Dagbladet Information vil styrke læsernes mulighed for at kigge avisen i kortene. Det skal ske ved at øge transparensen omkring avisens undersøgende journalistik.

”Vi vil gerne styrke både vores undersøgende journalistik og gøre vores journalistiske metode endnu mere transparent,” siger indlandsredaktør på Information Anton Geist.

Til dette – herunder dækning af ekstra journalistiske kræfter – har avisen i denne uge modtaget godt to millioner kroner i støtte fra Medienævnets innovationspulje, det næststørste beløb, der blev uddelt i denne runde.

”Man taler meget om, at fake news og fordrejede nyhedshistorier får lov at fylde stadig mere. Vi tror på, at transparens i journalistikken er en af vejene frem. Bliver vi på medierne bedre til at lægge vores research frem, kan vi hjælpe læserne med at skelne den velunderbyggede journalistik fra fordrejede og forkerte historier,” siger Geist.

Samtidig peger han på, at transparensen kan hjælpe andre steder. 

”Hvis vi er åbne om alle de nuancer og komplekse sammenhænge i vores research, som vi som journalister ikke altid gør helt nok opmærksom på, kan vi styrke læsernes tillid til medierne.”

Lægger tingene frem

Anton Geist forklarer, at transparensen kan komme til udtryk ved at fremlægge kildematerialet.

”Vi kan for eksempel lægge aktindsigter og båndudskrifter åbent frem for offentligheden og lave grundige metodebeskrivelser.

Allerede nu formidler Information dele af deres research og arbejdsmetoder til offentligheden. Det sker for eksempel i videoer. En form, som Geist ser et udviklingspotentiale i.

”Vi vil i højere grad lave de her videoer og også podcasts, hvor vi fortæller og diskuterer vores metoder. Samtidig vil vi også i højere grad udnytte, at vi både er et forlag og en avis, så vi fra start kan tænke vores store undersøgende projekter ind i bogform,” siger han.

Og selv om det for uindviede kan lyde meget lidt tilgængeligt, har Information gode erfaringer med at dele.

”Vi har oplevet stor interesse for vores nørdede metodebeskrivelser. Vi er blevet meget positivt overraskede.”

Her nævner Anton Geist formidlingen af researchen bag avisens store undersøgende projekt om eksport af dansk overvågningsudstyr til for eksempel Saudi-Arabien.

Kan det ikke være en glidebane at lægge sin research frem?

”Du kan selvfølgelig ikke lægge alle ting frem – for eksempel er vi nødt til at holde båndudskrifter med anonyme kilder og følsomme oplysninger for os selv. Den anden bekymring, jeg ser, er sund bekymring om, om vi laver vores arbejde så godt, at det kan tåle at blive vist frem,” siger Anton Geist.

Kilderne kan få indflydelse

Og netop det med at vise tingene frem vil Information tage til nye højder. Anton Geist fortæller, at avisen vil lave et ”systematisk og formaliseret” dialogforum.

”Vi kan invitere kvalificerede folk – det kan være embedsmænd, forskere og politikere – ind på avisen, hvor vi kan drøfte vores undersøgende projekter,” siger Anton Geist.

Møderne vil blive afholdt både under og efter publikation af projekterne.

”Det er folk, hvis besyv vi normalt vil få efter publikation. Jeg tror, at vi kan blive meget klogere ved at lytte til deres syn på vores journalistik.”

Derudover vil bevillingen gå til at udvikle både efteruddannelsestilbud til journalister og to nye graverskoler, der skal introducere dygtige journaliststuderende til undersøgende journalistik. Graverskolerne bygger videre på pilotprojektet, som Information har afholdt sammen med Jysk Fynske Medier.