At gå ned med stress er stadig et tabu. Specielt i mediebranchen, hvor mange bryster sig af at være nogle fandens karle og hårdtslående mediemadammer.

For at fjerne stigmatiseringen fortæller Dansk Journalistforbund (DJ) i dag fem kollegers stress-historier. Moralen er, at det kan ske for alle. Dig, mig og vores kolleger.

Journalist Lone Holm er en af kollegerne, der står frem med sin historie. I januar 2009 gik hun ned med stress. Med et brag. Det resulterede i fire måneders sygemelding fra jobbet i magasinbranchen, en aftrædelsesordning og – senere – evnen til at sige fra, hvis presset bliver for hårdt.

»Jeg står frem, fordi jeg kender flere og flere, der får stress. Det er vigtigt at tale om stress. Man får det bedre, og stress skal ikke være et tabu,« siger Lone Holm til Journalisten.

Gennem sit daværende arbejde havde Lone Holm en privat sygeforsikring, der skaffede hende en psykolog.

»Det gav mig meget! Jeg er sikker på, at bliver man ramt af stress, er det nødvendigt at gå til en psykolog.«

Hvorfor?

»Psykologen ser ikke så underligt på dig, når du siger, at du er bange for at dø. Han lytter og spørger, som en psykolog skal: ”Hvorfor er du det? Hvad føler du?” Når han har spurgt længe nok, begynder man jo selv at tænke …,« siger Lone Holm, der i dag arbejder som redaktør på rejseblokken.dk..

Og tilføjer:

»En psykolog får penge for at lytte til dig. Det gør dine veninder ikke.«

Hvad kan medlemmerne af DJ lære af din historie?

»De skal tage signalerne alvorligt. Hvis de ikke sover godt, spiser dårligt, tit er syge, så skal de gøre noget. Jo længere tid du går med stress, jo sværere er det at komme over.«

»Og så skal de opsøge al den hjælp, de har behov for,« fortsætter hun.

Hvad har du selv lært?

»At lytte til mig. Helt klassisk. Organisere mit liv bedre, mærke hvornår nok er nok,« siger Lone Holm.

Mange blade og magasiner har historierne om, at stress – for nogle – er det bedste, der er sket i deres liv. Sådan er det ikke for Lone Holm. Langtfra.

»Det er det værste, der er sket for mig. Jeg vil ikke ønske det for nogen andre.«