Er det rimeligt at forsøge at begrænse borgernes ret til at brænde Koranen af foran udenlandske ambassader for at værne om Danmarks omdømme i andre dele af Verden?

Nej, mener lederskribenterne i både Berlingske, Jyllands-Posten og Politiken, som tirsdag alle fokuserer på regeringens ønske om at finde et juridisk værktøj der kan dæmme op for koranafbrændinger i Danmark.

Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, skriver i sin leder, “det handler om, hvilken retning den globale ytringsfrihed bevæger sig i, og hvem der har magten over dens udvikling”.

”Desværre må man konstatere, at den danske regering med sin forestående lov, nærmest uanset hvordan den konkret udmøntes, bidrager til at underminere ytringsfriheden ikke bare i Danmark, men i verden.”

”Det gør man, fordi begrænsningen af ytringsfriheden, som et koranafbrændingsforbud uanset hvad vil udgøre, så åbenlyst er udtryk for eftergivenhed,” skriver Berlingskes chefredaktør.

Bøjer sig for kræfter udefra

Også Jyllands-Posten mener, at regeringen bøjer sig for kræfter udefra ved at ville stoppe koranafbrændinger.

Det var netop Jyllands-Posten, som i 2005 bragte Muhammedtegningerne, der udløste en omfattende diplomatisk krise.

”Et samfund som vores må også tåle, at enkeltpersoner brænder bøger af. Det gør hverken fra eller til, at det handler om Koranen, som er et helligt skrift i islam,” står der i lederen.

Jyllands-Posten påpeger, at religionskritik er en bærende søjle i det danske samfund – ligesom ytringsfriheden.

”Når regeringen derfor nu søger efter måder at kriminalisere enten meget konkret koranafbrændinger eller lidt bredere kritik af religioner, betræder den en ekstraordinært farlig vej.”

Det fremgår ikke, hvem fra avisens chefredaktion der har skrevet lederen.

Politiken er også imod et forbud mod afbrænding af Koranen.

”Der findes ingen gode argumenter for at brænde religiøse skrifter af, og herfra kan vi kun tage kraftigt afstand fra den tossede idé. Og det er netop, hvad vi gør i en demokratisk retsstat.”

”Vi tager afstand. Vi argumenterer imod. Vi giver vores holdning til kende. Vi bliver forbandede. Men vi udstikker ikke forbud,” skriver avisens ansvarshavende chefredaktør, Christian Jensen.

En forudsigelig retræte

Kristeligt Dagblad indtager til gengæld en anden position.

Her mener ansvarshavende chefredaktør Jeppe Duvå, at regeringens ønske om at finde juridiske værktøjer, der kan forhindre koranafbrændinger, er “en forudsigelig retræte”.

Det er en tilbagevenden til blasfemiparagraffen, som blev afskaffet af Folketinget i 2017, påpeger chefredaktøren. En afskaffelse, som Kristeligt Dagblad dengang argumenterede imod.

Jeppe Duvå giver ret i kritikeres udsagn om, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og resten af regeringen bøjer sig for ydre pres.

”Det er ikke kønt at se på,” skriver chefredaktøren, som nævner, at Løkke selv var statsminister, da blasfemiparagraffen blev afskaffet.

”Men i et samfund, der gerne vil fremstå tolerant og oplyst, må troende mennesker have ret til at undgå offentlig og fysisk tilsvining af det, der er helligst for dem,” mener Jeppe Duvå.