search

Store drenge fejler også

 På de store udenlandske aviser får journalisterne deres fejl foreviget i bøger. I de senere år er der udkommet flere samlinger med amerikanske og engelske bøffer.

 

På de store udenlandske aviser får journalisterne deres fejl foreviget i bøger. I de senere år er der udkommet flere samlinger med amerikanske og engelske bøffer.

Sidste år kom "Kill Duck Before Serving – Red Faces at The New York Times", der er en antologi med brølere bragt i New York Times. Bogens forfattere har gennemgået 20.000 rettelser og valgt de mest bemærkelsesværdige ud. For at lukke munden på de vrisne, der kan finde på at skræppe, at "sådan var det altså ikke i gamle dage", er en af bogens første rettelser fra 1908. Hovedparten af rettelserne er dog af nyere dato.

Læsernes redaktør på engelske The Guardian har udgivet to bøger, der udstiller Guardian-journalisternes fejl. Den første bog, "Corrections & Clarifications", dækker perioden 1997-2000, mens "More Corrections & Clarifications" gengiver rettelser fra 2000-2002. Den rummer også klummer forfattet af Ian Mayes, der er læsernes redaktør.

Her er der blandt andet overvejelser om blodige billeder, ufrie journalister og injurie-lovgivnin-gen. Hovedparten af klummerne er hæftet op på en aktuel begivenhed. God læselyst.
"Corrections & Clarifications" og "More Corrections & Clarifications" er udkommet på Guardian Newspaper Limited. "Kill Duck Before Serving – Red Faces at The New York Times" udkom på St. Martin's Press.

Læs også: Når ret skal stå skoleret og Rettelsernes rædselskabinet

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen