search

Stress skal håndteres

Den skadelige stress stammer fra mønstre i barndommen, som skal brydes. Det kan man lære ved at tænke anderledes - og dagdrømme, lød budskabet ved to af FagFestivalens godt besøgte foredrag om psykisk arbejdsmiljø.

Den skadelige stress stammer fra mønstre i barndommen, som skal brydes. Det kan man lære ved at tænke anderledes – og dagdrømme, lød budskabet ved to af FagFestivalens godt besøgte foredrag om psykisk arbejdsmiljø.

»Kender I de skriveborde, hvor der ligger sådan en stor bunke papirer? Og den, der har skrivebordet, tænker: ‘Når den bunke er væk, så er jeg lykkelig.' Men den forsvinder ikke – lige meget hvor hårdt man arbejder. Ofte vokser den tværtimod. Det giver de fleste stress – men det er faktisk ikke bunken, der stresser én. Det er det, du tænker om den.«
Vi er til foredrag om ‘Hjernen og det psykiske arbejdsmiljø', og foredragsholderen Thomas Milsted, leder af Institut for Psykisk Arbejdsmiljø A/S, ser ud over forsamlingen, hvor ganske mange nikker genkendende til eksemplet. Her er godt besøgt, og der må hele tiden hentes ekstra stole. Tre ud af fire af de fremmødte er kvinder. Hjerner og stress har åbenbart særlig appel til hunkønnet.
Men uanset køn grines der, da Milsted fortsætter:
»Hvis du i stedet kan tænke: ‘Nej, sikke en dejlig stor bunke. Den sikrer mig arbejde langt ud i fremtiden.' Ja, så er det jo nærmest blevet en tryghed i ansættelsen.«
Ifølge Thomas Milsted viser den nyeste hjerneforskning, at stress er langt værre, end man troede tidligere. Stressrelaterede sygdomme, som hjerte-kar-sygdomme, er stadig den hyppigste dødsårsag herhjemme.
»Men for at finde ud af, hvordan vi kan håndtere og forebygge stress i hverdagen, er det vigtigt, at vi tager højde for, at vi reagerer helt forskelligt på de samme belastninger. Og her viser det sig, at det er de helt tidlige mønstre fra barndommen – traumer – der gør forskellen,« siger Milsted og forklarer, at det er derfor, kolleger på en arbejdsplads oplever belastninger vidt forskelligt.
»Det er en udbredt misforståelse, at man kan sammenligne sig med sine kolleger og tænke: ‘når han kan klare det, så kan jeg også'. Men når vi bliver syge af det psykiske arbejdsmiljø, afhænger det af, hvordan vi tackler situationer som individ.«

Prøv at dagdrømme
Den værste form for stress er den psykologiske stress, som har den største effekt på vores helbred.
»Det er her vreden, nag og uløste konflikter hober sig op,« siger Thomas Milsted. »Når vi er i stress-tilstanden, så bliver vi både aggressive, dumme og husker dårligere. Det er ganske naturligt. Der opstår simpelthen blokeringer i hjernen. Det har scanninger vist.«
Han illustrerer sine teorier med tegninger af hjerne-tværsnit og forklarer om de forskellige frekvenser, hjernen fungerer på.
Den almindelige dagsbevidsthed foregår på det, man kalder beta-frekvenser, mens underbevidstheden rummer forskellige grader af bevidsthed, inddelt i alfa-, theta- og deltafrekvenser. Det er her drømme, tanker, chok og dyb søvn befinder sig.
»Når vi blokerer på grund af stress, så kan det være en idé at prøve at løse problemet på alfa-niveau i stedet for på delta-niveau,« siger Thomas Milsted.
»Tænk på noget dejligt – dagdrøm lidt – og ofte vil løsningen komme, for på alfa-niveauet befinder kreativiteten sig. Det er den mekanisme, vi alle kender, når vi ikke kan huske et navn – lige meget hvor meget vi anstrenger os og graver i hukommelsen. Hvis vi så går i gang med noget andet, popper navnet ofte pludselig op. Underbevidstheden har arbejdet med sagen, mens vi brugte bevidstheden til noget andet.«
For flere af deltagerne er hans ‘alfa-teori' en nyttig forklaring på reaktioner, som de selv har undret sig over.
»Så er det det måske slet ikke uden nytte, når jeg af og til lægger et par kabaler på computeren, mens jeg er ude på opgave og egentlig går og tumler med en reportage,« siger en kvinde til en anden. »Det har jeg ellers været ret flov over.«
Den anden supplerer med, at hun måske her får en forklaring på, hvad der foregår, når hun ofte nyder at sidde og stirre ud af togets vinduer efter en opgave. »Jeg ser jo overhovedet ikke på landskabet,« siger hun. »Men måske er jeg bare gået i alfa.«
Selvom Thomas Milsted ikke anviser konkrete patentløsniger til at håndtere den stressede journalisthverdag, så er der en glad summen, da foredraget er forbi.
»Det her er hele rejsen herover værd,« siger en til en anden, da de forlader lokalet.
Næste dag gentages foredraget med lige så stor tilstrømning. Igen med stærk overrepræsentation af kvinder.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen