Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
09:07 08.07.2022 Christian Lindhardt

Stort underskud hos Podimo er helt efter planen

Et underskud på 112 millioner kroner er helt som forventet. Det siger Podimos stifter og direktør Morten Strunge til Mediawatch om podcast-virksomhedens seneste regnskab. Det viser, at underskuddet er vokset fra 38 mio. kroner i 2020 til 112 mio. kroner i 2021.

”Generelt er det en konsekvens af, at vi har haft pedalen i bund og har prioriteret vækst over profitabilitet på den korte bane,” siger han til Mediawatch.

Podimo blev stiftet i 2019 og har siden udvidet voldsomt og er nu til stede Tyskland, Spanien, Norge, Latinamerika og Holland.

Og det er forklaringen på det store underskud, siger Morten Strunge, da selskabet har brugt mange penge på at udvikle og producere nyt indhold til de nye markeder.

En kraftig udvidelse af kapitalen i 2021 gør også, at Podimo har råd til at investere så voldsomt. Investorer skød 600 nye millioner kroner ind i selskabet, så egenkapitalen trods flere års underskud er på over en halv milliard kroner.

SENESTE NYT

Flere nyheder