Hver tredje journalist-praktikant har problemer med stress eller depression, viser en stor rundspørge fra DJH. For store ambitioner er blevet et problem, siger praktikvejlederne på tværs af uddannelser.
Cirka hver tredje praktikant i det danske mediebillede kæmper med stress eller depression.
Omtrent hver 10. praktikant har fået problemerne konstateret hos en læge.
I hvert fald ifølge en rundspørge, som praktikvejleder Pia Færing har sendt rundt til alle på 5. og 6. semester på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DJH).
Resultatets omfang kommer bag på Pia Færing:
»Jeg lavede undersøgelsen på grund af afbrudte praktikforløb, og fordi jeg fik flere meldinger om stress og depression. Jeg ville kigge på, om det var et stigende problem, og jeg synes, at det her er overraskende mange,« siger hun.
Praktikanterne har i rundspørgen også svaret på, hvad der kan afhjælpe problemet. Her har både de, der føler sig presset af stress og depression, og de, der ikke ser det som et problem, sat et eller flere krydser. Resultatet viser, at det vigtigste er at skrue ned for ambitionerne på egne vegne.
»Både intern konkurrence praktikanter imellem og mere konkurrence blandt medierne i dag gør, at praktikanterne stiller større krav til sig selv. Når de går hjem, så tænker de meget mere over, om de har gjort det godt nok, end praktikanterne tænkte over det for 10 år siden,« mener Pia Færing.
På de andre journalistlinjer på Syddansk Universitet (SDU) og på Roskilde Universitetscenter (RUC) kan de sagtens genkende problemer med stress eller depression fra deres praktikanter. Til gengæld stiller de sig tvivlende over for, at hver tredje praktikant har eller er på vej til at få konstateret stress eller depression, som rundspørgen fra DJH viser.
»Det er klart, at der er et problem. Men jeg har ikke en fornemmelse af, at det er stigende, og jeg tvivler på, at det er så stort,« siger praktikvejleder på RUC Lars-Terje Lysemose.
Både på SDU og RUC er de dog enige i, at egne ambitioner tit kan spænde ben for praktikanterne.
»Jeg ser ikke stress som et stort problem. Men jeg kan helt klart godt følge, at den primære faktor til både stress og depression er ens egne forventninger til sig selv. Man skal være bedre til at sige til sig selv, at det her er et arbejde, det skal ikke være kunst,« siger praktikvejleder på SDU Karsten Prinds.
Den næstvigtigste årsag til stress og depression, der skal gøres noget ved, er for uklare forventninger fra praktikpladsen, ifølge praktikanterne i rundspørgen. Det er alle tre praktikvejledere enige om, at praktikpladserne kan blive bedre til.
»Praktikstederne er meget glade for de her praktikanter, men de vil helst ikke bruge for meget energi på at tænke over, hvad de helt præcist skal lave. Det er meget ukonkret, og det mærker praktikanterne også,« siger Lars-Terje Lysemose fra RUC.
Selv om undersøgelsens resultat er ret markant, maner Pia Færing til besindighed i første omgang.
»Jeg vil naturligvis holde øje med det her. Jeg kan se, at mange af mine praktikanter er glade for, at der bliver sat fokus på stress og depression. Men jeg vil ikke anklage branchen for at ødelægge en hel generation. Der er også mange andre ting, der spiller ind. Blandt andet nævner flere, at den mørke og kolde tid spiller en stor rolle i forhold til nedtrykthed,« siger hun.
Der skal over for rundspørgen tages det forbehold, at kun cirka halvdelen har svaret på det spørgeskema, der blev sendt ud til alle tilmeldte på 5. og 6. semester per mail. Rundspørgen er ikke sendt til 4. semester, da de først lige er startet det halvandet års praktikforløb.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Man kan dø af det
Jeg er meget enig i Håkon Stoltbergs kommentar til indlægget ”Stress og depression rammer måske praktikanter”. Det er ganske enkelt ikke godt nok at reducere symptomer på stress og depression til de studerendes egne høje forventninger til sig selv.
Og når praktikkoordinator, Lars-Terje Lysemose fra RUC, ”tvivler på og ikke fornemmer”, at problemet med stressede praktikanter er stigende, så skyldes det nok, at han faktisk ikke har undersøgt fænomenet indgående blandt de studerende.
Jeg påstår ikke det modsatte – at problemet er stigende på RUC, som det er tilfældet på DJH. Det har jeg ikke belæg for at udtale mig om, idet vi på RUC (mig bekendt) ikke har undersøgt fænomenet.
Men som tidligere repræsentant for de journaliststuderende i studienævnet på RUC, har jeg undertiden fået henvendelser fra studerende og hørt småsnakken i krogene om studerende, der føler sig enormt stressede. Og enkelte har endda udtalt sig til mig om symptomer på depression. Det er ikke kun praktikanterne, men også de studerende på selve uddannelsen, der kan opleve, at presset vokser dem så meget over hovedet, at de overvejer at springe fra uddannelsen. Og tallene fra DJH taler for sig selv. Hver tredje oplever symptomer på stress og depression. Og hver tiende har fået det konstateret hos en læge. Det er sgú da alarmerende!
Symptomer på stress og depression skyldes naturligvis ikke alene en ”barsk branche”, men også de studerendes egne forventninger til sig selv. Men vi - praktikanter, såvel som journalister - kan være (tror jeg) tilbøjelige til en vis kynisme og til at slå snak om stress og depression hen i en munter bemærkning – det-er-jo-vilkårene-så-skulle-man-måske-nok-have-valgt-en-anden-branche-tone. Men det er simpelthen ikke godt nok. Det er ikke okay at blot at acceptere stress og depression som en del af vilkårene i branchen.
Hvorfor er det lige, at mange andre brancher formår at tage problemet alvorligt, men at journalistbranchen ikke er nået ret meget længere end til dørtrinet?
Stress og depression er et alvorligt problem. Folk kan faktisk dø af det. Og man skal starte et sted for at komme problemet til livs. Og det kunne udmærket være på journalistuddannelserne. Så jeg synes, at det er et udmærket initiativ fra Pia Færing på DJH (på trods af den kyniske bemærkning: ”I har godt af stress”) - når hun sætter en undersøgelse i gang for i det mindste at undersøge fænomenet.
Det er godt, at I bliver stresset. I har godt af det. Og det er nu, I skal lære det, for sådan er denne her branche.
Sådan cirka formulerede Pia Færing sig til DJHs nuværende 5. semester, da de var på vej i praktik for otte måneder siden. Men sådan er denne her branche ikke, skulle jeg hilse og sige. Man skal ikke acceptere stress. Og man skal gøre hvad man kan, for at undgå det. Begge dele ting jeg vil opfordre Pia Færing til at tage op.
Noget, der kunne hjælpe de studerende, var, hvis Pia Færing og DJH afholdt praktikantdag hvert semester. Og ikke som i dag gør det en gang mere end halvvejs i praktikken. Så ville de studerende kunne sammenligne deres nye, hektiske hverdag med andre i samme båd - og måske få dæmpet deres selvkritk. For vi går allesammen og laver dumme fejl og halter bagefter de 'voksne.'
Med Praktikantaftalens paragraf fem er det faktisk muligt for Pia Færing, at give praktikanterne et tiltrængt afbræk og en dag i DJHs trygge favn hvert halve år:
Stk. 1. Praktikanten kan – på arbejdsdage og uden lønafkortning – deltage i møder arrangeret af vedkommendes uddannelsesinstitution i et omfang af 1 dag pr. halvår regnet i
gennemsnit over praktikperioden.
Og det kan endda gøres uden ekstra omkostninger..
Stk. 2. Praktikantens dokumenterede udgifter hertil betales af
virksomheden efter forudgående aftale med denne.
Jeg håber, Pia Færing vil følge mit råd. Fremfor de facto at sende aben videre til de studerende, med konklusionen om at eventuelt stress skyldes deres egne høje forventninger.
Håkon Stolberg
Formand, Kredsen af Journaliststuderende