search

Stor uenighed om etik

Mens Politiken ansætter en "læsernes redaktør" for at hæve troværdigheden, mener Jyllands-postens chef, at hele diskussionen om etiske regler er overdrevet.

Nogle har slet ingen. Andre er ved at få dem. Og mange ved slet ikke, at de har dem.

Der er meget stor forskel på etiske regler på journalistiske arbejdspladser i Danmark.

De tre store morgenaviser, Berlingske, Politiken og Jyllands-Posten har sørget for at nedfælde hver deres etiske politik og lagt den på nettet. De ligner stort set hinanden, men tankerne bag er forskellige.

Jyllands-Postens ansvarshavende chefredaktør Jørgen Ejbøl mener, at hele diskussionen om etiske regler er noget, der dukker op hvert tredje år og hurtigt lukker ned igen.

"Altså herregud. Jeg ser ikke det her som noget stort problem. Hvis vi vil være renere end jomfruen, burde vi selv købe det hele – biler og rejser – men så skulle halvdelen af journalisterne fyres," siger Jørgen Ejbøl.

Politiken har derimod for nylig oprustet på den etiske front. I februar blev journalist og tidligere redaktionschef Søren Nielsen ansat som læsernes redaktør, en slags ombudsmandsinstitution, der skal sikre, at fejl og brud på etiske principper bliver udstillet i avisen.

Søren Nielsen har fast plads i avisen fra tirsdag til lørdag under titlen "Fejl og fakta", samt i en klumme om lørdagen. Han bruger derfor Politikens etiske regler meget.

"De er rare at have. Så er der ingen diskussion. Jeg kan skrive til læserne, at det ikke bare er mit skøn," siger han.

Jørgen Ejbøl kalder læsernes redaktør for "et markedsføringstrick".

"Man kan ikke redde troværdigheden ved at ansætte sådan en. Jeg har været så mange år i branchen, at jeg ved, at troværdighed handler om to ting: At avisen bevarer sin uafhængighed, og at vi har tillid til medarbejderne," mener Ejbøl.

Gucci-etik
Tillid var til gengæld ikke nok, da både Danmarks Radio, som har et udbygget sæt af etiske retningslinjer, og TV 2/Danmark, som ingen har, for nylig måtte beklage, at kendte journalister havde taget imod ure fra Gucci.
Men selv om Cecilie Frøkjær fra Go' Morgen Danmark på TV 2 fik et Gucci-ur til foræringspris, så er tillidsmand Claus Birch godt tilfreds med, at stationen ikke har etiske regler.

"Den med Gucci-urene var en svipser. Det sagde ledelsen, og nu er alle mere påpasselige. Jeg mener ikke, vi skal have et nedskrevet kodeks. For hvad med det, der ikke står i reglerne. Må man det?" spørger Claus Birch.
På mindre arbejdspladser er det typiske svar på spørgsmålet om etiske regler: "Øhhh". Helge Knudsen, der er redaktionssekretær på Herning Folkeblad, siger grinende:

"Ja, vi har nogle regler, men du må ikke spørge mig om, hvilken skuffe, de ligger i."

Chefredaktør Gorm Albrechtsen forklarer, at det ikke er alt, der er skrevet ned.

"Min erfaring siger mig, at en lang række problemer løses bedst ved at snakke om dem i stedet for at hænge et manifest op på væggen," siger Gorm Albrechtsen.

"Jeg er i princippet enig," siger Mikael Lindholm, chefredaktør på Børsens Nyhedsmagasin, der tidligere i år indførte "etiske principper".

"Det vigtigste er den enkeltes moral. Folk ved, når de er gået over en grænse," siger han.

"Men et nedskrevet sæt regler er nyttigt at diskutere ud fra," siger Mikael Lindholm, der pointerer, at de også har den fordel, at de kan vises frem til omverdenen.

Læs også: En stolt puritaner og De syv bud

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen