99 procent af omsætningen i tv-branchen finder sted i Østdanmark. Emil Helms/Ritzau Scanpix
Monday, Mastiff, Nordisk Film TV og SVT. Nærmest alle de private produktionsselskaber ligger i København eller resten af det østlige Danmark, mens tv-produktionen i Vestdanmark er minimal. Det viser rapporten Danske Indholdsproducenter 2023 fra Producentforeningen.
Den geografiske fordeling af tv-producenterne er, at 81 procent af virksomhederne og 97 procent af årsværkene er placeret i Østdanmark. Det betyder, at 99 procent af omsætningen produceres i den østlige del af landet.
Ifølge rapporten beskæftigede tv-producenterne 1.409 årsværk i 2021, og i perioden fra 2017 til 2021 var der samlet set en stigning på 21 procent i antallet af årsværk.
Rapporten omfatter ikke den seneste udvikling i branchen, hvor produktionen ifølge Producentforeningens direktør, Jørgen Ramskov, ikke bare står stille.
”Det står fuldstændigt stille,” siger Jørgen Ramskov.