Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
08:22 12.05.2021 Anna Sol Jørgensen

Storbritannien vil straffe hadefulde kommentarer med million-bøder

Sociale medier skal kunne straffes med bøder i millionklassen, hvis de ikke formår at holde hadefulde og racistiske beskeder væk fra deres platforme.

Det fremgår af et nyt lovforslag fra den britiske regering, skriver nyhedsbureauet Reuters ifølge Ritzau.

”Det er på tide, at teknologifirmaerne bliver holdt ansvarlige, og at det britiske folk bliver beskyttet mod den slags,” siger indenrigsminsiter Priti Patel.

Målet med lovforslaget er at styrke ytringsfriheden og sikre, at den politiske debat og journalistisk indhold bliver beskyttet. Ifølge lovforslaget skal sociale medier kunne straffes med bøder på op til 10 procent af deres omsætning. Dog maksimalt 18 millioner pund. Det svarer til næsten 156 millioner kroner.

SENESTE NYT

Flere nyheder