Den norske freelancer Åsne Seierstad er en af de sidste journalister, der er tilbage i Bagdad. Og hun har travlt. Hun forsyner ti medier med stof. JOURNALISTEN har talt med vores allesammens kvinde i Bagdad.

"Kom ud i en fart".

Den norske journalist Åsne Seierstad får mange bekymrede e-mails fra sine kolleger – også dem på Politiken. Alligevel forlader hun ikke sin bastion i Bagdad. Med bomberegnen i baggrunden rapporterer hun til syv aviser og tre skandinaviske radio- og tv-stationer.

"Da krigen begyndte, sov jeg kun et par timer hver nat på grund af bomberne, men nu sover jeg bedre. Jeg har vænnet mig til dem," siger Åsne Seierstad – ikke kynisk, men blot konstaterende fra en telefon i Bagdad.

Når den 33-årige kvinde toner frem på skærmen med sit lange, lyse hår og sin nystrøgne skjorte, virker hun som et skrøbeligt sandhedsvidne fra en verden, der almindeligvis er befolket med mænd i krøllet camouflagetøj. Hendes beretninger fra Bagdad er dog yderst barske:

Skræmmende præcist beskriver Åsne Seierstad, hvordan et missil splitter mennesker ad og får kroppe uden hoveder, uden arme, uden ben til at flyve rundt i luften. Med indlevende pen citerer hun te-husets gæster, der di-skuterer krigen – så deres læber dirrer. Og med blik for tragedien interviewer hun en far, lige inden han hulkende falder sammen over sin lille søns kiste.
"Krigen er først og fremmest mellem George Bush og Saddam Hussein. Irakerne er helt ufrivilligt blevet trukket med ind i det her. For mig er den vigtigste opgave at være irakernes talerør og et øjenvidne," siger Åsne Seierstad.

Frygten for krig og kugler
Politiken, DR, Aftenposten, Dagens Nyheter plus norsk tv og Sveriges Television – bare for at nævne nogle af de medier, Åsne Seierstad arbejder for – kan regne med hendes skildringer lidt endnu. Hun siger selv, at hun er rimeligt frygtløs.

"Jeg bliver ikke så let bange, og jeg er meget nysgerrig. Jeg vil gerne opleve tingene selv," siger journalisten, der er magister i russisk og idehistorie.

To norske medier har forsikret hende mod det, der ikke må ske. Åsne Seierstad forsøger også at passe på sig selv. For øjeblikket bevæger hun sig for eksempel aldrig alene ud fra hotellet, og bliver der guerillakrig og gadekampe i Bagdad, så pakker Åsne Seierstad båndoptager og blok i kufferten og rejser hjem.

De mange journalister, der allerede er rejst fra Bagdad af sikkerhedsmæssige årsager, får Åsne Seierstads tanker til at snurre en ekstra gang:

"Jeg har da også gjort mig mine tanker, men mit journalistiske instinkt er nok større end min frygt, så lige nu tager jeg en dag ad gangen," siger hun.

Allerede som 23-årig var den daværende universitetsstuderende udenrigskorrespondent i Rusland. Tidligere har hun været i Tjetjenien og dækket krigen i Kosovo. Derudover var Åsne Seierstad den skandinaviske journalist, der opholdt sig længst i Afghanistan, da amerikanerne bombede i kølvandet på 11. september.

Til B.T. fortalte hun i efteråret, hvordan hun under kampene i Kabul lå i en skyttegrav og krammede et tæppe i et håbløst forsøg på at beskytte sig selv. For at tøjle angsten bladrede Åsne Seierstad – i tankerne – i et modeblad. Hun besluttede sig for at købe en Gucci-dragt, hvis hun overlevede. Hun overlevede, men købte ikke dragten.

Mere end krigskorrespondent
Storleverandøren af krigs-reportager kan mere end bare hu-hej hurtigt sende artikler og stand-upper hjem til nordmændene, svenskerne og danskerne. Åsne Seierstad er også forfatter til den bog – "Boghandleren i Kabul" – der sidste år var Norges mest sælgende bog.

Omkring 120.000 nordmænd har købt bogen, der sidste år også blev smykket med de norske boghandleres prestigefyldte pris.

For at skrive "Boghandleren i Kabul" tog Åsne Seierstad tilbage til Afghanistan, da Taleban-regimet var faldet. I fire måneder boede hun hos en familie i Kabul, og på baggrund af sine oplevelser skrev hun romanen.

I dag er "Boghandleren i Kabul" også kommet på dansk, og i 11 andre lande er den enten allerede udkommet, eller på vej til boghandlernes hylder. Inden Åsne Seierstad rejste tilbage til Kabul, sagde hun til det norske Journalisten:

"Når landet skal bygges op, vil interessen blive mindre. Netop derfor er det vigtigt at rapportere fra landet."

Den er ikke første gang, at den norske krigskorrespondent er returneret til et sønderrevet land for at beskrive livet, når hylende missiler og kugler ikke længere regner ned over befolkningen.

Tidligere har hun skrevet bogen "Med ryggen mod verden", hvor hun portrætterede forskellige skæbner fra Balkan – herunder Rambo Amadeus, der er en af Serbiens største popmusikere. For at få ham til at stille op måtte Åsne Seierstad i gang med kreativ journalistik.

Rambo Amadeus ville nemlig kun lade sig portrættere, hvis Åsne Seierstad medvirkede på hans næste CD. Enden på den diskussion blev, at den norske journalist en sen aften gik i studiet med Rambo Amadeus.
CDen lå højt på de serbiske hitlister. Så Åsne Seierstad hitter med mere end sin journalistik.

Pris på Åsne Seierstad

– 2002: Kåret som Årets Freelancer i Norge

– 2002: Fik de norske boghandleres pris for "Boghandleren i Kabul"

– 2001: Fik 50.000 kroner og de norske journalisters "Honnørpris" for sine krigsreportager

– 2000: Kåret af Elle som Årets Skribent

– 1999: Kåret som Den Bedste TV-journalist i Norge