Skal DJ have et nyt navn?

Sådan spørger forbundet i en annonce i Journalisten. Som jeg har forstået det, er det ikke et ægte spørgsmål, men en fjollet manipulation, idet mine kilder siger, at beslutningen er truffet. Det handler nu blot om hvilket navn.

Jeg vælger alligevel at svare på spørgsmålet i annoncens overskrift:

Nej, nej! En forkastelse af vores nuværende navn vil betyde en imagemæssig forringelse af usete dimensioner. Hele DJ’s identitet er bundet op på samhørigheden med det journalistiske fag, og det er denne forbindelse, som har tiltrukket tusinder til forbundet i snart 100 år. Derfor er signalet Dansk Journalistforbund også så stærkt og gennemtrængende – og tiltrækkende.

I de senere år har DJ anvendt undertitlen ’Medier & Kommunikation’ for at signalere, at forbundet også er et forbund for kommunikationsfolk og andre beslægtede i kreative fag. Fornuftigt – og det virker. Også den stædige og bevidste brug af ’DJ’ som brand virker. Det minder om DR, hvor færre og færre tænker på, at ’R’ står for Radio. Og hvem forbinder DSB med statsbaner?

At indoperere et nyt hjerte i DJ er nok muligt, men vil være en fejlvurdering af rang. Kommunikatørerne vil nemlig gerne forbindes med journalisterne – og journalisterne lever fint med at være i fagligt fællesskab med kommunikatørerne, så længe de ikke overtager forbundets navn og identitet.

Dermed er skabt en holdbar balance, som ikke bare rummer fagenes forskelligheder, men også indeholder en respektfuld anerkendelse af, at der er betydelige forskelle i udøvelsen og etiske regelsæt.

Et navneskift bort fra journalistik/journalist vil være en imagemæssig bommert uden sidestykke. Uden respekt for ophav, oprindelse – og et gigantisk prestigetab i forhold til offentligheden og for de faglige fællesskaber under DJ, som møjsommeligt er opbygget gennem de seneste 50 år.

Navneskiftet er en leflen for de kommunikatører, som har overset, hvad deres faglighed og ikke mindst organisation er rundet af. Og det er en arrogance og disrespekt for uafhængige journalister, som både lever af og for journalistik, som derfor også bør præge navnet på deres faglige tilhørsforhold.

Selv om jeg selv har arbejdet med kommunikation i 40 år og kun fire år med journalistik, forbinder jeg mig med DJ og dets varemærke. Jeg er stolt over at være medlem under dette mærke.

DJ er mit faglige flag, som jeg ikke vil miste. Medmindre flagets udseende ændres. Hvis flaget stryges og et nyt sættes, vil det være et symbol på forfladigelse, en skræk for virkeligheden, en undertrykkelse af fagligheden og et utidigt forsøg på modernisering, som forbundet fejlagtigt antager vil appellere til nye generationer.

Nej, jeg tror ikke på, at det er en barriere for ret mange yngre ikke-journalistuddannede, at vi hedder DJ. Eller Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation.

Brug hellere kræfterne på for alvor at give kommunikatørerne professionel rådgivning og service. Tro ikke, at en navneændring ændrer ved denne mangel på indhold. Det er i bedste fald en tom gestus uden mening, i værste fald begyndelsen til et fagforbund, som ligner alle andre – en udviskning af en grundlæggende faglig identitet.

Det handler jo ikke bare om de to-tre millioner kroner, det koster at udforme designpolitik og -manualer samt udskifte skilte og udtryk i flere hundrede sammenhænge. Nej, det handler om forbundets stærke visuelle identitet, som bevidst eller ubevidst sidder i medlemmernes og omverdenens bevidsthed.

Stop tabet – både i image og penge – ved et katastrofalt navneskift!

Hvem vil tage ansvar for drabet på DJ?

Af Esben Ørberg, medlem 3919, redaktør af magasinet Nordiske.

Esben Ørberg var fra 1998 til 2012 kommunikationschef i DJ.