Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
08:21 30.01.2024 Anna Sol Jørgensen

Streamingtjeneste retter ind efter opsang

Streamingtjeneste Allente vil fremover gøre det muligt for abonnenter at opsige deres abonnement samme sted, som de har tegnet abonnementet.

Det skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Tidligere har man som kunde hos Allente skullet ringe ind til virksomheden for at opsige sig som abonnent i stedet for at kunne afmelde sig på hjemmesiden, hvor man har tilmeldt sig. Og det er i strid med forbrugeraftaleloven, at man ikke kan opsige abonnementet på samme medie, som man har tegnet det hos.

”Måske er der nogle, som indimellem beholder et abonnement lidt længere, end de egentlig ville, fordi det er for besværligt at afmelde det. Men reglerne på området er helt klare: Det skal være lige så enkelt at opsige et abonnement, som det er at tegne det. Derfor skal forbrugere have mulighed for at opsige abonnementer og aftaler på samme medie eller platform, som aftalen blev indgået på,” siger forbrugerombudsmand Torben Jensen i pressemeddelelsen.

Derfor mindede Forbrugerombudsmanden i oktober 2022 Allente om reglerne på området. Allente har efterfølgende oplyst, at firmaet i juni 2023 gjorde det muligt for abonnenter at opsige deres aftale på hjemmesiden.

 

SENESTE NYT

Flere nyheder