88 procent af læserne er godt tilfredse med kvaliteten af fagbladet Journalisten. Men der er stadig plads til forbedringer, viser dugfrisk læserundersøgelse.

EVALUERING. Journalisten er et "godt" eller ligefrem et "meget godt" blad. Det mener 88 procent af medlemmerne i DJ ifølge en læserundersøgelse. Ifølge undersøgelsen er kun 2 procent meget utilfredse med kvaliteten af bladet og Journalisten.dk.

Undersøgelsen er baseret på 3.134 besvarelser, og den viser, at læserne især er glade for Journalistens mediekritiske historier, insidehistorier om magtkampe i medierne og bagsidekommentarerne. Sammenlignet med den seneste læserundersøgelse fra 2005 bruger læserne lige så meget tid på bladet i dag. Men tilfredsheden med indholdet er steget.

Chefredaktør Jakob Elkjær siger, at han er pavestolt på redaktionens vegne.
»Jeg havde nok frygtet, at de traditionelle journalister var glade og alle andre mere utilfredse. Men sådan er det heldigvis ikke.«

Partner Søren Schultz Jørgensen fra Kontrabande kalder tilfredsheden imponerende. Et godt fagblad ligger typisk på 70 procent tilfredse læsere eller derover.

»Der findes ikke noget produkt i hele verden, der har 100 procent tilfredse brugere, og 88 procent er et meget højt tal for et fagblad,« siger Søren Schultz Jørgensen, der har lavet en række læserundersøgelse af fagblade.

Samtidig advarer han mod, at redaktionen hviler på laurbærrene:
»Den største fare med så høj en tilfredshed er, at man ender i selvtilfredshed. Medie- og kommunikationsbranchen udvikler sig så hurtigt, at redaktionen ikke skal tro, at man har fundet den rette form i al fremtid.«

Læserne peger især på to områder, hvor Journalisten skal være bedre. De ønsker at læse mere om nye tendenser i udlandet, og de vil vide mere om ny journalistisk og ny teknologi.
Bladet og hjemmesiden har heller ikke fundet den rigtige vægtning mellem historier fra mediebranchen og kommunikationsverdenen, lyder meldingen. Faktisk mener 64 procent, at bladet mest henvender sig til traditionelle journalister.

Jakob Elkjær siger, at han vil bruge undersøgelsen som inspiration til den fortsatte udvikling. En af hovedudfordringerne er blandt andet at sikre en større bredde.
»Når det er muligt, skal 50 procent af kilderne fremover være andet end fastansatte i klassiske journalistjobs – for eksempel kommunikationsfolk, reklamefotografer eller freelancere.«

55 procent af brugerne på Journalisten.dk er tilfredse eller meget tilfredse, viser undersøgelsen. Og de er i stigende grad begyndt at klikke ind på Journalisten.dk, efter at hjemmesiden blev et egentligt nyhedssite i 2008.
Mens 70 procent af medlemmerne tilbage i 2005 aldrig var inde på Journalisten.dk, gælder det i dag for 31 procent af medlemmerne. Men mange ved fortsat ikke, at hjemmesiden findes. Eller som et medlem skriver i sit fritekstsvar:
»Jeg har slet ikke opdaget, at der er noget, der hedder Journalisten.dk.«

For Jakob Elkjær er en af undersøgelsens store overraskelser, at kun 7 procent af brugerne er inde på sitet dagligt. Det betyder, at det store flertal af brugere næppe finder den seneste tids bedste historier, fordi udskiftningen af nyheder sker så hurtigt.
»Vi skal blive bedre til at fremhæve ugens vigtigste historier, så brugerne kan følge med uden at klikke sig ind hver dag,« siger Jakob Elkjær.

Bunken af fritekstkommentarer fra medlemmerne fylder i alt 50 A4-ark. Af fritekstsvarene fremgår det, at mange medlemmer – for eksempel tv-teknikere, layoutere og freelancere – gerne vil læse mere om deres eget område. Men det samlede svarbillede i undersøgelsen viser imidlertid også, at artikler målrettet for eksempel freelancere har betydeligt færre læsere.
Det er ikke muligt at lave en fuldstændig sammenligning af læsertilfredsheden i 2005 og 2010, da spørgsmålene er stillet forskelligt. Men generelt viste 2005-læserundersøgelsen, at der var mange mellemtilfredse læsere. De er i dag blevet til tilfredse eller meget tilfredse brugere. Inden for syv sammenlignelige artikeltyper – for eksempel "mediekritik", "anmeldelser" og "artikler om arbejdsliv" – er gruppen af tilfredse læsere af bladet steget fra 31 procent i 2005 til 51 procent i 2010.

I læserundersøgelsen bliver der også stillet en række spørgsmål til Journalistens uafhængighed af DJ's ledelse. I dag bliver bladet redigeret uafhængigt af forbundsledelsen – og sådan skal det blive ved med at være, mener 93 procent af læserne. Dermed ligger medlemmerne på linje med læserundersøgelsen fra 2005.

3 skud til redaktøren

38 procent mener, at Journalisten skriver for lidt om provinsen. Er der for mange artikler om københavnske mediechefer i bladet?
»Ja, det er der nok. Men samtidig hæfter jeg mig ved, at et flertal er glade for den balance, vi har i dag. Vi skriver meget om København, fordi mere end halvdelen af medlemmerne arbejder her. Men vi skal blive bedre til at lette røven og komme ud i virkeligheden – også længere end til Valby Bakke.«

Hvad vil du gøre, for at for eksempel kommunikationsfolk, tv-teknikere og freelancere oplever, at Journalisten og Journalisten.dk også bliver lavet for dem?
»Hvis vi for eksempel er ude på en redaktion for at skrive om stress, har vi nok haft en tendens til at tale med journalisterne. Her skal vi bryde vanetænkningen og få fat i grafikeren og fotograferne. Derudover vil jeg opfordre folk, der føler sig overset, til at tippe os med ideer til gode historier, som interesserer mange.«

Kan du være tilfreds med, at 30 procent af medlemmerne aldrig er inde på Journalisten.dk?
»Nej. Og det er skidt, at mange tilsyneladende slet ikke kender sitet. Vi skal være bedre til at henvise til webben fra bladet. Nettet giver nogle muligheder, som bladet ikke har – nyhedsflow, en løbende debat, levende billeder og muligheden for at lægge al dokumentation ud.«

SÅDAN GJORDE VI
Spørgeskemaet blev sendt ud til 12.933 DJ-medlemmer per mail. 3.134 har svaret (24 procent). Besvarelserne er dækkende for medlemmernes køn, alder, geografi og medlemskab af kredse og grupper. Undersøgelsen er udført af DJ Kommunikation for fagbladet Journalisten.