der er utilfredse. I skyggen af de senere års sparerunder er de fastansatte bange for, at aviserne fyldes med freelance-stof til en billig penge.

Ønsket om at forbedre vilkårene for freelancejournalisterne på dagbladene går mange år tilbage, men først i 2003 lykkedes det journalisterne på Berlingske at forhandle sig frem til en aftale med ledelsen. I 2005 blev aftalen styrket, da den blev skrevet ind som et protokollat i Berlingskes overenskomst. Medarbejderne gav afkald på forskellige privilegier for at nå til enighed med ledelsen om freelancerne.

Princippet om at betale freelancere lige så gunstigt som fastansatte er formuleret i flere af dagbladenes overenskomster. Men Berlingskes aftale indeholder en beregningsmodel og er derfor mere konkret. Beregningen viser, at en fastansat journalist i gennemsnit koster Berlingske 386 kroner per time, og modellen kan bruges til at beregne timesatser for den enkelte freelancer. Derfor blev aftalen kaldt historisk, og af samme grund er striden om, hvordan den skal fortolkes, af principiel interesse.

»Hvis ikke freelance-protokollatet virker efter hensigten, så har medarbejderne i Berlingske ikke fået det, som de har betalt for: Et rimeligt værn imod at freelancernes honorarer kan undergrave deres jobs,« siger Hans Jørgen Dybro, faglig konsulent i Journalistforbundet, om striden mellem Berlingske og kultur-freelancerne.

Men timesatsen i aftalen er som nævnt gennemsnitsomkostningen for en fastansat og ikke udtryk for mindstebetaling for freelancere. Alle vederlag skal fortsat aftales mellem redaktøren og den enkelte freelancer. Timesatsen er altså elastisk. En anden elastik i aftalen er, at journalisters tidsforbrug er svært at opgøre.

Kultur-freelancernes strid med Berlingske handler derfor ikke om den enkelte journalists nøjagtige timesats, men om hvor stramt aftalen og beregningsmodellen skal fortolkes.

Uffe Gardel er tidligere tillidsmand på Berlingske og var med til at udarbejde aftalen. På trods af den aktuelle strid om aftalens fortolkning mener han, at den allerede har virket:

»Jeg tror, at aftalen har ført til bedre satser. Den har en passiv funktion, fordi alle ved, den er der. Og helt konkret fik nogle erhvervs-freelancere justeret satsen, kort efter at den første aftale trådte i kraft,« siger han og fortsætter:

»Jeg tror, vi har en rigtig god sag med kultur-freelancerne. Hvis vi vinder, kunne det danne præcedens for andre områder. Det er derfor, ledelsen er bange for sagen.«

Chefredaktør på Berlingske Lars Poulsen har ikke ønsket at udtale sig om sagen. Det vil han gøre, når sagen tages op på møde i det faglige fællesudvalg, oplyser han.

* Journalistforbundet har indgået specifikke freelanceaftaler med flere arbejdspladser. Alle aftalerne findes på www.journalistforbundet.dk/sw210.asp