Det nye Danmarkskort for landets domstole giver dårligere lokaljournalistik.
Journalisterne skal nu selv undersøge, om retssagerne hører ind under deres lokalområde.

LOKALJOURNALISTIK. Et værre cirkus. Som at finde en nål i en høstak. Mere arbejde og dårligere journalistik. Journalisterne på lokalredaktionerne er langt fra tilfredse med de nye store retskredse. Domstolene vil ikke oplyse bopælskommunen på de tiltalte på retslisterne. Dermed skal journalisterne selv efterspore, hvilke af de tusindvis af retssager der er relevante for deres lokalredaktion.

Journalist Heidi Bjerre Christensen fra Esbjerg-redaktionen på JydskeVestkysten forklarer forskellen på før og efter domstolsreformen:

»Tidligere fik lokalredaktionerne deres retsliste hos den lokale dommer. Nu må vi gætte os til, hvor sagen hører til ud fra den tiltaltes navn eller advokaten. Dermed kan der nemmere forsvinde en sag,« siger Heidi Bjerre Christensen om de arbejdsvilkår, som fulgte med retsreformen, da den trådte i kraft ved årsskiftet.

For JydskeVestkystens fem lokalredaktioner i Esbjerg Retskreds betyder omlægningen, at de fem redaktioner må ringe til Retten i Esbjerg, hvis de vil undgå at blive brændt af i forbindelse med vigtige lokale sager.

I Nakskov har journalist Peter Gade på Lolland-Falsters Folketidende samme problem. Han foreslår, at domstolene holder fast ved et gammelt velfungerende journalsystem, hvor et ciffer angav, hvilken by tiltalte kom fra. Det ville gøre det nemmere for lokalredaktionerne at finde rundt i de i alt 4.400 straffesager og 2.500 civile sager, som den nye retskreds på Lolland-Falster årligt behandler.

En arbejdsgruppe under Danmarks Domstole barsler med et forslag om mere uddybende retslister, hvor medierne for eksempel får oplyst gerningsstedet.

Det vil ifølge Peter Gade fra Lolland-Falsters Folketidende 'helt klart være en meget stor hjælp for os'. Men han og andre journalister skal ikke forvente at få opfyldt deres højeste ønske: Information om den tiltaltes bopælskommune.

Som kommunikationskonsulent i Domstolsstyrelsen Emil Melchior forklarer det:

»Domstolene har ikke tidligere oplyst, hvor folk kommer fra. Og bekymringen fra vores side er, at gerningsmanden bliver vigtigere end forbrydelsen, hvis vi begynder på det,« siger Emil Melchior.

DER FINDES DOG ALLEREDE RETSKREDSE, som efterkommer pressens ønsker og oplyser om tiltaltes bopælskommune på retslisterne.

Det gælder for eksempel Retten i Svendborg, den ene af to retskredse på Fyn.

Her kan journalisterne se, om de tiltalte kommer fra for eksempel Svendborg, Gudme eller Nyborg.

I naboretskredsen i Odense kan man ikke se bopælskommune. Her må journalisterne gætte sig til det, fortæller leder af kriminalredaktionen på Fyens Stiftstidende Erik Thomsen.

»Retten i Odense har vel 4.000-5.000 straffesager om året, og for lokalredaktionerne er det meget svært at spotte, om sagerne er interessante for dem. Vi havde for eksempel en sag fra Vissenbjerg om et voldeligt overfald med en hammer. Det kom for retten en fredag, men vi opdagede det først tirsdagen efter,« siger Erik Thomsen.

Han mener, at lokalpressens dækning af retssager har stor betydning for retsfølelsen.

»Det er vigtigt, at læserne lokalt kan se, at der er sat punktum i en sag, og at det har fået konsekvenser,« siger Erik Thomsen.

Jurist i Danske Dagblades Forening Christina Moshøj opfordrer journalister, der er kommet i klemme på grund af domstolsreformen, til at henvende sig til hende, så hun kan forelægge sagerne for Domstolsstyrelsen.

»Vi retter gerne henvendelse til Domstolsstyrelsen i et officielt brev, hvis vi kan samle tilstrækkelig ammunition,« siger Christina Moshøj, der mener, at det må være muligt at indføre samme model for retslister som i Norge.

»I stedet for anonymiserede retslister, som alle kan læse på nettet, har medierne via en kode adgang til et lukket site med ikke-anonymiserede oplysninger.« /