Stor forskel på journalisters brug af citattjek

Christiansborg-journalisten ville aldrig lade en politiker løbe fra en udtalelse. Tv-producenten mener, at medvirkende altid skal se, hvad de er med i, før det bliver sendt. Portrætjournalisten tillader, at interviewpersonen fortryder sine udtalelser
  • Jonas Olufsson/Polfoto Mads Nissen/Polfoto Jens Henrik Daugaard Jyllands-Posten
    De seneste år har citattjek vundet indpas på de fleste redaktioner. Journalisten har spurgt Nils Thorsen, Ole Juncker og Marchen Neel Gjertsen, hvordan de bruger citattjek.
31.05.2017 · 15:16

Nils Thorsen, kulturjournalist på Politiken og forfatter til bøger om portrætinterviews



(Foto: Mads Nissen/Polfoto)

Får kilden lov til at se sine egne citater?

”Ja. Det har i de senere år været kutyme på Politiken, at vi lader kilderne se deres egne citater. Nogle gange synes jeg, at det er lidt underligt. Ofte er jeg glad for at få præciseret visse ting og rettet fejl. Hvad angår store, personlige portrætinterview lader jeg altid kilderne læse igennem, og her kan de rette og også helt fortryde, så det ikke bliver trykt. Men det synes jeg er en særlig situation, fordi ingen skylder offentligheden indblik i deres følelsesliv. I øvrigt tror jeg, at de taler mere frit, når de har den garanti, og normalt fjerner de kun et par bandeord.”

Serie

Grænser for citattjek

Citattjek skal opsnappe faktuelle fejl og misforståelser, før de bliver de bliver publiceret. Men citattjek er nogle gange meget mere. Det sætter Journalisten fokus på.

Hvor meget må kilden ændre på?

”I personlige portrætinterview: Ret meget. Jeg har så til gengæld den mulighed, at jeg undlader at trykke det af respekt for læserne. Det har jeg gjort en enkelt gang, da citaterne ændrede sig for meget. Og bare muligheden giver mig en vis forhandlingsposition. Normalt spørger jeg ind til, præcis hvad det er, de nødig vil have stående. Så kan jeg som regel skrive om og bevare det, jeg mener er vigtigt for historien.”

Har kilden vetoret?

”I store personlige portrætinterview: Ja. Ellers ved jeg det faktisk ikke. Det kommer ikke dertil.”

Ingen skylder offentligheden indblik i deres følelsesliv.
Nils Thorsen

Er du tilfreds med den måde, citattjek fungerer på?

”Ja, men der er den ulempe, at når man ved, at kilden skal læse teksten, før den bliver trykt, så risikerer man, at det påvirker den måde, man skriver på.”

Ville du gøre det på en anden måde, hvis du arbejdede med andre journalistiske genrer?

”Helt afgjort. Er man valgt og forvalter et mandat eller er en magtfaktor, mener jeg, at man skal stilles til ansvar, og man skal ikke have mulighed for at løbe fra det, hvis man i et uopmærksomt øjeblik eller stillet overfor en vågen journalist er kommet til at fortælle sandheden.”

Marchen Neel Gjertsen, politisk analytiker, Jyllands-Posten. Har arbejdet på Christiansborg siden 2010

(Foto: Jens Henrik Daugaard, Jyllands-Posten)

Tilbyder du citattjek til alle kilder?

”De fleste politikere - som er dem, jeg har mest med at gøre - er professionelle kilder, og de beder aldrig om at læse citater. Men så kan der være en ekspert i jura eller økonomi, som jeg tilbyder at se citaterne for at være sikker på, at jeg har forstået vedkommende helt korrekt. Det hænder også, at jeg spørger folk, om jeg må citere dem for noget anonymt i en følsom sag, og der kan det være fint at vise dem den præcise ordlyd - blandt andet fordi nogle kilders sprogbrug er så specifikt, at jeg risikerer at afsløre kilden, hvis jeg uden videre trykker citaterne.” 

Må kilden se citater fra andre?

”Jeg har ikke en fast regel om, at kilden ikke må se andres citater. Ind i mellem kan det give god mening at vise andre kilders citater, hvis der for eksempel er tale om en meget hård kritik, noget meget kompliceret eller et opsigtsvækkende synspunkt, som jeg beder kilden kommentere. Men tag så f.eks. et ministerinterview med en politisk udmelding: Der må ministeren som hovedregel vente, til avisen udkommer, for at se reaktionerne fra andre kilder.” 

Må kilden læse hele artiklen?

”Jeg arbejder ikke med meget sort-hvide dogmer her. Oftest vil jeg nøjes med at sende kildens citater og den direkte kontekst til tjek. At resten af artiklen så også er god, må være mit og ikke kildens job at sørge for. Mange gange skriver jeg også helt frem til deadline. Jeg har flere gange sendt hele artikler til kilder. Det kan være store interviews, hvor det meste af artiklen hviler på kildens udsagn, og hvor emnet måske er meget følsomt for kilden.”

Når jeg sender citaterne, er det til orientering, ikke til ændring.
Marchen Neel Gjertsen

Hvor meget må kilden ændre på?

”Som udgangspunkt må kilden ikke ændre noget i de direkte citater, som jeg altid skriver ud fra bånd. Når jeg sender citaterne, er det til orientering, ikke til ændring. Der kan være enkelte undtagelser, for eksempel faktuelle fejl eller sproglige ting, som ikke er afgørende for indholdet.” 

Når jeg sender citaterne, er det til orientering, ikke til ændring.
Marchen Neel Gjertsen

Har kilden vetoret?

”Nej.”

Er du tilfreds med den måde, citattjek fungerer på?

”Ja, alt i alt synes jeg, det fungerer fint, og det er min oplevelse, at kilderne har det på samme måde. De fleste politikere ved udmærket, hvilke af deres ord, der ender i overskriften, og de ved også godt, at de ikke kan trække i land, når de først har sagt dem.” 

Ville du gøre det på en anden måde, hvis du arbejdede med andre journalistiske genrer?

”Jeg tror, at jeg ville sende mange flere citater til tjek, hvis jeg var f.eks. videnskabsjournalist eller skrev om tunge sociale sager. Professorer og arme mennesker er som regel sværere at citere end politikere.” 

 

Ole Juncker, tv-producent Juncker Film. Står bag produktioner som ’Blod, sved og T-shirts’, ’Mormors bordel’ og ’Restaurant bag tremmer’

(Foto: Jonas Olufsson/Polfoto)

Må kilden se hele programmet?

”Ja, hovedmedvirkende får tilbudt at se hele programmet, når det er tæt på at være klippet færdigt, og inden det bliver lukket helt.”

Hvor meget må kilden ændre på?

”Udgangspunktet er, at kilden kan tjekke, at der ikke er faktuelle fejl, og at de aftaler, man har indgået på forhånd, er overholdt.”

Man behandler sine kilder mere fair, når man ved, man skal sidde sammen med dem og se programmet.
Ole Juncker

Har kilden vetoret?

”Nej.”

Ville du gøre det på en anden måde, hvis du arbejdede med andre journalistiske genrer?

”Nej, det tror jeg egentlig ikke. Jeg tror, man behandler sine kilder mere fair, når man ved, at man skal sidde sammen med dem og se programmet, og kunne se dem i øjnene bagefter. Også hvis det er afslørende journalistik.”

Er du tilfreds med den måde, det fungerer på?

”Ja, men jeg synes, det burde være standard, at medvirkende havde ret til at se det, de medvirker i, inden det bliver sendt. Ofte bruger folk en journalistisk begrundelse for, at man ikke vil vise kilder det sammenklippede, men jeg tror mere, det handler om, at man synes, det er besværligt og kan give for meget bøvl.”

(De tre journalister har svaret per mail. Journalisten har haft mulighed for at stille opfølgende spørgsmål)

Kommentar

Seneste jobopslag

JA, DU SKAL ARBEJDE HÅRDT HER!

TV 2
Ansøgningsfrist: 10.03

Digital avisredaktion søger to barselsvikarer

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 18.03

Pressemedarbejder

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 25.02

Pressechef til pædagogernes fagforening

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 08.03

Er du DR’s nye digitale madjournalist?

DR
Ansøgningsfrist: 24.02

Kommunikationschef

Økologisk Landsforening
Ansøgningsfrist: 06.03

Kommunikationschef

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Ansøgningsfrist: 04.03

Adjunkt til Kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 01.03

Pressechef med blik for et af Danmarks vigtigste erhverv

Landbrugsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 03.03

Kommunikationsmedarbejder

Diabetesforeningen
Ansøgningsfrist: 22.02

Redaktør til Roskilde Festivals mediehus

Roskilde Festival
Ansøgningsfrist: 03.03

Webredaktør (Barselsvikar) til Kommunikation på Københavns Universitet

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 04.03

Skrivende redaktør til nyt magasin

Efterskoleforeningen
Ansøgningsfrist: 24.02

Marketing- og kommunikationsmedarbejder

Naturhistorisk Museum Aarhus
Ansøgningsfrist: 22.02