search

Stop myten om konstruktiv journalistik

Mange mediefolk forveksler ”konstruktiv journalistik” med lalleglade ”kat hjulpet ned fra træ”-historier. Her forklarer Cathrine Gyldensted, hvad konstruktiv journalistik er, og hvorfor hun solgte sin lejlighed for i USA at forfølge drømmen om at sprede det

Fremskridtskorrespondenten sidder tre meter fra mig. Han er bøjet over en Maynard Keynes-bog, som han bladrer ivrigt i. Han jager gammel viden til sin nye historie: Hvorfor er der så stor forskel på lønnen til en skraldemand og en aktiehandler? Ville det være mere fair at give skraldemænd mere end aktiehandlere, fordi de skaber mere værdi for samfundet, er spørgsmålet, som korrespondenten undersøger.

Jeg sidder i redaktionslokalets grå sofa. Når jeg er endt her på De Correspondents redaktion ved bredden af floden Amstel i det sydlige Amsterdam, er det efter en lang rejse, som jeg begyndte tilbage i 2008.

Jeg var dengang journalist for DR Nyheder med base i Washington DC, og det gik egentlig fint. Det var lykkedes mig at afsløre en våbensmugler, der i mange år gemte sig for Interpol på en gård lidt uden for Birkerød. Jeg havde afdækket illegalt byggede legepladser, forskningssvindel på klimaområdet samt hvordan forsvarets radarudstyr i årtier havde udsat personellet for farlig stråling, med kræft som resultat. Som sagt, det gik egentlig fint.

Men da jeg med mikrofonen i hånden mødte en dame, som både havde mistet hus og job, men stadig havde robusthed, meningsfyldte erfaringer og ressourcer at byde på – hvis jeg da bare spurgte ind til disse – fandt jeg ud af, at jeg højst sandsynligt havde skabt flere ofre i denne verden end det modsatte. Bare via de spørgsmål, jeg valgte at stille.

Blev samfundet bedre af det?

Jeg har altid gerne villet løse verdens problemer, være solidarisk med de svage i samfundet, stille magten til ansvar. Eller i det mindste medvirke til at gøre verden til et bedre, mere retfærdigt sted.

Det var min målsætning, da jeg gik op ad de grå betontrapper uden for Journalisthøjskolen på den myrdede svenske statsministers allé nord for Aarhus. Siden blev det til tophistorier i de DR’ske nyheder. Som sagt, ganske mange afsløringer. Men blev samfundet bedre af det?

I 2008 blev tvivlen stærkere end troen på de sandheder, den grå journalisthøjskole havde lært mig. Tvivlen blev så stærk, at jeg måtte tilbage på universitetsbænken. Det var en dyr amerikansk én. Jeg måtte sælge mit hjem i Danmark for at betale for min uddannelse i positiv psykologi.

Men det føltes egentlig ikke så svært. Der skulle ændres noget.

Cavling-vinder Asbjørn With, som vandt prisen for sin afdækning af Rebild Kommunes svigt i det, som blev kendt som Rebild-sagen, lægger vægt på, at undersøgende journalistik også skal være konstruktiv. With bruger dette billede til at illustrere sin tilgang: “Det kan sammenlignes med, at vi står og kaster sten gennem ruderne på et drivhus. Når der ikke er flere hele ruder, forlader vi ruinen for at gå videre til næste drivhus og starte stenkastningen på ny. Konstruktive elementer i den undersøgende journalistik er, at vi også dækker, når de nye ruder bliver sat i drivhuset. Altså dækker genopbygningen. Det bliver borgerne og samfundet jo for alvor klogere af.”

Myterne er mange om konstruktiv journalistik, og det skyldes blandt andet, at der ikke er helt konsensus om, hvad det egentlig er. Forskellige mediehuse herhjemme og udenlands bedriver deres egne eksperimenter. Der er brug for en oprydning i begreberne, og det er vi i fuld gang med i Holland med hjælp fra USA.

Tvingende vigtigt er det at kende den helt præcise forskel på positiv ”kat hjulpet ned fra træ”-journalistik og den saglige, tunge konstruktive journalistik.

Sammen med Karen McIntyre, en amerikansk forsker, begyndte jeg derfor at kigge massevis af artikler igennem for at finde forskellene og komme med præcise definitioner på begge.

Forskel på positiv og konstruktiv

Nogle vil nok huske John Sawatsky, og hvordan han ved at nærstudere massevis af interviews pludselig kunne se et mønster i interviewets indre linjer: Stiller du flere spørgsmål ad gangen, vil kilden vælge at svare på kun det ene; bruger du ladede ord, vil kilden protestere over ladningen; bruger du lukkede spørgsmål, får du ja–nej svar. Det er Sawatskys metodiske arbejde, som har gjort tusinder af journalister i Nordeuropa bedre efter hans metode.

På samme måde har vi forsøgt at finde den præcise forskel på de tandløse, hyggelige historier, som nogle tror er konstruktiv journalistik, og så den ægte vare: Konstruktiv journalistik af høj kvalitet.

McIntyre og jeg fandt snart de klare forskelle.

Positiv journalistik er karakteriseret ved: 
Inspirerende, glad, opløftende og nogle gange også meningsfyldt indhold. Men den positive journalistik mangler samfundsmæssig relevans.

Her hører ”kat hjulpet ned fra træ”- og ”soldat kommer hjem fra krig og overrasker datter”-historierne til.

Konstruktiv journalistik er karakteriseret ved:
Løsningsorienteret, opbyggende eller fremtidsfokuseret indhold. Har høj samfundsmæssig relevans.

Historierne overholder samtidig journalistiske grundfunktioner såsom

  • at agere vagthund
  • oplyse borgerne om samfundet
  • holde magten til ansvar

Copyright: From Mirrors to Movers. Cathrine Gyldensted & Karen McIntyre

Da Karen og jeg var færdige med at sammenligne artikler og havde lavet disse definitioner, var vi lettede. Det var pludselig åbenlyst, hvad forskellene var. Prøv næste gang, du ser en historie, som nogen kalder ”konstruktiv”, at tjekke om den hører hjemme på den ene eller den anden hylde. Det er ret tydeligt at skelne, når først man kender forskellen. Ofte når jeg præsenterer kolleger for den definition, drager de et lettelsens suk. Pyha. Så giver ”konstruktiv journalistik” mening som et brugervenligt værktøj i en travl nyhedshverdag.

Karen, kollegerne i Holland og jeg har stadig meget arbejde foran os i forhold til at rydde op, højne bevidstheden om konstruktiv journalistik og vise, hvor meget viden der eksisterer på området. Vi har også et stort arbejde i at tydeliggøre, hvor mange medier der har været med på udviklingen, længere end mange tror.

The Economist er et godt eksempel, for de har været konstruktive siden 1990´erne. Senest stærkt repræsenteret med deres forsidehistorie i begyndelsen af februar, om hvordan EU skal bære sig ad med at komme igennem flygtningekrisen.

Sveriges Television/SVT Udland har været i gang siden 2006, og amerikanske Solutions Journalism Network siden 1998.

Meget mere end løsninger

Konstruktiv journalistik er meget mere end blot en løsningsorienteret tilgang. Vi kigger også på

  • hvordan engagementet med borgerne styrkes
  • hvad der gør, at historier går viralt og har gennemslagskraft på sociale medier
  • hvordan deling af journalistens læringskurve undervejs i en journalistisk dækning styrker troværdigheden
  • hvordan en politisk debat kan blive mere visionær af at tilføje et fremtidsrettet sigte

Jeg kan godt allerede nu sige, at vi journalister ikke er helt i trit med, hvad borgerne er interesserede i. Borgerne vil vide, hvor vi skal hen? De er interesserede i fremtiden: ”Hvis jeg stemmer på dig, hvordan ser ældreområdet så ud om fem år?”–agtige spørgsmål.

Vi journalister stiller hovedparten af vores spørgsmål til fortiden eller nutiden, viser min gennemgang af amerikanske præsident-debatter siden 1960. De resultater kommer jeg tilbage til i senere blogindlæg.

Tilbage til fremskridtskorrespondenten i Amsterdam. Titlen alene siger meget om hans opgave hos De Correspondent. Han slår Keynes-bogen sammen med et tilfreds udtryk, han er færdig med artiklen og trykker ”publish”. På få timer bliver artiklen med det kontroversielle, men konstruktive budskab delt flittigt af de hollandske læsere: Hvorfor skraldemænd skal have mere i løn end aktiehandlere ender som en af årets absolut mest delte historier hos det unge mediehus ved Amstels bred.

Byline-foto: Marie Hald

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen