Det er en stor fornøjelse at lytte til min gode kollega René Simmel, mine langt hen ad vejen ofte fornuftige fagpolitiske meningsfæller i HB samt Finn Arne, der ved Gud også af og til rammer rigtigt, når de (alle mænd) i fællesskab rakker ned på et forslag fra Ligestillingsudvalget om kønskvotering.
Det er underholdende, men på den lidt vrangvillige facon, hvor man tænker, om klovnen i manegen godt er klar over, at publikum ikke griner af morsomheden, men af den tragiske figur?

Jeg har sæde i bemeldte udvalg, og på det seneste møde diskuterede vi endnu en gang, om vi skulle forsøge at fremme ligestillingen med forslaget om minimum 6 eller 7 af det ene køn i HB. Det affødte en længere ordveksling, og jeg skal medgive, at det kan være vanskeligt at følge med i de finere detaljer, når man har parkeret sin solidaritet et sted mellem de ræverøde 70'er-dialoger og hensynet til en enkelt specialgruppe.
For det er forunderligt at tænke på, at alle de mænd, der har meldt sig under diskussionen af emnet indtil videre, peger på, at tiden er løbet fra forslaget om kvotering. Det er, får vi sågar at vide af  Finn Arne, diskrimination af mændene. Mit mandehjerte kan næsten ikke holde op med at banke sødt ved denne omtanke for mit køn, men jeg må indrømme, at jeg tænker, at vi som mænd også godt kunne have - og ikke mindst: HAVE HAFT - samme omtanke for kvinderne.
For det er i høj grad mænd som Simmel, Tornvig og Hansen, der bærer ansvaret for, at kvoteringen ikke for længst er indført i DJ: I har jo siddet der i 100 år, for fanden!

Der er slet ingen tvivl om, at den strukturelle ulighed mellem kønnene er et større problem end fordelingen af mænd og kvinder i HB og de enkelte udvalg. For eksempel har journalistgruppen i JP-Politikens Hus en skævvridning, der tilgodeser de mandlige journalister med en 11 procent højere løn, og det problem løses næppe, fordi vi på næste delegeretmøde igen (altså i 2011, hvis forslaget her vedtages i 2009) vælger 6, 7, 8 eller 9 kvinder til HB.
Men det er da pokkers, at signalet om ligestilling mellem kønnene kan afføde så stærke reaktioner - typisk garneret med argumentet, at det A) er et forslag, tiden er løbet fra, og/eller B) er diskriminerende over for mændene.
Peter Thornvig har ret i, at de kvinder, der stiller op til HB, bliver valgt. HB har til gengæld et problem med at sikre, at såvel modne kvinder som unge mænd stiller op - de to favoriserede grupper i HB er de modne mænd og de unge kvinder, og det er en helt anden strukturel diskussion, som vi i Ligestillingsudvalget også gerne tager.
Og så skal jeg da ikke skjule, at automatreaktionerne fra d'herrer ikke mindsker min lyst til at tage diskussionen på det næste delegeretmøde.

Stor hilsen
Lars W., TR på Ekstra Bladet/Medlem af Ligestillingsudvalget

"Forslaget om kønskvotering er stillet, fordi kvindelige medlemmer af DJ i gennemsnit får 2.000 kroner mindre i løn end mænd, og fordi kvinder er underrepræsenteret på lederposter."

Måske kunne man i DJ politisk gå i retning af konkrete initiativer for at få hævet den kvindelige løn for de relevante kvinder - og det er vel primært de, som har været i faget i længere tid, da kvinderne blandt de forholdsmæssigt nyuddannede tilsyneladende er bedre betalt end de ditto mandlige.

Men jeg forstår egentlig ikke det er et fagforbunds opgave eller problem, hvordan det generelt ser ud på lederposter?

Tænk sig, at vore forslag skulle blive mødt med et forslag om at lukke (munden på) ligestillingsudvalget, Finn Arne og Peter! Det havde jeg nu ikke ventet.

Hvor svært kan det være med ligeløn? Jo, svært er det at bevise, at man overtræder loven. Men flere kvinder i HB vil nu nok alligevel sætte mere på fokus på, at uanset hvordan vi prøver på at forklare os ud af det, så tjener de kvindelige DJ-medlemmer ifølge lønstatistikken altså ca. 2000 kr. mindre pr. måned end os mænd. Gennemsnit, javel, men vel at mærke i alle gennemsnit.

Hvorfor er der færre kvinder? Alle de kvinder, der stiller op, bliver jo valgt. Ja, men hvorfor er der ikke flere, der stiller op? Hvorfor er der ikke lige så mange modne kvindelige kandidater som modne mandlige? Hvorfor er der slet ingen unge mænd, der stiller op til HB? Hvorfor er der ingen medlemmer af anden etnisk observans, der stiller op o.s.f.?

For 20-30 år siden kunne de, der sad på posten, beholde dem ved at sige til ungdommen: Hvis I vil tage pladserne fra os, så må I kæmpe for dem. Underforstået: Så må I se at komme til at ligne os, så I kan blive valgt. Men det er jo ikke problemstillingen i dag.

Der er derimod: Hvordan sørger vi for, at HB er repræsentativ for medlemskaren i forbundet? Det er HBs opgave at gøre HB-arbejdet og det øvrige faglige arbejde "lækker" nok til, at alle grupper i forbundet har lyst til at søge indflydelse. Ellers bliver der meget svært at bevare DJ som et forbund, der er baseret på medlemsdemokrati og solidaritet, og risikoen er et stadig større pres for, at forbundet skal "kommercialiseres", så det tænker i kunder i stedet for medlemmer, så det lægger sit fokus på, hvad medlemmerne får ud af det, cost benefit, og så ryger ligesom lidt af ideen, ikke?

Mange hilsener

VILLY DALL, formand for ligestillingsudvalget

Kære René!

Ligestillingsudvalgets fokus har ikke været at skabe formel kønskvotering overalt i det faglige arbejde. Men derimod at sikre, at der altid er ligestillingsalternativer (kompetente mænd og kvinder nok), når der skal besættes poster. HB er det vigtigste organ til at sikre fokus på ligeløn og ligestilling i det hele taget i DJ. Imidlertid er valgsystemet eller rettere opstillingssystemet indrettet sådan, at det er baseret på helt frie enkeltpersonvalg. Så formelt er den eneste mulighed med de nuværende love for DJ (også selv om der skulle blive vedtaget et forslag om, at man skal stemme på mindst 6 eller 7 i stedet for nu 1 kandidat) at sikre den formelle kønskvotering i HB. Det vil nemlig kræve, at der er kandidater nok at vælge imellem.

I øvrigt tak for din understregning af, at DJ har et problem.

Mange hilsener

VILLY

PS: Det er stadig tankevækkende, at der ingen kvindelige deltagere er i debatten. På den anden forstår jeg godt, at de ikke gider.

@Villy Dall:

Dette udsagn "PS: Det er stadig tankevækkende, at der ingen kvindelige deltagere er i debatten. På den anden forstår jeg godt, at de ikke gider." minder om, da Politiken for et halvt års tid siden begejstret fortalte om, hvordan den norske kønskvotering i bestyrelser nu var blevet så stor en succes, at norske virksomheder måtte på strandhugst i Danmark for at finde kvalificerede emner.

Det er en omgåelse af sandheden efter min bedste overbevisning: Mængden af kvinder, der er interesseret i fagforeningens hovedbestyrelsen er efter alle naturlige kønslove mindre end hos mænd.

Det samme gør sig i øvrigt gældende i erhvervslivets bestyrelsesarbejde. Der er en større pulje af interesserede mænd, og derfor er der en naturlig overvægt af mænd. 

Jeg nægter at tro på at en eneste kvalificeret kvinde fravælges på grund af sit køn. I et A/S er det eksempelvis i strid med selskabsloven, da man skal arbejde for at sikre sine aktionærer mest mulig gevinst - det gør man ikke ved at fravælge de bedste kandidater.

Men jeg tror på, at mængden af mænd, der er villige til bestyrelsesarbejde er større - og dit "jeg forstår godt, at de ikke gider" rammer i mine øjne mere præcist, end du selv lægger op til, også selv om det kun drejer sig om debatten her.

Ligestillingsdebatten har efterhånden udviklet sig til at være verdens mest røvsyge diskussion. Den handler benhårdt om en 50/50 eller 40/60-kønsfordeling, men overhovedet ikke om holdninger, visioner eller målsætninger. Det er trivielt, det er passé, og det er temmelig nedladende over for kvindekønnet, at man taler om at kvotere dem, som var de torsk i Østersøen.  

.. selv om jeg nu kun har været med siden 1982.

 Kære Lars.

Nej, vi har ikke stillet det forslag om kvotering, som nu kommer og som tildeler kvinderne en offerrolle, de ikke er tjent med og ikke har gavn af.  Og det er jo nok fordi, det er en forkert metode. Dygtige, respekterede kolleger af kvindekøn kan sagtens blive valgt til HB, det viser al erfaring.

Men lad os gerne tage en diskussion om, hvorfor de tit løber skrigende væk i en fart. Topstyringen, den politiske korrekthed, der forhindrer ansvarlig økonomisk ledelse af DJ, manglende urafstemninger, problemet med at være presset af sin valggruppe osv osv.

 VH

Finn Arne Hansen

... som lavede ligelønstjek på Fyns Amts Avis før mange kvindelige TR'er, trænede kvindelige ansatte i lønforhandling og kæmpede imod afskaffelsen af skalalønnen på DR og andre steder, fordi det ville skade kvinderne.