Der bliver mindre kamp om pladserne i år, når Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) skal finde de studerende, der skal starte på skolen efter sommerferien.
Således er antallet af ansøgere siden sidste år faldet med 338 fra 2059 til 1721, hvilket svarer til et fald på 16 procent. Det fremgår af Uddannelses- og Forskningsministeriets opgørelse over søgning til de videregående uddannelser.
Med 1721 ansøgere er tallet det laveste de seneste fem år, hvor 2019 kommer tættest på med 1752 ansøgere.