Aggressive investeringer, ekstrem markedsføring og super billige slagtilbud dannede scenen for den største tv-krig i danmarkshistorien sidste år. Men stort set alle udbyderne af betalings-tv er i dag endt som tabere.
Kampen stod først og fremmest mellem Canal Digital og Boxer, som ville have danskerne til at betale for deres tv-kanaler, da det analoge tv-signal blev slukket i november.
Men ingen af dem har rigtigt vundet noget, skriver dagbladet Børsen. Og værst er det gået for Canal Digital, der er efterladt som en hårdt såret kriger med et blødende driftsresulatet på næsten en hlav mia. kroner og en bundlinje på minus 381 mio. kroner.
»Alles planer slog fejl i den store krig om kunderne. Det endte med at blive en meget farlig cocktail med store omkostninger til nye kanaler, ekstremt billige priser og meget store markedsføringsbudgetter,« siger Jarl Söderman, adm. direktør for Canal Digital Danmark til Børsen.
I Boxer og hos Canal Digital er man i dag enige om, at man simpelthen ikke kunne få danskerne til at betale for tv, som de stadig kan få gratis.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.