Principiel konflikt har fået konkurrencemyndighederne til at undersøge, om nyheder er et industriprodukt.

BLADKRIG. Ritzaus Bureau og de danske aviser står til at tabe en alvorlig, principiel konflikt til den hastigt voksende gratisavis metroXpress.

Det nationale nyhedsbureau vil have en grænse for, hvor mange Ritzau-telegrammer avisen har lov at trykke i hvert nummer. Kravet er, at det i fremtiden kun må være 25 procent.

Ritzaus Bureau ejes af de danske dagblade i fællesskab – og netop dagbladene har i de sidste fire år oplevet mærkbare oplagsfald, samtidig med at gratisbladene metroXpress og Urban er blevet Danmarks største aviser.

Ritzaus direktør, Uffe Riis Sørensen, forklarer:

»Jeg har intet imod metroXpress, men den måde, de bruger vores stof på, kan splitte det sammenhold, der eksisterer omkring vores bureau.«

»Vi står jo i en situation, ingen havde forestillet sig. Efter besættelsen overtog de danske aviser i fællesskab ejerskabet af Ritzau og så det som en national opgave at sikre et uafhængigt og troværdigt nyhedsbureau. Meningen var, at Ritzau skulle servicere og understøtte aviserne – ingen havde troet, at man ville lave en avis, der nærmest udelukkende var baseret på Ritzau-telegrammer. Vi skal være et supplement til vores kunder – ikke stå som udgivere af et helt blad.«

»Jeg handler på eget initiativ, fordi det her ikke er holdbart,« siger direktør Uffe Riis Sørensen.

For at have ryggen fri søgte Ritzau tidligere på året at få Konkurrencestyrelsen til at godkende en ny kontrakt med metroXpress. Og i sommer startede styrelsen derfor en helt særegen undersøgelse af 'markedet for nyheder': Hvad er en nyhed, hvordan bruger man dem, og hvordan laver man dem selv?

Ritzaus telegrammer blev her bedømt som handelsvarer og vejet som et industriprodukt. Og Ritzau selv blev vurderet som en fabrik med monopolstatus.

Ifølge Journalistens oplysninger hælder Konkurrencestyrelsen mod at give Ritzau uret, hvilket formentlig vil blive stadfæstet af Konkurrencenævnet sidst i af november. /A.P