Ansatte i det offentlige tør ikke fortælle pressen om kritisable forhold. Enhedslisten ønsker, at et nævn skal rådgive whistleblowers.

Offentligt ansatte oplever ofte, at de står helt alene, når de går til pressen og fortæller om kritisable forhold på deres arbejdsplads. Det mest kendte eksempel er den tidligere medarbejder i Forsvarets Efterretningstjeneste Frank Grevil, der røg ud i kulden efter et interview i Berlingske Tidende i 2004.

For at forbedre de offentligt ansattes ytringsfrihed foreslår Enhedslisten oprettelsen af et særligt nævn for offentligt ansatte whistleblowers.
Nævnet skal have navnet ’nævn til sikring af offentligt ansattes ytringsfrihed’, og det skal rådgive offentligt ansatte om deres rettigheder, før de vælger at gå i pressen, siger Enhedslistens Line Barfod til Journalisten.dk

”Den ansatte kan gå til nævnet og hjælpe med en vurdering af, om det er en god ide at gå i pressen – og støtte folk, hvis de vælger at gøre det,” siger hun.

Skal nævnet kunne tilbyde whistleblowers deres egen spindoktor?

”Nej, nævnet skal ikke tage sig af kontakten til journalisterne. Men man kan for eksempel rådgive folk om, at det er vigtigt, at de understreger, at de udtaler sig som privatpersoner,” siger Line Barfod.

Når en offentligt ansat står frem i pressen starter sagen ifølge Enhedslisten ofte med, at en person først bliver stemplet som »brokkehoved«, hvorefter personen sygemelder sig og til sidst bliver fyret på grund af for højt sygefravær.
En undersøgelse lavet af FTF blandt offentligt ansatte i 2006 viste, at 53 procent af de ansatte forventer at blive kaldt til »kammeratlig samtale« hos arbejdsgiveren, hvis de skriver læserbreve eller går til pressen med kritiske historier om deres arbejdsplads.

Mandag den 31. marts 2008 inviterer Dansk Journalistforbund og Dansk Magisterforening til konference om offentligt ansattes ytringsfrihed i Dansk Design Center i København.